Optakt: Må den bedste gladiatorer blive spansk

8 år 8 måneder siden #1 af Daniel

Zidane får uden tvivl en nøglerolle, når den rette taktik skal sættes til at nedkæmpe Spallettis Roma.

Ce sont les meilleures equipes
Es sind sie allerbesten Mannschaften
The main event
Die Meister
Die Besten
Les grandes equipes
The champions!
Une grande reunion
Eine große sportliche Veranstaltung
The main event
Ils sont les meilleurs
Sie sind die Besten
These are the champions
Die Meister
Die Besten
Les grandes equipes
The champions!

Hvad er bedre til at sparke denne optakt i gang med, end teksten til den kuldegys-frembringende Champions League-hymne? Det er på ny tid til at se fodbold fra den allerøverste hylde, med de allerbedste hold i europæisk fodbold netop nu, i den allerstørste klubturnering; fodboldens creme de la creme!

Onsdag aften skal Real Madrid og Roma duellere inde på værternes fodbold-colosseum, Stadio Olimpico. Dette prægtige stadion kommer til at huse en masse Champions League-historie, og flere af verdens allerbedste fodboldspillere, som alle er parate til en vaskeægte gladiator-kamp, hvor det bedste hold må vinde.

Netop historien mellem de to klubber i Champions League-regi er interessant at dvæle lidt mere ved. Således skal gæsterne fra Real Madrid finde sin seneste triumf mod Roma på Stadio Olimpico tilbage i 2004, hvor Los Galácticos nedkæmpede romerne 3-0 – Real Madrids nuværende cheftræner tilsnuskede sig et gult kort i kampens hede. Hvad der er mangler i denne lille historie, er, at Real Madrid og Roma kun har mødt i hinanden i officiel kamp to gange siden. Begge gange i 2008. Begge gange 2-1 til romerne. Roma er med andre ord nødvendigvis ikke et hold, der ligger godt til Real Madrid, om end der er løbet meget vand gennem Tiberen siden de to hold sidst stødte hovederne sammen i fodboldens paradis.

Real Madrid løber ind på Stadio Olimpico med en ryggen mere rank ind i efteråret, hvor medierne stod på den anden ende i hovedstadsklubben for at afskedige den daværende Real Madrid-træner, Rafa Benitez. Det til trods præsterede madrilienerne et ganske flot gruppespil. Nu er historien en lidt anden. Klubikonet Zinedine Zidane er cheftræner i den spanske hovedstadsklub og det betagende spil er momentvis ved at indtræde blandt spillerne på ny. På Bernabéu er al modstand – forventeligt – blevet fejet af banen, men på udebane har Real Madrid bakset en smule mere med at finde et anstændigt niveau, og netop dette skal Spallettis tropper ind og lukrere på, hvis romerne skal stå med et fornuftigt udgangspunkt inden returopgøret på mægtige Santiago Bernabéu.

Og gode resultater – på hjemmebane – har romerne allerede skabt i denne sæson mod ét spansk hold. Således var Florenzis lykketræf fra egen banehalvdel med til sikre Roma remis mod Barcelona i første kamp i gruppespillet.

Men Real Madrid har ingen undskyldninger for ikke at finde udebane-melodien mod Roma, og dermed stå med det bedste udgangspunkt, efter den føromtalte udkæmpede gladiator-kamp. Zidane har således alle mand klar til onsdagens kamp, foruden Pepe og Bale, der er ude på ubestemt tid. Marcelo er meldt klar i sidste øjeblik, men weekendens kamp kunne tyde på, at Zidane ikke har planer om at sende brasilianeren i kamp, da Carvajal vikarierede i ganske overbevisende stil på venstrebacken og Danilo spillede tilmed en godkendt kamp. Dette lille puslespil bliver det eneste lille tvivlspørgsmål til holdopstilling i morgen, hvor det forventes at Zidane peger på sine foretrukne elleve fra tidligere opgør.

Og lige for at runde denne optakt af med manér, så vil dagens skribent i bedste Gerard Butler-stil brøle: ¡Esto es Madrid!

3+ har valgt at vise onsdagens brag, hvorfor I vil blive forkælet med en vanlig nedladende Real Madrid-optakt af en bunke halv-inkompetente tidligere nogenlunde danske fodboldspillere. Nå ja, det er fra 20:00, og med kampstart 20:45.

Real Madrids forventede startopstilling: Navas; Danilo, Varane, Ramos, Carvajal; Kroos, Modric, Isco; James, Ronaldo og Benzema.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 8 måneder siden #2 af Ellehamp
"3+ har valgt at vise onsdagens brag, hvorfor I vil blive forkælet med en vanlig nedladende Real Madrid-optakt af en bunke halv-inkompetente tidligere nogenlunde danske fodboldspillere. Nå ja, det er fra 20:00, og med kampstart 20:45."

Sådan skal det siges! De elsker at hade os i de dér programmer. Nogle gange er kommentatorerne den mest ophidsende faktor gennem en Real-kamp.
Hvad er jeres målsætning for kampen? Min er høj: Selvom jeg ikke så Bilbao-kampen og selvom vi (som I siger) har hakket lidt ind i mellem de flotte optrædener, er jeg optimistisk. Jeg tror sgu godt, vi kan få uafgjort!

Ja, jeg ved godt, hvad I tænker, men den Modric-kasse har virkelig fået mig oppe at køre! Jeg ved godt, det kan være farligt at have så høje forventinger. Højt at flyve ...
Men man skal jo også have det lidt sjovt ind imellem. Jeg går desværre glip af kampen og må følge spændt med via radioen.

Nok om det: KOM SÅ, DRENGE!

Liv: Real Madrid
Sjæl: Ringens Herre

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 8 måneder siden #3 af Roesen7
Fin optakt. Det bliver ingen let kamp.
Uden at følge frygteligt meget med i italiensk fodbold, så virker det til, at de er på vej mod fordums styrke og det skyldes bl.a. Et Roma hold som år for år bliver bedre. Kigger man ned over truppen, så er det også velkendte navne som Dzeko, El Shaarawy, Nianggolan og Pjanic, som pryder holdet.
Med det sagt, så er der vidst stadig ikke tvivl om at vi må være favoritter over to kampe, men især i aften tror jeg vi kan få det svært - især med tanke på vores udebaneform.

No soy Madridista de corazón, porque el corazón un dia para. Soy Madridista de alma, porque el alma es eterna.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 8 måneder siden #4 af asp3200
Gode odds på Roma sejr, vi dummer os sku som normalt mod italienske hold ude

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 8 måneder siden #5 af Madridista28
Lad os håbe på en sejre i aften

"Hala Madrid"

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 8 måneder siden #6 af Gåser
Marcelo er med fra start. Man må håbe, at det ikke er for tidligt.

Ellers en opstilling som man kunne forvente:

Navas, carvajal, Ramos, Varane, Marcelo, Kroos, modric, Isco, cr7, benz og James.

Jeg er lidt ærgerlig over, at man ikke bringer casemiro, da jeg forestiller mig en hård kamp om midten, hvor kampen skal tages op med radja og de Rossi.

Jeg glæder mig under alle omstændigheder!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 8 måneder siden #7 af Mølbat
Det må være let at være kommentator, når man bare kan opfinde sine egne fakta. Niels Christian Frederiksen har lige sagt, at der var stor kritik af Dani Carvajal efter sin kamp på venstrebacken mod Athletic.
Er det bare mig, der ikke er ordentlig orienteret, eller har der overhovedet været et medie, som har skrevet/sagt noget negativt om hans præstation? Jeg synes, at han gjorde det rigtig fint.
Følgende bruger(e) sagde tak: Roesen7, MadridistaPorVida

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 8 måneder siden #8 af asp3200

Mølbat skrev: Det må være let at være kommentator, når man bare kan opfinde sine egne fakta. Niels Christian Frederiksen har lige sagt, at der var stor kritik af Dani Carvajal efter sin kamp på venstrebacken mod Athletic.
Er det bare mig, der ikke er ordentlig orienteret, eller har der overhovedet været et medie, som har skrevet/sagt noget negativt om hans præstation? Jeg synes, at han gjorde det rigtig fint.

Niels har i en del tid været helt væk, tror tv rollen er steget ham til hovedet. Carvajal blev rost overalt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 8 måneder siden #9 af Gåser

Mølbat skrev: Det må være let at være kommentator, når man bare kan opfinde sine egne fakta. Niels Christian Frederiksen har lige sagt, at der var stor kritik af Dani Carvajal efter sin kamp på venstrebacken mod Athletic.
Er det bare mig, der ikke er ordentlig orienteret, eller har der overhovedet været et medie, som har skrevet/sagt noget negativt om hans præstation? Jeg synes, at han gjorde det rigtig fint.

Jeg tænkte det samme. De kan ikke have set weekendens kamp.

De Rossi heldigvis ikke med jf mit tidligere indlæg.

Synes de stiller vattet op Roma med en Perotti som spids.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 8 måneder siden #10 af asp3200

Gåser skrev:

De stiller perfekt op, de kommer til at presse os uden en tung dzeko i front.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 8 måneder siden #11 af AmorMadrid
Det bliver dejligt endelig at komme igang med Champions League igen. Tror det bliver en spædende kamp, og forhåbentlig kan denne kamp være slutningen på vores udebanekompleks.

Som tidligere nævnt af Gåser kommer det til at blive en hård kamp for vores midtbane, når de skal op imod Pjanic, Nainngolan, og De Rossi. Her ville det være rart hvis man havde en dygtig defensiv midtbane som kunne lette presset fra Modric og Kroos. Casemiro er der selvfølgelig, og jeg ville egentlig ikke have noget imod hvis det var ham der marcherede ud på Stadio Olimpico, som erstatning for en af vores tre midtbanespillere.

Tror på en smal 1 måls sejr til Real trods Romas opadgående formkurve

"Maybe they hate me because I'm too good" - Cristiano Ronaldo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 8 måneder siden #12 af Mølbat

Mølbat skrev: Det må være let at være kommentator, når man bare kan opfinde sine egne fakta. Niels Christian Frederiksen har lige sagt, at der var stor kritik af Dani Carvajal efter sin kamp på venstrebacken mod Athletic.
Er det bare mig, der ikke er ordentlig orienteret, eller har der overhovedet været et medie, som har skrevet/sagt noget negativt om hans præstation? Jeg synes, at han gjorde det rigtig fint.

Og nu har Luna Christofi lige sagt, at Gareth Bale og Karim Benzema på det seneste har været i stormvejr. Ronaldo har, ja, men de andre har da kun fået ros på det sidste. For pokker, TV3!

(Benzema har dog været i modvind mht. afpresningssagen, men det er efterhånden noget tid siden, at vi har hørt om den).
Følgende bruger(e) sagde tak: Roesen7

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum