Bedømmelse af truppen mod Atlético

12 år 4 måneder siden #37 af Siempre fiel

Real Madrid skrev: ....Derudover tror jeg især Illarra har flere tangenter at spille på, end set hidtidig.

- Hav tillid til vores spillere, og især talenter og jeg er sikker på det vil bære frugt i sidste ende. På vores nuværende midtbane, er det kun Casemiro, jeg ikke ser det store lys i.


Lidt sjovt at flere tror så enormt meget på Illarra men ik på Casemiro. Mit gæt er at folks eneste gæt til at tro/håbe/bede til at der er mere i Illarra end hva han viser det må være prisskiltet. Hvis du fortalte mig at den ene havde kostet 30-38 mio og den anden 3, så havde jeg ligeså vel gættet på at det var Casemiro der var den dyre af de to. Ligså vel ka jeg tro/håbe på at Casemiro sku indeholde noget potentiale som Illarra - reelt set synes jeg Casemiro virker som en spiller der rent faktisk indeholder noget potentiale i form af fysik, målfarlighed, teknik og dynamik som jeg synes ku ha været spændende at se forsøgt forløst - hvorimod Illarra imo ligner en spiller der er meget begrænset i sine værktøjer.

Nu håber jeg virkelig at den centrale midt blir opgraderet til sommer - men tror dog ik på det, da man netop har forlænget med Xabi og har købt katten i sækken for nærmest hele kongerigets guld i form af Illarra og derudover oz lige har investeret i Isco. Der er bestemt også kvalitet på den centrale midt i form af Modric, evt Isco omend jeg dog har mine tvivl omkring hvorn han ska passe ind i systemet, Alonso som stadig har kvaliteter og Khedira som har kvalitet, men desværre lige så mange mangler. De to sidstnævnte er ik spillere jeg anser for særlig komplette og de mangler begge voldsomt med dynamik for at ku opgradere vores midtbane til en mere moderne af slagsen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 4 måneder siden #38 af Daniel
Siempre fiel

Casemiro spillede en lovende præsæson, men siden har der ikke været mange solstråler i historien om brasilianerens tilværelse i Real Madrid. Nuvel, han har kun fået sporadisk spilletid, men det har Morata også, ej at forglemme Jesé inden dennes gennembrud. Det handler om at forvalte sine chancer, om end disse er små i en kæmpeklub som Real Madrid, efter bedste kunnen og er man ikke denne opgave voksen, så hører man heller ikke til i Real Madrid, end ikke på bænken.

Apropos Illarra, så tror jeg, at folks "tro" omkring ham, ligesom du, afspejler sig i spanierens pris. Han må da have potentiale, ikke sandt? Jeg har før begrundet mine forventninger omkring Illarra med dennes fine ind hop på Camp Nou, hvor han balancerede spillet en hel del bedre end den startende midtbane, ligesom der generelt faldt lidt ro over midtbanen. Den kamp, og kun dén kamp, er årsagen til undertegnede til stadighed har et håb om, at der gemmer sig en fremtidig klassespiller i Illarra........... det gør der bare ikke i Casemiro.

Jeg vil egentlig gerne have dig til at sætte lidt ord på begrebet "dynamik"; hvad er dynamik, i dine øjne?

Jeg finder det nemlig en smule mærkværdigt, at du pådutter Casemiro kvaliteten og ikke Khedira. Khedira er netop en dynamisk midtbanespiller, måske endda den mest dynamiske spiller i hele vores trup, men fred være med det.

Jeg skal ikke kloge mig på, hvad Real Madrids midtbane trænger til, men den trænger til et eller andet. Alonso viser flere og flere svaghedstegn og det er bekymrende.

I forhold til selve kampen, så bekymrer dig mig lidt, at der er personer som mener, at uafgjort mod Lillesøster er et OK resultat. Lillesøster er altså ikke en mastodont i international fodbold og der er ikke nogen, der skal bilde mig ind, at de for blot to-tre sæsoner siden havde været tilfredse med gårsdagens resultat. Ja, præstation i al almindelighed faktisk. Jeg kan sagtens følge dem, som mener at Ancelotti sov i timen, da han fravalgte Marcelo og Carvajal i startopstillingen.

Faktum er at, Marcelo gør Ronaldo bedre og Carvajal gør Bale bedre. Faktum er ligeledes, at Arbeloa begrænser Bale, ligesom Coentrão ditto med Ronaldo i modsatte side.

Jeg er tilfreds med, at Real Madrid alligevel fører ligaen trods gårsdagens middelmådige præstation, men de to tabte point kommer jeg aldrig til at acceptere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 4 måneder siden #39 af Siempre fiel

Daniel skrev: Siempre fiel

Casemiro spillede en lovende præsæson, men siden har der ikke været mange solstråler i historien om brasilianerens tilværelse i Real Madrid. Nuvel, han har kun fået sporadisk spilletid, men det har Morata også, ej at forglemme Jesé inden dennes gennembrud. Det handler om at forvalte sine chancer, om end disse er små i en kæmpeklub som Real Madrid, efter bedste kunnen og er man ikke denne opgave voksen, så hører man heller ikke til i Real Madrid, end ikke på bænken.

Apropos Illarra, så tror jeg, at folks "tro" omkring ham, ligesom du, afspejler sig i spanierens pris. Han må da have potentiale, ikke sandt? Jeg har før begrundet mine forventninger omkring Illarra med dennes fine ind hop på Camp Nou, hvor han balancerede spillet en hel del bedre end den startende midtbane, ligesom der generelt faldt lidt ro over midtbanen. Den kamp, og kun dén kamp, er årsagen til undertegnede til stadighed har et håb om, at der gemmer sig en fremtidig klassespiller i Illarra........... det gør der bare ikke i Casemiro.

Jeg vil egentlig gerne have dig til at sætte lidt ord på begrebet "dynamik"; hvad er dynamik, i dine øjne?


Lige for at starte med Casemiro vs. Illarra, så er det da spøjst at håbe på Illarra pga et godt indhop ud af de utallige muligheder han har fået. Han har vel fået 10-20 gange så mange minutter som Casemiro, så lur mig om ik Casemiro også ku ha præsteret et lovende indhop hvis han havde fået ligeså mange muligheder. Og det her med "hvis du ik griber chancerne, så hører man ik til i Real Madrid" er jo to forskellige ting når man f.eks. blir ved med at presse på for at gi Illarra minutter selv om de færreste nok vil ku sige at han har grebet chancen. Men nok om det - jeg ka ik se nogle kompetencer i Illarra som jeg tænker gør at han pludselig eksploderer i et vildt gennembrud. Det ska dog siges at jeg heller har noget stort håb om at Casemiro indeholder nok til et gennembrud, min pointe er bare at jeg dog ser mindst ligeså meget potentiale i Casemiro (hvis ik mere) som jeg gør i Illarra - på trods af at Illarra har haft 20 gange så meget spilletid at overbevise mig om det modsatte.

Mht dynamik, så er det i mine øjne noget med speed og arbejdsradius - dvs en spiller der evner at dække en stor del af banen og arbejder helt fra eget felt til modstandernes felt og evner at vende spillet hurtigt og hurtigt bringe sig i en offensiv position efter at ha været involveret i en defensiv aktion. Jeg synes du har lidt ret ift Khedira, han har noget dynamik, men min anke ved ham er at han er så helt uhyggeligt langsom (altså uhyggeligt som i SCARY!!!), han vender lige så langsomt som en forældet kampvogn og så er han ovenikøbet monsterklodset/dårlig teknisk. Han arbejder dog på en stor del af banen, er utrættelig og kommer ofte med frem - dog uden den store succes, da hans teknik begrænser hans offensive succes. Men han er dog blandt de mest dynamiske på den centrale midt - alene fordi det er en mangel på vores hold.

Jeg ku ha et håb om at Casemiro med sin fysik og målfarlighed ku udvikle sig til en nogenlunde dynamisk spiller - men det er da bestemt mere et håb baseret på ganske lidt, da man jo sjældent ser ham i aktion. Til gengæld synes jeg desværre det er nemt at se at Illarra er så begrænset når det kommer til speed, offensiv tankegang, tekniske kvaliteter og generel bevægelighed at han ik ligefrem ligner en spiller der har mange gram Pogba- eller Vidal-potentiale i sig, desværre.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum