Optakt: Barcelona – Real Madrid, LaLiga, 10. spillerunde

1 måned 6 dage siden #1 af Benzeron
98-96 –...

Logo Realmadrid 010101

98-96 – det er Real Madrids føring over Barcelona gennem historien i verdens største klubopgør, El Clásico. De resterende 52 er blevet uafgjort. Tilbage i marts 2019 havde Barcelona ellers taget føringen 96-95, men siden 0-0-kampen samme år har Real Madrid taget tre sejre på stribe; den seneste var 2-1-sejren i april, som man især husker for Karim Benzemas fænomenale hælscoring.

I eftermiddag venter endnu en Cláscio, sæsonens første. Og der er rigeligt med historier, man kan dykke ned i. For stjerneindkøbet, Eden Hazard, kan det blive hans El Clásico-debut efter mere end to år i det spanske. Omvendt bliver det den første uden Lionel Messi og Sergio Ramos som mulige aktører i umindelige tider.

Men nok vigtigst af alt: Tilskuerne er tilbage på stadion for at give kampen den kolorit, den fortjener – også selvom det ikke bliver i Real Madrids favør. Sidste El Clásico med tilskuere var Real Madrids 2-0-sejr på hjemmebane i marts 2020, umiddelbart før corona ramte, og dengang var det Vinícius og Mariano Díaz, der stod for scoringerne.

Begge hold går ind til opgøret i en forfatning, som det er svært at blive klog på. Real Madrid vandt seks og spillede én uafgjort af de første syv kampe. Derefter fulgte en besværlig 0-0-kamp mod Villarreal samt to nederlag på stribe, hvilket man satte en brat stopper for i midtugen med 5-0-sejren over Shakhtar. Det har med andre ord været højt at flyve, dybt at falde… og så højt at flyve igen for Real Madrid indtil nu.

Barcelona er også så småt kommet tilbage på sporet efter to nederlag. De har vundet de sidste to kampe, og de synes at have fået et mentalt boost af Ansu Fatis tilbagevenden. I alt har Barcelona tabt en kamp mere end Real Madrid, men cataloniernes største fadæser har været i Champions League, hvor man to gange har tabt 3-0. I LaLiga er den eneste pointmæssige forskel, at Barcelona har spillet én uafgjort mere end Real Madrid. Det betyder, at selvom Real Madrid er nummer tre, og Barcelona nummer otte, så vil sidstnævnte med en hjemmesejr i eftermiddag stryge forbi Real Madrid i tabellen.

Real Madrid har Eden Hazard og Dani Carvajal tilbage i truppen, ligesom Ferland Mendy forhåbentlig kan fortsætte sit flotte comeback fra midtugen. Omvendt ser man bort fra Luka Jovic, Gareth Bale, Dani Ceballos og Isco. For Barcelona er Jordi Alba blevet klar til kamp, men de må undvære Ronaldo Araújo, Ousmane Dembélé, Martin Braithwaite og Pedri.

De mest iøjnefaldende fravær er dog naturligvis Sergio Ramos og Lionel Messi, der har været nogle af de vigtigste symboler på El Clásico, hvor rivalisering og fjendskab ofte har været de altoverskyggende temaer, dog ofte med en solid undertone af respekt de senere år. Benzema var for nylig ude at sige, at Clásico’en ikke er blevet mindre af den grund, og at historien fortsætter med nye aktører, og her skal vi naturligvis have fokus på holdets venstrekanter.

Der er nemlig store forventninger til 18-årige Ansu Fati og 21-årige Vinícius. Fati er vendt stærkt tilbage fra skade, og Vinícius har allerede scoret flere mål, end han tidligere har gjort på en hel sæson. De to spillere kommer tilmed til at stå overfor modstanderholdets svageste punkt, da ingen af de to hold har fundet en god løsning på højrebacken hidtil. Det kan kun blive underholdende at se!

Det er klokken 16:15, at sæsonens første El Clásico bliver sparket i gang, og det er på TV 2 SPORT X eller tv2 play, at du skal følge med.

Real Madrids forventede hold:
Courtois, Vázquez, Militão, Alaba, Mendy, Modric, Casemiro, Kroos, Rodrygo, Benzema, Vinícius.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 6 dage siden #2 af Ramos4
Jeg tipper en 3-1 sejr.

Courtois
Nacho - Militao - Alaba - Mendy
Modric - Casemiro - Kroos
Valverde - Benzema - Vini Jr.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 6 dage siden #3 af mohbar
​Hvorfor stille med Vazquez på højreback , når vi kan bruge Carvajal eller Nacho????

 
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 6 dage siden #4 af Ramos4
Alba kommer til at tørre begge røvballer i hovedet på Lucas. Håbløst at stille med ham.

Også vildt at Valverde slet ikke skal starte. Han er SÅ vigtig og plejer at spille godt mod Barcelona. 

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018.
Sidste redigering: 1 måned 6 dage siden ved Ramos4.
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn, Siempre fiel

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 6 dage siden #5 af Bismo
Mærkelig opstilling. Vi kommer til at mangle dynamik på midtbanen. Vasquez som back kan ende i en katastrofe.

Er bekymret for om Ancelotti ved hvad f han har gang i...
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn, Siempre fiel, Dragam, DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 6 dage siden #6 af Elto92
for helvede carlo.... hvad fanden har du gang i... jeg tror vi vil sidde efter kampen og tænke hvorfor vi ikke stillede anderledes op.. vasques på backen... kom nu lidt man
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 6 dage siden #7 af DeLaRed
Har Koeman bare en smule taktisk forstaaelse(hvilken han ikke har vist de seneste 16 maaneder) saa smider han alt hvad han har efter Vazquez paa hoejre backen! Det kan potentielt blive som at stjaele slik fra smaa boern for Alba og Fati idag, og det tvinger ogsaa Modric laengere tilbage paa banen som vi saa det i foerste halvej mod Shakhtar.

Vi burde naturligvis vinde kampen idag, med bare saa utrolig unoedvendigt at give Barca en chance som denne, isaer naar Nacho er 100% frisk og naar Dani er blevet meldt klar!

Donde está la biblioteca?
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn, Siempre fiel

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 6 dage siden #8 af -#7-
2-1 til os. Lucas bliver kampens spiller med to oplæg.

En sjov og vittig signaturtekst
Følgende bruger(e) sagde tak: Daniel, Real HWL, Zyconith

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 6 dage siden #9 af Elto92
er det bare mig eller er den her clasico optakt bare Barca pro :D

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 6 dage siden #10 af Bismo

Elto92 post=142960 skrev: er det bare mig eller er den her clasico optakt bare Barca pro :D

​Det er der jo intet nyt i :) 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 6 dage siden #11 af Siempre fiel
​Helt som ventet - bedstefar Ancelotti stiller med pensionistmidtbanen og verden bedste højreback Hvis det går godt er det mere PÅ TRODS af Ancelotti. Valverde er jo selve forskellen på midtbanen - men nej, vi skal da ha Kroos ind og gå lidt fodbold. Hvis Barca i den nuværende forfatning går forbi os i tabellen i dag (gud forbyde det) - så er det all on Ancelotti og hans konservative gammelmandsindstilling
Følgende bruger(e) sagde tak: Nada mas, Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 6 dage siden #12 af Brylle
Se lige hvis Nacho havde spillet bag Rodrygo så han kunne fokusere på at komme ind i relationerne med Benzema og komme tættere på mål, hvor han faktisk er virkelig dygtig. Modric er heldigvis dygtig til at hjælpe defensivt, men vi kommer til at savne Valverde i dag. Dog ikke på bekostning af Modric.
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.