Optakt: Real Madrid - Osasuna, LaLiga, 11. spillerunde

6 måneder 3 uger siden #1 af Administrationen
Real Madrid er...

RealMadrid Logo

Real Madrid er i aften tilbage på Estadio Santiago Bernabéu for første gang i en måned, når Osasuna er gæster i 11. spillerunde.

Real Madrid kommer med en dugfrisk El Clásico-sejr og har brug for en sejr på hjemmebane til at fastholde de gode takter fra den seneste uge, men man skal op mod et meget formstærkt Pamplona-mandskab, som kommer med tre sejre og en uafgjort i bagagen.

Med sig har de også målfarlige Chimy Ávila, som efter at have været ude i næsten to år med to alvorlige knæskader er vendt tilbage og har scoret i de to seneste kampe. Han er værd at holde et vågent øje med og det samme gør sig gældende med den 23-årige midtbanespiller Moncayola.

Selv om Carlo Ancelotti er bevidst om, at Osasuna har vundet alle sine fire udekampe i denne sæson, er der alligevel lagt op til et par rotationer, hvor spansk presse er enige om, at Luka Modric får en pause og i hans sted træder Eduardo Camavinga ind på holdet. Og så er man lidt mere uenige om, hvorvidt Eder Militao har gjort sig fortjent til en pause i det centrale forsvar, hvor Nacho står til at få spilletid. Ligeledes er der uenighed om højreback-positionen, hvor Carvajal er i spil til at vende tilbage.

Til gengæld er de madrilenske sportsaviser enige om, at Thibaut Courtois fastholder pladsen som målmand, selv om han måtte have behandling på banen i søndagens El Clásico.

Kampen er vigtig for Real Madrid, som allerede har lidt pointtab på Estadio Santiago Bernabéu og nu har brug for at det bliver et uindtageligt fort, især med udsigten til, at man nu må åbne fuldt op for publikum.

For Real Madrids vedkommende er det dog maksimalt 50.000 i øjeblikket, dels på grund af renoveringen, som stadig pågår på Estadio Santiago Bernabéu, dels på grund af klubbens egne sikkerhedsforanstaltninger og muligheden for at foretage en hurtig evakuering, hvis det mod forventning skulle blive påkrævet.

De to hold plejer at byde hinanden intense opgør, så det er værd at sætte sig til rette kl. 21.30 i aften og følge kampen på TV2 Sport X.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Lucas Vázquez, Alaba, Militao, Mendy, Casemiro, Kroos, Camavinga, Rodrygo, Vinícius, Benzema.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 3 uger siden #2 af Lars1991
Må endnu engang sige, det en fornøjelse at have Laudrup i studiet. Lang tid siden man har lyttet til en kommentator/"ekspert" hvor man faktisk føler de har noget viden man ikke selv har, især i spansk fodbold.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 3 uger siden #3 af JesperThomsen
​Thomas Kristensen som kommentator -_-

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 3 uger siden #4 af Taxii89
Er det ikke et straffe?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 3 uger siden #5 af Cristiano7
Synes at der burde sættes en angriber mere på banen, så der skabes plads til Benzema eller de andre. Osasuna står meget defensivt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 3 uger siden #6 af Kiwes
​Camavinga ud og så må Kroos og Casemiro stå på midten, måske med Asensio længere tilbage. Ind med Rodrygo/Hazard/Jovic. Vi kommer ikke igennem den betondefensiv på den midtbane.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 3 uger siden #7 af Real HWL
Hvor er det dog en sørgelig omgang at være vidne til :-/

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 3 uger siden #8 af Lars1991
​Vini og Kroos har været gode, men det vel også det. Benzema spiller for langsomt, Camavinga sejler derinde og skal vel ud før han får et rødt. Asensio er Asensio. Hvis han ikke kan føre bolden frem retvendt eller den lige ligger perfekt til hans venstre ben, så kan han ikke så meget andet end at spille bolden videre.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 3 uger siden #9 af elle44
Ja, ligaen er i en sørgelig forfatning når over halvdelen af holdene er begyndt at bruge busstrategien. Well, man kan vel ikke klandre dem, det er ekstremt effektiv og nemt at udføre.

Man er vel nødt til at smide en Jovic på banen for at skabe lidt plads ved indlæg. Vi er ikke dygtige nok i kombinationerne til at åbne op for 11 mand i eget felt, eller er det 12? Dommeren tacklede vel Benzema på et tidspunkt ;)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 3 uger siden #10 af Ramos4
Jeg har ikke set første halvleg, men hvorfor bliver Carlo ved med at bruge Asensio på fløjen, når han allerede har indset at han fungerer bedre i midten?

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 3 uger siden #11 af DeLaRed
Synes ikke det er saa slemt som det bliver gjort til i beskederne ovenfor. Real har kontrolleret hele kampen, eneste chance Osasuna har haft var paa en hjoerne. Vores midtbane kontroelleret spilet godt, omend man godt kan argumentere for at en kamp som denne ikke lige frem ligger til Kroos' spids kompetencer. Vini goer det bedre idag en hvad vi ellers ser ham mod saa dybe forsvar og Asensio har vaeret med i over halvdel af Real chancer og hans aflevering til Camavinga i fletet havde fortjent en bedre skaebne.

Real har i mange aar haft problemer mod dybe forsvars blokke og hold der foersoeger at spille til 0-0, men synes de klare opgaven bedre end vi har set dem goere det de seneste par aar.

Real skal nok faa sendt en masse afslutninger afsted efter pausen, med det fornoedne held burde vi vinde kampen sikkert!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 3 uger siden #12 af -#7-
​Lidt OT, men jeg kan sgu meget godt lide Jakob Michelsen. Friskt pust i studiet. 

LJ16

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.