Optakt: Real Madrid - Mallorca, LaLiga, 31. spillerunde

2 uger 3 dage siden #1 af Administrationen
Real Madrid...

Real Logo 090220

Real Madrid skal i aften forsøge at tilbage-erobre førstepladsen, når nedrykningstruede Mallorca kommer på besøg på Estadio Alfredo di Stéfano.

På papiret ligner det en særdeles overkommelig opgave for Real Madrid, for Mallorca er det dårligste udehold i LaLiga, hvor man kun har hentet 5 points og samtidig har man fået en skidt start på LaLiga-turneringen efter Corona-pausen, hvor det kun er blevet til et enkelt point hjemme mod Leganés. Samtidig er man det hold, der indkasserer flest mål.

Real Madrid må undvære karantæne-ramte Casemiro, men har til gengæld Ramos, Isco og Hazard med i truppen efter at alle tre har været meldt tvivlsomme til netop den kamp. Spørgsmålet er dog, om Zinedine Zidane tør satse på alle tre i startopstillingen eller om han foretager et par overraskende valg til aftenens kamp.

Real Madrid har revanche til gode efter at have tabt den første kamp med 1-0, men Zidanes tropper har set stærke ud efter Corona-pausen, hvor man har et ekstra gear og truppens bredde gør, at man kan foretage de nødvendige udskiftninger for at give spillerne pause og det kan blive værdifuldt på den lange bane.

Spansk presse spekulerer i, at Eder Militao for chancen fra start sammen med Varane, for ikke at risikere noget med Ramos´ knæ og det gav lidt usikkerhed defensivt i slutningen af kampen mod Real Sociedad, men man er oppe mod et hold, som trods alt kun har lavet 29 mål i 26 kampe. Af de 29 mål har Real Madrid-lejesvenden, Takefusa Kubo, været med i 6 scoringer, nemlig tre mål og tre assists og den 18-årige spiller er en af de positive oplevelser hos øboerne.

Herudover regner mange med, at Gareth Bale får en kamp fra start og det bliver i givet fald med Hazard og Benzema i front og dermed gives der en pause til Vínicius, som blev kåret til bedste spiller i vores nedtakts-podcast, som vi også er klar med efter aftenens opgør. Denne gang er det Oscar og Jesper, som er i studiet til en snak.

Mallorca er inden opgøret på en af nedrykningspladserne og der har været spekuleret i, om de ville spare en masse spillere, akkurat som Ath. Bilbao gjorde det i går mod Barcelona, men Mallorca er i en situation, hvor man ud over Real Madrid også mangler at møde både Atlético Madrid og Sevilla og toget kan snart være kørt i bundstriden. Derfor lægger træner Moreno også op til, at man skal gå på banen og spille sin chance, men for et Real Madrid-hold, som har det spanske mesterskab som sæsonens store mål, bør øboerne ikke blive en forhindring.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Varane, Militao, Mendy, Fede Valverde, Kroos, Modric, Hazard, Bale, Benzema.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 2 dage siden #2 af DeLaRed
Real Madrid starting XI: Courtois, Carvajal, Varane, Ramos, Mendy, Valverde, Modric, Hazard Rodrygo, Bale, Benzema.

10 mand paa banen...og en Waliser...
Blir spaendene at se hvordan Rodrygo og Hazard kommer til at ligge i denne opstilling!

Edit: det blir vist Vini istedet for Rodrygo....
Sidste redigering: 2 uger 2 dage siden ved DeLaRed.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 2 dage siden #3 af Sahinovic
Så bliver det højst sandsynligt med Hazard i en central rolle. Det blev i perioder også forsøgt i kampen mod Valencia, og var ikke ligefrem fan af det, men med to hurtige kanter og Benzema foran sig, kan det komme til at se anderledes ud idag.

Det bliver ihverfald enormt spændende at følge.

Ramos ud.
Sidste redigering: 2 uger 2 dage siden ved Sahinovic.
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 2 dage siden #4 af elle44
Det er godt nok en vild opstilling. Det glæde jeg mig til at se!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 2 dage siden #5 af Dios

Sahinovic skrev: Så bliver det højst sandsynligt med Hazard i en central rolle. Det blev i perioder også forsøgt i kampen mod Valencia, og var ikke ligefrem fan af det, men med to hurtige kanter og Benzema foran sig, kan det komme til at se anderledes ud idag.

Det bliver ihverfald enormt spændende at følge.


Sjovt, for jeg er netop stor fan af det. Specielt med Vinicius ved hans side - nu når vi forhåbentlig kan tillade os at stille så offensivt. Nemlig Vinicius synes jeg blev gjort langt bedre end han var imod Sociedad. Jeg mangler simpelthen det fra ham, som Hazard gjorde med Benzema imod Valencia. Det sammenspil, og løb ind i rummene som Benzema skaber ved at trække væk. Det er netop det der skaber Benzema's første mål.

Jeg ved ikke hvor vild jeg er med opstillingen på sigt, da Hazard forhåbentlig snart rammer noget der minder om hans topniveau, hvor specielt hans fart/acceleration bliver markant bedre, da det jo hæmmer vores højre side markant, hvis Hazard eller Vinicius skal supplere den undervejs i kampen.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 2 dage siden #6 af Thomaskjensen
Syntes der er endnu mere vildt at Mallorca starter med en på papiret 3-4-3 opstilling...
Men mon ikke de satser på at de kan styre midtbanen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 2 dage siden #7 af Matamoro
Det kan godt blive Hazard position fremadrettet. Han får for lidt ud af den venstrekant. Glæder mig også til at se Kubo
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 2 dage siden #8 af DeLaRed
Hahaha, Jovic Sidder på tribunen og spiller candy-crush...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 2 dage siden #9 af mohbar
Viniiii vidiiii viciii
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 2 dage siden #10 af elle44
Hvad er det for en afslutning Vinicius :D

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 2 dage siden #11 af Kiwes

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 2 dage siden #12 af Realex
Sikke en afslutning! Det havde man sgu ikke troet :D Flot!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.