Optakt: Real Madrid – Espanyol, LaLiga, 34. spillerunde

6 måneder 4 uger siden #1 af Benzeron
Så er...

Logo Realmadrid 010101

Så er det i dag! Har I fundet Real Madrid-trøjer, champagne og andre festligheder frem? For omkring klokken 18 i aften kan Real Madrid med stor sandsynlighed kalde sig spanske mestre for 35. gang i historien. Real Madrid har nemlig brug for blot ét point i de sidste fem ligakampe for at være sikre på at vinde LaLiga, og da kampen i eftermiddag er på hjemmebane imod Espanyol, bør trofæet komme i hus allerede i aften. Og det bliver ikke smukkere end at gøre det foran hjemmepublikummet på Estadio Santiago Bernabéu!

For Real Madrid er der samtidig tale om revanche, da Espanyol er et af de mindre hold, som man har dummet sig imod i løbet af sæsonen. Den 3. oktober 2021 tabte man med 2-1 til catalonierne, og det var en kamp, der markerede et vendepunkt rent taktisk for Carlo Ancelotti. Herefter udtalte han, at dette Real Madrid-holds bedste formation var den klassiske 4-3-3, efter han havde kørt med diverse udgaver af eksempelvis 4-4-2 indtil da i sæsonen. Eksempelvis startede Camavinga og Valverde på hver deres kant i denne kamp, Vinícius spillede frontangriber ved siden af Benzema, og både Modric og Kroos blev taget ud efter en time på et tidspunkt, hvor man skulle jagte et resultat. Ja, meget var galt den eftermiddag i oktober.

Det bliver dog et reservepræget Real Madrid-hold, der skal hævne efterårets nederlag til Espanyol. Nacho og Militão sidder ude med karantæne, Alaba, Jovic og Hazard er ude med skader, mens Bale har fundet på noget andet at lave. Ikke desto mindre bør man kunne forvente en del rotationer i dagens kamp, eftersom Manchester City venter i den anden semifinalekamp i Champions League på onsdag.

Ancelotti har allerede lovet den ene plads i centerforsvaret væk til Vallejo på gårsdagens pressemøde, og her antydede han, at Casemiro ville få den anden plads. Måske kunne lidt spilleminutter være godt for brasilianeren, men man kunne godt håbe på, at Castilla-forsvareren Maria Gila, der er med i kamptruppen, får den anden plads for at spare Casemiro efter den seneste skade. Derudover kan spillere som Marcelo, Ceballos, Camavinga og Asensio formentlig se frem til spilletid, og hvis Ancelotti virkelig presser citronen, kan vi måske endda se Isco og Mariano på banen.

Real Madrid går ind til kampen med en glimrende LaLiga-form med otte sejre i de seneste ni ligakampe, mens Espanyol har været mere vaklende med tre nederlag i de seneste fire kampe. Dagens spritnye Real Madrid-forsvar skal dog naturligvis holde øje med den tidligere Real Madrid-spiller, Raúl de Tomás, der med sine 15 sæsonscoringer har scoret tre gange så mange mål som den næstmest scorende Espanyol-spiller, og han deler da også top tre på topscorerlisten i ligaen med Benzema og Enes Ünal fra Getafe.

Som nævnt skal Real Madrid blot bruge ét point i dagens kamp, og dermed skal vi helt tilbage til 1996 for at finde seneste hjemmebaneresultat, der ikke ville munde ud i et mesterskab til Real Madrid i dag. Der er således god grund til at tænde for TV2 SPORT X eller tv2 play klokken 16:15, hvor kampen sparkes i gang – lad os så få det mesterskab i hus!

Real Madrids forventede hold: Courtois, Vázquez, Casemiro, Vallejo, Marcelo, Modric, Camavinga, Ceballos, Asensio, Rodrygo, Vinícius

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 4 uger siden #2 af Ramos4
Hvis vi får point med den startopstilling, så vil det næsten være sæsonens største præstation.

Spøg til side. Bliver nok en meget åben kamp. RdT er nr. 2 på topscorerlisten, så ham skal vi hvert fald holde øje med.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 4 uger siden #3 af -#7-
​Det er jo at gøre grin med ungdomsspillerne og talentudviklingen, at Casemiro skal ned og spille i midterforsvaret. 

EH7
Følgende bruger(e) sagde tak: Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 4 uger siden #4 af DeLaRed
Kommer vi hurtigt bagud eller hvad siger vi?

Ville jo være klassisk hvis Real starter rigtig langsomt ud, især led denne opstilling.

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 4 uger siden #5 af Dragam

-#7- post=149055 skrev: ​Det er jo at gøre grin med ungdomsspillerne og talentudviklingen, at Casemiro skal ned og spille i midterforsvaret. 

​Enig, plus casemiro burde spares til city kampen !

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 4 uger siden #6 af Dragam
Hvad sker der iøvrigt for at mariano er så fucking lang tid om at få afsluttet..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 4 uger siden #7 af mohbar
​Blev lige påmindet om hvor ringe en fodboldspiller Mariano er 
Følgende bruger(e) sagde tak: Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 4 uger siden #8 af mohbar
​Mino Railoa død.. RIP

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 4 uger siden #9 af -#7-
Man sidder jo næsten og savner Jovic.

EH7
Følgende bruger(e) sagde tak: mohbar

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 4 uger siden #10 af mohbar
​Må godt nok også sige at Asensio er helt anonym. I hans situation burde han sg kæmpe og vise sig mere frem.
Følgende bruger(e) sagde tak: Nada mas

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 4 uger siden #11 af Kiwes
​Nu skal ham dommeren til at tage sig sammen. Det anden gang der er frispark ude på højre kanten.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dragam, DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 4 uger siden #12 af DeLaRed

-#7- post=149062 skrev: Man sidder jo næsten og savner Jovic.

​Næ, det havde jo været det samme lort!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce