- Forum
- Madridista.dk
- Nyheder
- Optakt: Paris Saint-Germain - Real Madrid, Champions League, ottendedelsfinaler
Optakt: Paris Saint-Germain - Real Madrid, Champions League, ottendedelsfinaler
Det er ottendedelsfinalernes ‘main event’, når Real Madrid tirsdag aften besøger Parc des Princes i Paris, i bestræbelserne på at skaffe et godt resultat til returkampen, som spilles på Santiago Bernabéu om tre uger.
De to klubber mødtes første gang tilbage i 1993, hvor PSG gav Real Madrid en dosis af deres egen medicin, da de præsterede at komme tilbage fra 3-1 i den første kamp, med en sejr på 4-1 i Paris. I alt er det blevet til ti indbyrdes kampe, hvor Real Madrid har vundet fire, tre er endt uafgjort og Paris Saint-Germain har vundet tre. Senest man mødte hinanden var i 2019/20-sæsonen, hvor man spillede 2-2 på Santiago Bernabéu. Forinden havde Paris dog vundet med hele 3-0 i Frankrig.
Den seneste kamp, d. 26. november 2019, var i øvrigt den kamp hvor Eden Hazards skadeshelvede startede, da hans landsmand Thomas Meunier, sparkede ham hårdt på anklen, så Hazard måtte udgå. Derefter fulgte, ifølge Transfermarkt, hele elleve skader før han nu, omsider, ser ud til at være sine skader kvit, godt hjulpet på vej af sparsom spilletid.
Apropos skader, så bliver det ikke til et gensyn med Sergio Ramos i denne omgang. Real Madrid-legenden har siddet ude med skader det meste af sæsonen, og det gør han også nu. Det er blot blevet til fem kampe i sæsonen for Mr. 92:48, og ingen af dem er kommet i Champions League. Det bliver dog sandsynligvis til et gensyn med de tidligere Real Madrid-spillere Ángel Di Maria og Achraf Hakimi, mens Keylor Navas formentlig må tage plads på bænken.
Til gengæld er Neymar angiveligt blevet klar til at være med. Brasilianeren har dog været ude siden november, så der skal formentlig bankes lidt rust af, inden vi ser ham i topform.
Aftenens helt store samtaleevne, kan nemt gå hen og blive Kylian Mbappé. Hans kontrakt udløber til sommer, og alle regner med, at han spiller for Real Madrid efter sommerferien.
PSG er naturligvis suverænt tophold i den franske Ligue 1, 13 point foran Marseille, som ligger nr. 2. Alligevel forlyder det, at Mauricio Pochettino kan være fortid, såfremt det skulle lykkes Real Madrid at slå dem ud af Champions League. Det har nemlig ikke været en dans på roser at samle et superhold af spillere som Donnarumma, Ramos, Neymar, Messi og Kylian Mbappé.
Ramos har, som nævnt, været skadet stort set hele sæsonen, Donnarumma har måtte dele en del af spilletiden med Keylor Navas, Neymar har haft sine sædvanlige skader og Messi har, sammen med en gang Covid-19, haft svært ved for alvor at få gang i målscoringen, trods udmærkede præstationer.
Hos Real Madrid har man alle mand klar. I hvert fald er hele førsteholdstruppen udtaget, hvilket naturligvis betyder, at der er gensyn med Ferland Mendy og Karim Benzema. Mendy må forventes at gå direkte ind i startopstillingen, særligt efter Marcelos hjælpeløse optræden over for Villarreals Samuel Chukwueze i weekenden.
For Real Madrid har Fede Valverde leveret solide præstationer på det seneste, og det skal blive spændende at se, om Carlo Ancelotti ser hans vej, når han skal sætte sin startellever. Gareth Bale startede på toppen i weekenden, mens Karim Benzema var ude. Franskmanden er tilbage i truppen, men meldingerne lyder på, at han langt fra er 100% klar. Der skal derfor tages en beslutning, om hvorvidt man er klar til at risikere den resterende del af Benzemas sæson for denne ene kamp.
Kampen sparkes i gang kl. 21:00 og kan ses på 3+ og Viaplay med optakt fra kl. 20:00.
Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Militão, Alaba, Mendy, Modric, Casemiro, Kroos, Asensio, Bale, Vinícius.
PSG’s forventede hold: Donnarumma, Hakimi, Marquinhos, Kimpembe, Mendes, Danilo, Paredes, Verratti, Di María, Messi, Mbappé.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- madrid2000
-
- Offline
- Platin bruger
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Thomaskjensen
-
- Offline
- Platin bruger
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Donde está la biblioteca?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- henrikcomn
- Offline
- Bruger er blokkeret
-
Ikke de første 15 minutter...DeLaRed post=145743 skrev: God Kamp Madridista’s!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- madrid2000
-
- Offline
- Platin bruger
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Cristiano7
- Offline
- Platin bruger
-
Carvajal bliver aldrig det samme som før. Han er en middelmådig højreback nu, men lidt bedre end Vasquez ;)madrid2000 post=145745 skrev: Er du gal Carvajal er ringe. Vi kunne have haft Hakimi...
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- henrikcomn
- Offline
- Bruger er blokkeret
-
De kan jo ikke sætte 3 afleveringer sammen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Kan godt forstå, at Modric bliver frustreret på casemiro og kroos - de er sindssygt stationære...henrikcomn post=145749 skrev: Hvordan er det dog holdet spiller??
De kan jo ikke sætte 3 afleveringer sammen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- madrid2000
-
- Offline
- Platin bruger
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Donde está la biblioteca?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
