Optakt: Alcoyano - Real Madrid, Copa del Rey, 1/16-finale

2 år 3 måneder siden #1 af Administrationen
Real Madrid indleder i...

Real Madrid indleder i aften Copa del Rey-sæsonen med udekampen mod upåagtede Alcoyano.

Skrev vi upåagtede? Alcoyano var netop holdet, der ekspederede Real Madrid ud sidste år efter en sejr på 2-1 i forlænget spilletid og Copa del Rey-turneringen har netop vist, at der ikke findes upåagtede hold, så derfor skal dette opgør tages meget alvorligt.

Det gør man også i den spanske hovedstad, hvor Carlo Ancelotti (netop hjemvendt fra ferie med sine spillere!!) betonede, at Copa del Rey er en vigtig turnering, som man går efter at vinde.

Alligevel har han fundet det belejligt at spare flere spillere, heriblandt Courtois, Mendy, Modric og Benzema, mens Vinícius og Jovic fortsat er ude med Corona og Dani Carvajal er skadet.

Herudover er der lagt op til, at der bliver pause til spillere som Militao og Kroos, men så er der til gengæld lejlighed for at se spillere som Andriy Lunin, Camavinga, Fede Valverde og Eden Hazard forsøge at spille sig nærmere en startopstilling. Det bliver naturligvis svært for førstnævnte, men sidstnævnte Eden Hazard har i de seneste kampe vist fornuftigt spil og roses nu i spansk presse for at arbejde hårdt og turde noget på egen hånd.

Der er naturligvis langt til den belgier, som var største stjerne i Premier League, men alligevel. Udover ovennævnte spillere bliver der sandsynligvis også chance for at se Ceballos få come back, samt spilletid til stortalentet Peter.

Alcoyano vil gerne gentage historien og man beretter om stor lyst til atter at møde Real Madrid på et fyldt Estadio Collao, hvor græstæppet dog lader meget tilbage at ønske, men det har man givetvis ikke noget imod hos hjemmeholdet, som kommer med masser af vilje og det rygstød, at man har alt at vinde og intet at tabe.

Flere af de spillere, som var med til at eliminere Real Madrid sidste år er fortsat i klubben, heriblandt målmanden José Juan, som stod en pragtkamp sidst.

Alcoyano er i samme gruppe som Real Madrid Castilla, som man møder senere i denne måned, men man har foreløbig klaret uafgjort mod Barcelona B og slået topholdet Villarreal B. Man er kommet til denne runde i Copa del Rey via en sikker sejr på 3-0 ude over Badajoz, mens man i seneste runde slog Levante efter forlænget spilletid og straffespark, hvor førnævnte José Juan reddede forsøget fra Enes Bardhi.

Der er således masser af grunde til at finde et sted og følge den fantastiske turnering, som for Real Madrids vedkommende begynder i aften.

Real Madrids forventede hold: Lunin, Lucas Vázquez, Alaba, Nacho, Marcelo, Casemiro, Camavinga, Fede Valverde, Hazard, Asensio, Mariano.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 3 måneder siden #2 af DeLaRed
Marcelo og Vazquez spillede noget af den værste omgang lorte fodbold vi har set fra deres side i sidste års opgør med Alcoyano, så de har om nogen noget at gøre godt for!

På den baggrund også ret satset hvis Ance vælger at stille med begge fra start, men i så fald skal vi forvente en pragt kamp af dem begge, for føj hvor de skylder fra sidste år!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 3 måneder siden #3 af Dragam
Hvor kan kampen ses ?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 3 måneder siden #4 af Kiwes
​http://mygoaltv.org/football-19
Følgende bruger(e) sagde tak: Lars1991

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 3 måneder siden #5 af Thomaskjensen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 3 måneder siden #6 af Zyconith

Thomaskjensen post=144537 skrev: Premier Sports 1

​Link?

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 3 måneder siden #7 af Robot
Google Reddit soccerstreams. Der er altid et link der virker i hæderlig kvalitet, når du har klikket dig igennem popups :-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 3 måneder siden #8 af Thomaskjensen
@Z, på Engelsk TV.

Ser sjovt ud, Cassemiro og Camavinga ser ud som kæmper på banen :) og så har vi en usikker lille smølf på mål.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 3 måneder siden #9 af madrid2000
​Hvad er det for en forfærdelig tv dækning af kampen. Det ligner der er et kamera på midten, placeret ikke særlig højt.
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 3 måneder siden #10 af DeLaRed

madrid2000 post=144541 skrev: ​Hvad er det for en forfærdelig tv dækning af kampen. Det ligner der er et kamera på midten, placeret ikke særlig højt.

​Helt enig, kan ikke se hvad der sker i den anden side af banen!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 3 måneder siden #11 af Thomaskjensen
Sidder og fundere på hvem der er dårligts, Lunin eller Hafard?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 3 måneder siden #12 af elle44

Thomaskjensen post=144543 skrev: Sidder og fundere på hvem der er dårligts, Lunin eller Hafard?

​jeg går med Mariano 
Følgende bruger(e) sagde tak: Nada mas

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum