When Bale happened ...!
- michaelk94
- Gæst
-
Har dog lige siddet og genset kampen igen, og det er jo helt vildt som vi "dominerer" den kamp. Vi dominerer den ikke med boldbesiddelse, så ifølge mange Barca-fans og Guardiola-liderlige personer, så var vi måske ikke de fortjente vindere, men det er også ligemeget. For ellers kan alle se, at vi er i fuld kontrol over kampen. Vi spiller med fire ultra-kompakte midtbanespillere, og det betyder at Barca reelt kun kan blive farlige på indlæg. Jeg har egentlig respekt nok for, at Ancelotti derfor ikke vælger en mere proaktiv stil, da Barca først bliver rigtig farlige, hvis man presser op. Det så vi i kampen på Bernabeu for et par uger siden. Desuden har vi lige set, hvordan Barca dårligt nok kreerede en eneste chance mod Atletico, som også kørte en langt mere reaktiv stil og det samme fik vi altså at se igen igår.
Derudover så var vi ekstremt skarpe når vi endelig erobrede bolden. Der var en enkelt periode i 2. halvleg, hvor spillet lige blev en tand for direkte og så endte det også med, at vi kommer under pres. De fleste gange vi erobrede bolden nede på egen halvdel, valgte vi dog i stedet at spille os ud af deres pres med korte, men dog vertikale afleveringer. Dette skete bla. ved det flotte 1-0 mål, hvor Isco valgte at holde fast i bolden og trække Barcas midtbane til sig for derefter at finde Bale længere fremme. Ved 2-1 målet var det faktisk lidt samme opskrift. I stedet for at Isco blot lossede bolden fremad, da vi var presset fuldstændig i bund, valgte han klogt at spille Coentrao, som kørte frem i banen og endelig kunne give bolden til Bale, som derfor blev sat op i 1vs1 mod Bartra. Dette var nøglen til sejr, fordi noget er at stå godt defensivt, men vi skulle i ligeså høj grad forsøge at holde spillet i gang, når vi endelig havde bolden. Det lykkedes til perfektion.
Nu skal vi selvfølgelig lige nyde sejren, for denne titel er på mange måder med til at godkende denne sæson. Der må selvfølgelig hjertens gerne komme mere, men man skal heller ikke være for grådig. Det er stort at vinde Copa del Rey og især når vi både slår Atletico Madrid undervejs og knækker Barca i finalen. Dog er der bare ikke mere end en uge til endnu en stor "finale". Vi skal møde Bayern, som jeg altså langt fra synes er så skræmmende igen. Misforstå mig ikke, fordi de er et helt fantastisk hold, men de er IMO langt fra det niveau, Barca viste da de var bedst. Som Ancelotti også har sagt, så skal de uden tvivl også være ærgerlige over, at de trak os.
Derfor synes jeg, ligesom El Rojo, ikke at vi skal genbruge aftenens taktik. Bayern er for det første langt fra ligeså stærke på bolden som Barca. Det er der ingen hold i verden der er og jeg er faktisk villig til at tro, at vi sagtens kan dominere boldbesiddelsen mod Bayern. Derudover er Bayern altså langt mere penetrerende når de endelig har bolden. Altså giver vi dem 75% af boldbesiddelsen, så vil de komme frem til langt større chancer end Barca, bla. fordi de er ekstremt farlige på indlæg kontra Barca. Jeg var desuden stolt af præstationen igår, men det er ikke sådan Real Madrid altid skal spille. Vi skal stadig prøve at være et mere proaktivt hold. Det skal ikke være noget tiki-taka, fordi det er sgu mere begyndt at virke som en katalansk selvmordsbombe, men vi skal turde presse højt. Også selvom vi spiller mod Bayern. Så altså en spillestil som er mere balanceret og ikke 100% på omstillinger som vi så igår.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Jeg hæfter mig ved, at vi simpelthen ikke er gode nok defensivt til at stå højt oppe i banen. Derudover, så er Bayern måske ligeså gode til at spille bolden rundt i egne rækker som Barcelona er det. Forskellen på Barcelona og Bayern er simpelthen de flere strenge at spille på, og det er derfor de bliver anset som de bedste i verden, for konceptet virker.
Jeg er helt enig i, at vi skal have et godt udgangspunkt, men for mig er et godt udgangspunkt ikke nødvendigvis en 2-0 sejr. For mig er et godt udgangspunkt en 1-0 sejr, og holder vi nullet, så er vi altså godt på vej. Vi scorer stort set altid, så det gælder egentlig bare om, at vi kan få den fordel der er ved udebanemål, men det kræver jo, at vi bare selv holder nullet. Uanset hvad vi gør, så er Bayern stort set ligeså dygtige som os selv, hvis ikke bedre.
Jeg synes Bayern led et knæk imod United. De spillede ikke godt imod Arsenal, men Bayern blev udstillet på Old Trafford. Ja det lyder mærkeligt, men de kom ikke frem til noget, og det er selvom de har gode fløje og Mandzukic inde foran kassen. Står vi dybt, så kan Robben og Ribery hurtigt blive lukket ned, da de er ligesom Ronaldo og Bale bedst i løb med bolden.
Imod Barcelona synes jeg vi til tider kom til at stå for dybt, og spille for passivt, men det giver sig selv i og med Barcelona pressede på, og arbejde uden bold tager kræfter. Dermed ikke sagt, at jeg synes det ville være en dum idé med nogenlunde samme taktik. Faktisk tværtimod, for bliver der først åbnet imellem vores kæder, så bliver vi straffet, og det kan hurtigt blive grimt.
Vi så United straffe Bayern på omstillingerne, og faktisk var det også United som havde klart de fleste og største chancer på Old Trafford, og det var på rene omstillinger. Rafinha/Lahm og Alaba er ultra offensive, og kender man Pep, så bliver der ikke ændret på det, men vi ser nok den bagerste midtbanespiller lukke hullerne efter backsene, og det bliver intet problem for Ronaldo, Bale og Di María, da Bayern ikke rigtig har specielt hurtige spillere i defensiven.
Vi skal have mere spil end vi havde det imod Barcelona, der er jeg helt enig, men selve udgangspunktet i et højt og lavt pres er vejen frem, hvis du spørger mig. Det skal være meget afvekslende, og det er netop det der er det svære. For har man det psykiske og fysiske overskud til at komme ud af et hårdt pres, og selv blive dominerende? Det havde vi ikke imod Barcelona, da Di María virkede underlig træt relativt tidligt i kampen, og det skal forbedres imod Bayern. Det virkede imod Barcelona, fordi de ikke formår at true på andre måder end småspil foran feltet, men jeg synes det er en anelse naivt, og tro vi kan være bedre end Bayern på bolden.
Vi skal spille med risiko og selvtillid som imod Barcelona, men Bayern er altså bare fremragende på de omstillinger, og det er bare ekstra hårdt psykisk at vide, og specielt hvis det fejler én gang.
Vi kan og skal spille lige op imod Bayern, men det vigtigste bliver vel, at vi er kyniske og formår at udbygge momentum, som vi sjovt nok altid har svært ved. Det er blevet langt bedre med Ancelotti, men det ligger stadig dybt i spillerne, at man automatisk trækker sig en smule tilbage efter en scoring. Jeg husker faktisk kun semifinale kampen på Bernabeú imod At. Madrid, hvor vi blev ved med at presse på og stod højt oppe i banen. I 3-0 sejren over Dortmund der trak vi os nemlig også lidt, men vi var bare langt bedre på dagen.
Jeg vil ihvertfald frygte, hvis vi går ud og prøver at dominere dem på bolden, og stå højt med vores midtbane og forsvar. Det skal komme i faser, og det skal komme når vi er ovenpå og får momentum, men ellers burde vores omstillingsspil være det klart foretrukne. Jeg tror Bayern kommer blæsende, fordi Pep ved hvordan man skal vinde over Real Madrid. For selvom det er et nyt Real Madrid hold, så er vi stadig utrolig sårbare overfor dynamiske og aggressive hold, og det tror jeg godt han ved.
No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- DarioGomez
-
- Offline
- Eduardo
-
Som udgangspunkt gider jeg ikke beskæftige mig med klubber, der har færre end 35 nationale mesterskaber ...
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Gundvang
- Gæst
-
DarioGomez skrev: Vores klub har lavet dette flotte sammenklip af festlighederne. Goosebumps here!
Lækker video. Lidt utroligt man tør lade Ramos være så tæt ved pokalen...
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
"Hvis du ikke er nørd inden for et eller andet i livet, så er der noget galt med dig"
- En spansk barejer og glødende Real Madrid fan.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- DarioGomez
-
- Offline
- Eduardo
-
Som udgangspunkt gider jeg ikke beskæftige mig med klubber, der har færre end 35 nationale mesterskaber ...
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- DarioGomez
-
- Offline
- Eduardo
-
Il Duce skrev: Ganske god artikel - den er selvfølgelig Real Madrid-farvet, men der er også givet masser af plads til ærlige refleksioner mht Real Madrids "boldkiggeri", Neymars minimeter upræcise forsøg. Muy bien!
Vi fra redaktionens side takker ydmygt! :0)
Som udgangspunkt gider jeg ikke beskæftige mig med klubber, der har færre end 35 nationale mesterskaber ...
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
DarioGomez skrev: Vores klub har lavet dette flotte sammenklip af festlighederne. Goosebumps here!
Jeg er vild med billedet omkring 1:08. Det er vist Pepe (?), som hjælper Ramos med at holde fast i trofæet. ;-)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
