Optakt: Real Madrid – Espanyol, LaLiga, 6. spillerunde

2 måneder 1 uge siden #1 af Benzeron
For et par...

Logo Realmadrid 010101

For et par uger siden uddelte Real Madrids kvindehold en ’manita’ til Cataloniens næststørste hold, og meget kritik vil forstumme, hvis herreholdet i dag formår at gøre det samme. Uanset hvad er alt andet end en sejr en enorm skuffelse, når oprykkerne fra Espanyol i aften kommer på besøg på Santiago Bernabéu.

Real Madrid går ind til kampen med tre sejre på stribe og en målscorer på 7-1, men fornemmelsen omkring holdet for tiden er alligevel ikke helt god. For imod både Real Sociedad og Stuttgart tillod man et hav af chancer imod sig, som Real Madrids egne offensivspillere formentlig ikke havde haft nogle problemer med at sparke i nettet. Courtois har gudskelov vist sig at bevare sit tårnhøje niveau efter sin korsbåndsskade, men Rüdiger – for at nævne én – har slet ikke fundet melodien endnu, og generelt virker holdet enormt dårligt afbalanceret i øjeblikket.

Netop balancen var noget Ancelotti adresserede på gårsdagens pressemøde. Her understregede han behovet for mere synergi mellem kæderne, og han pegede hverken fingre af enkelte forsvarsspillere, angribernes løbearbejde eller valget af formation. Som Ancelotti siger, er det en kollektiv indsats, der skal skabe balancen, og som seer og tilhænger kan man efterhånden slet ikke vente på, at den indfinder sig.

Når det kommer til at skabe et hold med stærkt sammenhold og vilje til at løbe for hinanden, findes der næppe nogen bedre end Ancelotti, så selvom spillet ikke har set prangende ud, er der stadig god grund til at være fortrøstningsfuld. I næste weekend venter Atlético Madrid på udebane, men inden da er to hjemmekampe mod Espanyol og Alavés måske netop det, Real Madrid skal bruge for at finde ind i rytmen. Med så tætpakket et program bliver der samtidig også god grund til at rotere, så Fran García, Arda Güler, Luka Modric og Endrick – ja, måske endda Jesús Vallejo – kan godt slikke sig om munden over udsigten til mulighederne de kommende dage.

Omvendt er det vigtigste, at der bliver sat tre point ind på kontoen, og gerne på ganske sikker manér. Derfor skal man også tage aftenens modstander alvorligt, for Espanyol kommer direkte fra deres første to sejre i sæsonen, blandt andet med et hattrick fra anfører Javi Puado og et par assists fra den tidligere Castilla-spiller Álvaro Tejero i den seneste kamp. Real Madrid har dummet sig et par gange i de senere år mod Espanyol, men altid på udebane, for hjemme på Bernabéu er der sjældent slinger i valsen. Her har man ikke tabt til aftenens modstander siden 1996, og 24 af de 28 efterfølgende opgør er endt med en sejr til Real Madrid.

Rent statistisk dufter det altså af tre point, og med fire point op til Barcelona allerede skal det også gerne blive til virkelighed. Hvordan det forløber, finder vi ud af i aften, hvor kampen fløjtes i gang kl. 21 og vises på tv2 play og Tv2 Sport X.

Real Madrids forventede hold: Courtosi, Carvajal, Militão, Rüdiger, Fran García, Valverde, Tchouaméni, Bellingham, Rodrygo, Mbappé, Vinícius.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 1 uge siden #2 af NadaMás
Vini starter ude. Den havde jeg ikke lige set komme.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 1 uge siden #3 af Ramos4
Vini og Rüdiger får en pause. Giver mening.

At Valverde aldrig skal hviles, fatter jeg dog ikke.

Hyg jer med Dragam og de andre spader.
Følgende bruger(e) sagde tak: NadaMás

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 1 uge siden #4 af 9eren

NadaMás post=178301 skrev: Vini starter ude. Den havde jeg ikke lige set komme.

​det havde jeg tidligere i dag



“Matemoro

sådan her til i aften. Jeg tror dog at Arda eller Endrick giver Vini pause

Valverde-Bellingham-Tchouameni-Rodrygo
Vini Mbappe “

Galactico downfall version 2
Sidste redigering: 2 måneder 1 uge siden ved 9eren.
Følgende bruger(e) sagde tak: NadaMás

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 1 uge siden #5 af Dragam
Kunne godt have tænkt mig at se endrick istedet for Rodrygo som højre forward, men ellers lader det til at carlo har ændret tilbage til forrige sæsons formation, som mange også har efterspurgt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 1 uge siden #6 af Dragam
Eller nej... det er fucking stadig 4-3-3....

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 1 uge siden #7 af Ramos4
Ikke Bellinghams skulder igeeeeeeen

Hyg jer med Dragam og de andre spader.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 1 uge siden #8 af Dragam

Ramos4 post=178308 skrev: Ikke Bellinghams skulder igeeeeeeen

​Lignte desværre hans skulder ja

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 1 uge siden #9 af Dragam
Godt nok godt lagt videre af güler - desværre ikke samme kvalitet i mbappes aktion.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 1 uge siden #10 af -#7-
​Uha hvor er Fran Garcia altså et friskt pust på den venstreback. 

DC19
Følgende bruger(e) sagde tak: El Siete, Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 1 uge siden #11 af longwind
Güler binder det hele smukt!
Følgende bruger(e) sagde tak: Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 1 uge siden #12 af Dragam

-#7- post=178311 skrev: ​Uha hvor er Fran Garcia altså et friskt pust på den venstreback. 

​Ja, gør en kæmpe forskel at have en back der kan spille bold, imodsætning til mendy, der kun kan forsvare.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum