When Bale happened ...!

12 år 3 måneder siden #1 af Administrationen

CAMPEONES!!!

Real Madrid vandt Copa del Rey, El Clásico, rivalopgøret og kampen om håneretten. Og det var fuldt fortjent.

Men der skulle en manøvre af de overjordiske til, og for en gangs skyld var det ikke Cristiano Ronaldo, der var manden bag. Derimod leverede Gareth Bale et løb af den slags, der får tiden til at stå stille.

Først modtog han en sublim fremlægning fra Coentrão, hvorefter han via Tata Martinos tekniske felt overløb stakkels, underlegne Marc Bartra for så til sidst med største lethed at prikke bolden under Pinto og i nettet. 2-1. Og så tillod lidt for friske eksperter sig at kalde Gareth Bale for dyr. Den historie er der vist ingen, som tror på længere.

For waliseren fik med sin umenneskelige magi en fodboldkamp, der ellers lignede, at den manglede 2x15 minutter ekstra for at blive færdig, fra at være løst i et dødvande til at sende konfetti, fyrværkeri og kærlighed over Plaza de Cibeles, der ligger lige der for ende af Alcalá og Gran Vía.

Overordnet set kan der heller ikke pilles så meget som et komma i udregningen, når fortjent/ikke-fortjent skal gøres op. For med et stolpeskud mere end Barcelona, flere åbner chancer, et lidt tvivlsomt annulleret mål og generelt større tro på tingene, så stod der Real Madrid på hele opgøret.

Nuvel Barcelona vandt den statistik, de altid vinder; boldbesiddelse, men hvis man ikke formår at skabe åbne chancer eller for alvor at true sin modstander, så rykker det ikke alverden.

Ret skal dog være ret – Neymar var i overtiden mere end tæt på, da han fra helt åben position skød forbi Casillas, men desværre for ham og resten af den ene ende af Mestalla, så tog bolden stolpen og hoppede direkte tilbage i favnen på Spaniens landsholdskeeper.

Inden denne åbne chance og Bales magiske moment, var der gået en kamp, hvor en ivrig Dí María blev første målscorer på en ganske forkølet afslutning, som en bedre målmand formentlig havde snuppet. Den opgave magtede Pinto ikke, og så kunne verdens madridistas juble over Isco flotte erobring, Benzemas fine stikning og dí Marías koldblodighed.

Omvendt så Pepe meget skidt ud, da Bartra ud af absolut intet snød sin portugisiske overfrakke og klogt headede bolden i nettet. Og pludselig var alt åbent. Altså lige indtil Gareth Bale viste, hvorfor han er mere end 700 millioner kroner værd.

Men fraregnet målene så blev det netop den slags El Clásico man håbede på; uden alt for mange skærmydsler, svinestreger og filmeri. Og det var en kamp, hvor Real Madrid egentlig virkede som et hold i kontrol, så havde midtbanen en del problemer med at sætte sig igennem på midten af Mestallas lækre grønsvær. Ikke nok med at man ofte mistede bolden i for nemme situationer, men samtidig var der for lidt konsekvens og for meget fodboldkiggeri, når Barcelona gjorde det, som de gør bedst. Kører bolden rundt mellem egne spillere – og det gav ved mere end en situation anledning til nervøse spjæt i lænestolen.

Det endte dog lykkeligt, og Ancelotti skal have en stor del af kreditten for kampens forløb, ligesom Carvajals defensive greb om Neymar og Cesc var forbilledligt, Dí Marías enorme løbearbejde, Pepes samarbejde med Ramos og så altså Gareth Bale, som med en ordentlig røvfuld magi afgjorde kampen. Men stor ros til hele holdet, hvor så godt som ingen underpræsterede og hvor man viste det sammenhold, der har været savnet ved tidligere lejligheder.

 

Mere kan ikke bede om!

 

Real Madrid – Barcelona 2-1 (1-0)

1-0 Ángel dí María (11. min.), 1-1 Bartra (69. min.), 1-1 Bale (85. min.)

 

Real Madrid

Casillas – Coentrão, Pepe, Ramos, Carvajal – Xabi Alonso, Dí María (86. min., Illarra), Modric – Isco (88. min. Casemiro), Benzema, Bale

Gule kort:Isco, Pepe, Xabi Alonso

 

Barcelona

Pinto – Alba (46 min., Adriano), Bartra (86. min., Alexis), Mascherano, Alves – Busquets, Xavi, Iniesta – Neymar, Messi, Cesc (60. min., Pedro)

Gule kort:Neymar, Mascherano

 

Dommer

Mateu Lahoz (fremragende!)

 

Tilskuertal

55.000

 

Kampens spiller:Gareth Bale

Kampens badebold:Vi vandt – så denne kåring er taget på Påskeferie.

Kampens detalje:Bales raid på venstrekanten, hvor der også var tid til at highfive Barcelonas bænk på vej mod målet.

 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #2 af ZizouMo
Besvaret af ZizouMo på emne When Bale happened ...!
Hvorfor er der ikke afbudsrejser til Madrid lige nu!

Kl. 03.30 ville jeg have været på Cibeles!

Campiones! Har lyst til at give hele holdet top karakter!

No soy sólo perfecto, soy Madridista también.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Juanito
  • Gæst
  • Gæst
12 år 3 måneder siden #3 af Juanito
Besvaret af Juanito på emne When Bale happened ...!
Hørte kommentatoren nævne at holdet ankommer ved Cibeles omkring klokken halv 3. Er der nogen der ved om man kan følge det live nogle steder?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Storken
  • Gæst
  • Gæst
12 år 3 måneder siden #4 af Storken
Besvaret af Storken på emne When Bale happened ...!
Tillykke med sejren.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #5 af Sahinovic
Besvaret af Sahinovic på emne When Bale happened ...!

Florentino Pérez
Sidste redigering: 12 år 3 måneder siden ved Sahinovic.
Følgende bruger(e) sagde tak: DarioGomez, Kassow-Rossing, Real Madrid, ZizouMo, rezamadridista, Henrik--, Juanito, Bismo, Rogoshin

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #6 af Bismo
Besvaret af Bismo på emne When Bale happened ...!
Jeg tror, jeg har sagt nok om kampen i de andre tråde men lige en sidste ting:

Hold kæft hvor er jeg glad for, at vi beholdte Di Maria i stedet for Øzil. På sine bedste aftener er han klart blandt verdens aller bedste. Håber han kan holde niveauet resten af sæsonen.

Bale = Genialt køb! Statistikken taler for sig selv.
Følgende bruger(e) sagde tak: DarioGomez, Real Madrid, Henrik--

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #7 af Real Madrid
Besvaret af Real Madrid på emne When Bale happened ...!
Der var lagt et kæmpe ansvar på Bale i medierne op til kampen, så det her er bare en enorm lettelse!

No solo soy perfecto, también soy Madridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #8 af rezamadridista

Storken skrev: Tillykke med sejren.


Tillykke med pengene.

- Ingen svæver på banen som Zizou!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #9 af Bismo
Besvaret af Bismo på emne When Bale happened ...!
Og hvor føler jeg mig bare mere rolig, når Iker er på mål. Ikke for at tage noget fra Lopez som er en klasse målmand. Iker har bare den der x-factor, der gør, at han kan vinde de store kampe for Madrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Pepe
  • Gæst
  • Gæst
12 år 3 måneder siden #10 af Pepe
Besvaret af Pepe på emne When Bale happened ...!
hvor bliv Barta sat på plads af Bale FANTASTISK.
Sidste redigering: 12 år 3 måneder siden ved Pepe.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #11 af Bismo
Besvaret af Bismo på emne When Bale happened ...!

Pepe skrev: bartra: "They had two chances and scored twice"
hmmmm deres nyeate primadonna er enten en halvhjerne menneske eller prøver at spille sig til til en start plads i den møg beskidt klub på alle MÅDER.


Stakkels knægt må stadig være rystet.

Vi havde langt flere skud på mål (deriblandt to stolpeskud) og flere åbne chancer. Barca havde i alt 4.. FIRE skud på mål!

Det er bare den der Barca mentalitet, hvor boldbesiddelse = total dominans.
Følgende bruger(e) sagde tak: Siempre fiel

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #12 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne When Bale happened ...!
Det var Ancelottis sejr. En taktisk sejr. Han formåede at sætte sit hold godt op, ikke mindst taktisk. Åbenlyst 4-4-2 når de forsvarede og 4-3-3 når de angreb. De havde fin kontrol over kampen, selv uden bold og de tillod Barcelona at have bolden og komme over kanterne, hvor de ikke er farlige.

Det var Real Madrid der skabte de fleste og største chancer. Det var Real Madrid-spillerne der ville det mest. Det var Real Madrid-spillerne der løb mest. En rigtig fin indsats. Og en fantastisk præstation af holdets to bedste spillere på aftenen, Isco og Bale. I det hele taget, så var det en fantastisk holdpræstation. De kæmpede for hinanden.
Sidste redigering: 12 år 3 måneder siden ved El_Juan.
Følgende bruger(e) sagde tak: ZizouMo, Steen, Bismo, Siempre fiel

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum