Optakt: Real Madrid - Granada, LaLiga, 8. spillerunde
Real Madrid - Granada og topopgør. Ikke ligefrem to ting, man normalt ville mene hører sammen, men det gør de altså i dette tilfælde. Oprykkerne fra Granada har nemlig spillet sig frem til 2. plads i ligaen, mens Real Madrid er ligaens eneste ubesejrede hold på 1. pladsen.
Kampen mod Club Brügge var en stor skuffelse for alle fans af Real Madrid, og selvom man præsterede et såkaldt ‘remontada’ og indhentede belgiernes tomålsføring, blev kampen alligevel evalueret med vrede.
Det er dog Champions League, og hvor dén turnering for to år siden var et sundt afbræk fra en skidt liga-sæson, kan man argumentere for, at det modsatte er sandt i denne sæson. For hvor Real Madrid kun har ét point i Champions League efter to kampe, ligger de nummer 1 i ligaen, foran dagens modstander fra Granada.
Det er en trup uden venstre back, da Marcelo, Mendy og Nacho, naturligvis, alle sidder ude med skader, og derfor er det forsvar bestående af to højre backs og tre centerforsvarere, der er klar til dagens kamp. Ifølge Marcas forventede opstilling, stiller Real Madrid med Éder Militão på venstre back i dagens kamp, hvilket han, ifølge Transfermarkt, aldrig har spillet som professionel.
Dagens formodede højre back, Dani Carvajal, har faktisk spillet fire kampe som venstre back. En enkelt i 2015/16-sæsonen og tre gange i sidste sæson. I de kampe er det blevet til tre sejre og et nederlag med en enkelt assist til følge.
Den spiller i truppen, som har spillet suverænt flest kampe på venstre back er dog Gareth Bale, som spillede positionen 42 gange, inden han blev omskolet til offensivspiller og udviklede sig til én af verdens bedste fodboldspillere. Det er dog lidt over syv år siden, og Zidane afviste da også muligheden for at se waliseren på sin tidligere position, på gårsdagens pressemøde.
Thibaut Courtois sidder også stadig ude med skade, så det bliver populære Alphonse Areola, der tager sig af buret mod ligaens andenplads. Areola har da også præsteret særdeles solidt i de to kampe han har fået indtil nu.
Vinícius Junior og Lucas Vázquez er gledet ud af truppen, mens Rodrygo Goes er indlemmet for første gang siden Osasuna-kampen, hvor han kom på banen og scorede et fremragende mål. Gareth Bale og James Rodríguez er ligeledes tilbage i truppen efter de blev udeladt af truppen til kampen mod Club Brügge.
Dagens modstander fra Granada har indtil videre spillet en flot sæson i LaLiga. De ligger på en øjeblikkelig 2. plads med 14 point i syv kampe, kun ét point efter Real Madrid. De startede sæsonen i en hæsblæsende affære, da de på åbningsdagen spillede 4-4 mod Villarreal, men siden da har de fået styr på defensiven og har kun lukket to mål ind i de seneste seks ligakampe; et enkelt mod Sevilla i runde 2 og ét i runde 6 mod Valladolid.
Granada har fire sejre, og alle disse er opnået med rent bur, som da FC Barcelona blev besejret tilbage i september.
Til dagens kamp mangler Granada Alex Martinez, Neyder Lozano, Yan Brice, Quini og Fede Vico.
Vi kan i øvrigt forvente at se Roberto Soldado i aktion for gæsterne. Soldado spillede for Real Madrid fra 2006 til 2008. Det blev til 27 kampe og fire mål.
Real Madrid har vundet de seneste otte kampe mod Granada med en samlet målscore på 28-2. Det er første gang siden siden 2017 de to hold mødes.
Kampen spilles kl. 16:00 og kan ses på TV2 Sport og Strive Sport, mens nedtakt optages af Nicklas og Daniel og kommer ud i løbet af aftenen.
Real Madrids forventede hold: Areola, Carvajal, Varane. Ramos, Militão, Modric, Casemiro, Kroos, Bale, Hazard, Benzema.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Frederik04
- Offline
- Junior bruger
-
Og så må Hazard over på højrekanten, og så kan det forhåbentligt gøre tingene lidt nemmere for ham, så han kan komme igang!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Frederik04 skrev: Er jeg den eneste der inderligt håber at Zidane smider Bale over på venstrekanten, hvor han bare er så meget bedre, end på højrekanten, hvor han ofte ser akavet ud.
Og så må Hazard over på højrekanten, og så kan det forhåbentligt gøre tingene lidt nemmere for ham, så han kan komme igang!
Jeg synes også Bale ofte ser bedre ud på venstrekanten, men jeg ved ikke hvor meget lettere det vil være for Hazard at spille på en forholdsvis uvant plads i modsatte side. Jeg er overbevist om Hazard bare skal have kontinuerlige minutter og få sin edge tilbage, så kører det. Og når først Benz og Hazard for alvor er in sync bliver det virkelig godt.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Hvor Vinicius?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Lars1991 skrev: Mærkeligt at starte med Valverde over spillere som Modric/Isco/James på hjemmebane imod Granada.
Hvor Vinicius?
Han er ikke Zidane's kop te, modsat det tekniske vidunder Valverde ;)
Zidane har sine præferencer, og han har jo ikke rigtig på noget tidspunkt brugt Vini sådan mere en hvad han var nød til.
Håber at få rodrygo at se i dag, men mon ikke det bliver en indskiftning af isco, modric og så i det 85' minut en Jovic ?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Frederik04 skrev: Er jeg den eneste der inderligt håber at Zidane smider Bale over på venstrekanten, hvor han bare er så meget bedre, end på højrekanten, hvor han ofte ser akavet ud.
Og så må Hazard over på højrekanten, og så kan det forhåbentligt gøre tingene lidt nemmere for ham, så han kan komme igang!
Hmmmm
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Lars1991 skrev: Mærkeligt at starte med Valverde over spillere som Modric/Isco/James på hjemmebane imod Granada.
Hvor Vinicius?
Det fungerer da meget fint indtil videre.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
DC19
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
