Optakt: Et boost i mesterskabskampen

11 år 5 måneder siden #1 af raul7=kongen

Bale fejrer sin scoring mod Elche tidligere i sæsonen. Forhåbentlig kan waliseren gøre det igen i aften.

Når Real Madrid i aften løber på banen i Elche i det sydøstlige Spanien, er det med visheden om, at man kan tage et vigtigt skridt i kampen om det spanske mesterskab. Således blev aftenens opgør ikke mindre vigtigt, efter FC Barcelona i går smed 3 points i hjemmekampen mod Malaga, hvilket giver Kongeklubben muligheden for at øge føringen i La Liga til 4 points.

For Elche er situationen noget nær den samme, da flere af de nærmeste konkurrenter i bunden, Deportivo, Cordoba og Almeria tabte gårsdagens opgør. Dermed kan Elche tage vigtige skridt frem i tabellen, hvad end det bliver til ét eller tre points. De hvid-grønne er pt. placeret på en 17. plads med 4 points ned til den skæbnesvangre 18. plads i La Liga.

Real Madrid kommer til Elche efter en tur til Gelschenkirchen i Champions League, hvor Schalke 04 blev overvundet med 0-2. Kongeklubben var blot et niveau bedre end de tyske værter i kampen. Carlo Ancelottis tropper skal forsøge at tage de gode takter med til Elche og bygge videre, så holdet igen kan genfinde efterårets uovervindelighed inden sæsonens afgøre fase starter.

Ancelottis trup lider fortsat under skader til flere nøglespillere, således må italieneren i aften se bort Luka Modric, Sergio Ramos og Fabio Coentrao, hvilket betyder, at der primært er tvivl om starterne på backpositionerne, samt om Illarramendi får chancen for at tilbageerobre sin midtbaneplads, efter Lucas Silva gjorde det fornuftigt i midtugen.

Hos hjemmeholdet er langtidsskadede Pedro Mosquera ude. Mosquera, som i mange år var et stort talent i Real Madrids ungdomssystem, pådrog sig i december en alvorlig knæskade og forventes først tilbage i april. Ydermere må man se bort fra et par breddespillere i Sergio Pellegrin og Jose Angel.

Elches største profil angriberen Jonathas, som man skal holde et vågent øje med. Midtbanen består blandt andre af Adrian, som har fået sin fodboldopvækst i Real Madrid og er søn af legenden Michel.

Real Madrids forventede hold: Casillas; Carvajal, Pepe, Varane, Marcelo; Kroos, Lucas, Isco; Bale, Benzema, Cristiano Ronaldo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 5 måneder siden #2 af Pelle
Kom så med 3 vigtige point, det ville gøre den her fodbold-weekend helt perfekt. Samtidig kunne det være dejligt at fortsætte de gode takter, som vi periodevis viste mod Schalke.

"Maybe they hate me because I'm too good."

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 5 måneder siden #3 af real89
Vi skal bare vinde, længere er den vist ikk...
Hvis vi skal være mestre i år, så er det nu vi skal tage chancen..
Det vil være perfekt. Os med tanke om at vi skal spille mod Barca den 22/3, I disse kampe ved man aldrig hvad der sker, selvom jeg ALTID ønsker en sejr til os.

HALA Madrid
Kom så drenge..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 5 måneder siden #4 af asp3200
3 point, alt andet er katastrofe. Kom nu igang.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 5 måneder siden #5 af Daniel
Jeg er fløjtende ligeglad med spillet i dag. De tre point skal bare hales i land. Så kan vi spille pænt senere....

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 5 måneder siden #6 af M_linding

Daniel skrev: Jeg er fløjtende ligeglad med spillet i dag. De tre point skal bare hales i land. Så kan vi spille pænt senere....


De tre point er selvfølgelig det vigtigste.

Men de seneste kampe har gjort mig mere optimistisk, og jeg synes at der har været klare forbedringer at spore. Derfor forventer jeg også godt spil, og en sejr på minimum to mål. Der skal bygges på ift. de seneste par kampe, så holdet kan finde rytmen og selvtilliden, inden sæsonens afgørende fase.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 5 måneder siden #7 af Daniel

M_linding skrev:

Daniel skrev: Jeg er fløjtende ligeglad med spillet i dag. De tre point skal bare hales i land. Så kan vi spille pænt senere....


De tre point er selvfølgelig det vigtigste.

Men de seneste kampe har gjort mig mere optimistisk, og jeg synes at der har været klare forbedringer at spore. Derfor forventer jeg også godt spil, og en sejr på minimum to mål. Der skal bygges på ift. de seneste par kampe, så holdet kan finde rytmen og selvtilliden, inden sæsonens afgørende fase.


Det kommer. Og der er heldigvis tid nok..... især hvis de tre point kommer i hus her til aften :-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 5 måneder siden #8 af Fondo_Sur
Dårligt spil eller ej.

Mit indtryk af dette hold er, at hvis vi spiller med vores bedste, så kan vi slå alle. Det mest talentfulde Real Madrid, jeg har oplevet.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 5 måneder siden #9 af M_linding
Det bliver samme opstilling som mod Schalke. Silva starter dermed, og det tyder heldigvis på, at Ancelotti har fået en spiller han kan li' ;-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 5 måneder siden #10 af Fondo_Sur

M_linding skrev: Det bliver samme opstilling som mod Schalke. Silva starter dermed, og det tyder heldigvis på, at Ancelotti har fået en spiller han kan li' ;-)


Så er vi alle glade!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 5 måneder siden #11 af asp3200
Ufatteligt man kan spille så dårligt når man SKAL hente tre point. Pres dem nu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Inspektøren
  • Gæst
  • Gæst
11 år 5 måneder siden #12 af Inspektøren
Besvaret af Inspektøren på emne Optakt: Et boost i mesterskabskampen
Benzema scorede lige et faaaaaaaaaaaaaaaaantastisk mål. Desværre var der en dommer af en idiot, der fejldømte ham offside.

Det er fandme syndt, når nu det var så vigtigt et mål og så lækkert et mål.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum