Optakt: Albacete - Real Madrid, Copa del Rey, ottendedelsfinale

6 måneder 2 uger siden #1 af Administrationen
Álvaro Arbeloa står i aften...

Álvaro Arbeloa står i aften for første gang i spidsen for Real Madrids førstehold, når man skal forsøge at vaske skuffelsen fra den spanske Super Cup af sig og sikre videre kvalifikation i Copa del Rey mod Albacete.

Grande Arbeloa er blevet kastet lige ind i det efter den pludselige fyring af Xabi Alonso og efter kun et enkelt træningspas med spillerne, skal han altså i aften stå den første store test og det bliver med et stærkt afbudsramt hold, hvilket giver mulighed for at se nogle af de spillere i aktion, som han selv har været med til at udvikle.

En af dem kan være midtbanemanden Cestero, som Arbeloa -lidt selvsikkert- kaldte for den bedste 6er i Spanien for et par måneder siden, men i fraværet af Tchouaméni virker det oplagt at give chancen til den unge spiller.

Men den franske midtbanespiller er ikke det eneste markante fravær på Real Madrid-holdet, hvor man også må se bort fra spillere som Rüdiger, Carreras, Bellingham, Rodrygo og Mbappé i forhold til weekendens finale-nederlag og derfor vil det også blive en afvejning fra Arbeloas side at få sat et slagkraftigt mandskab, som er stærkt nok til at vinde overbevisende over Albacete, for man har på ingen måde råd eller lyst til at indlede samarbejdet med en ny skuffelse.

Vinícius er mange stedet blevet gjort til en af de hovedansvarlige for fyringen af Xabi Alonso, men han spillede dog en god kamp mod Barcelona og han er også en af de spillere, som Arbeloa gerne ”vil have til at danse”, så han er helt sikkert med i startopstillingen i aften sammen med Gonzalo García og sandsynligvis også Mastantuono, som er tredje og sidste mand blandt angriberne i truppen.

De kommer op mod to tidligere Real Madrid-spillere, nemlig Loren Aguado og Jesús Vallejo, som nu slår deres folder hos Albacete og sidstnævnte blev såmænd matchvinder i Albacetes Copa del Rey-sejr hjemme mod Celta. Træner Alberto González må dog se bort fra spillere som Higinio, Puertas og Jon García.

Der venter en spændende kamp på Estadio Carlos Belmonte og opgøret kan følges på Disney+ fra kl. 21.00.

Real Madrids forventede hold: Lunin; Carvajal, Asencio, Huijsen, Fran García; Cestero, Güler, Ceballos; Mastantuono, Vinícius og Gonzalo.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 2 uger siden #2 af NachoFernández
Mega spændende med Cestero fra start og så starter Arbeloa ud med at sætte Valverde tilbage på midtbanen. Cestero ligner en ret spændende bud på en 6'er der kan styre spillet mere. Om han kan gøre det på førsteholdet er så spørgsmålet, men det er dejligt at vi får ham at se.

Jeg håber, at det er nogle udtryk for at Arbeloa tør og "må" gå sin egen vej med de ting som han ser. Han burde have personligheden til at sætte sig igennem i hvert fald. Spændende start 11. Jeg glæder mig nærmest lidt til kampen
Følgende bruger(e) sagde tak: Lars1991, Madrid777

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 2 uger siden #3 af nono
Jamen dog. Arbeloa vover pelsen fra første fløjt. Hvor forfriskende med lidt mandsmod på bænken. 6 raske gutter fra Castilla i truppen, 2 i startopstillingen og så får de store profiler et hvil, mens Vinicius får lov at arbejde mod nr. 17 i Liga2. Et signal?
Sidste redigering: 6 måneder 2 uger siden ved nono.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 2 uger siden #4 af Madrid777
Valverde tilbage på midtbanen. Med Cestero og Guler som spilstyrende kan han forhåbentlig få lov til at bruge sin fysik, fart og drive med bolden. Jeg sidder faktisk også og glæder mig til det udtryk vi kommer med. Det er selvfølgelig virkelig begrænset hvor meget Arbeloa har kunnet nå at implementere, samt også en på papiret svag modstander, men…
Jeg håber vi vil kunne se nogle små takter eller ideer fra Grande Arbeloa, der lige får en til at spærre øjnene og lade os drømme om bedre tider.
Følgende bruger(e) sagde tak: NachoFernández

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 2 uger siden #5 af madrid2000

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 2 uger siden #6 af Hamid8210
Bliver forfriskende at få en velspillende Brahim på den højrekant. Franco bør farve håret igen
Følgende bruger(e) sagde tak: nono, DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 2 uger siden #7 af NachoFernández
​Selv mod et hold i den nederste halvdel af La Liga 2 kan vi ikke bygge op fra fase 1 eller fastholde efter erobring. Vi smider alle bolde væk (af hvad jeg kan se for tågen) og Albacete må virkelig være tilfredse med så meget kontrol som de har over kampen. Valverde har bla haft et par aktioner hvor han decideret går i panik over presset fra et segunda hold.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 2 uger siden #8 af nono
Nej man kan se næsten ligeså lidt som når man trigger hel-sides Madridistas take-over video-bannere, som man heller ikke kan fjerne.

Sidste redigering: 6 måneder 2 uger siden ved nono.
Følgende bruger(e) sagde tak: Madrid777

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 2 uger siden #9 af Aesir
​Kunne ellers være fedt hvis man kunne se spillerne på banen 😅

Ikke ligefrem en inspirerende start på kampen 

The world knows that i am a madridista by heart
White until the death

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 2 uger siden #10 af NachoFernández

nono post=191975 skrev: Nej man kan se næsten ligeså lidt som når man trigger hel-sides Madridistas take-over video-bannere, som man heller ikke kan fjerne.

​Uh ja. Det har jeg faktisk aldrig oplevet på andre sider. Håber den giver gode penge at poppe op for den ødelægger virkelig oplevelsen :D 
 
Følgende bruger(e) sagde tak: nono, Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 2 uger siden #11 af DeLaRed
Arbeloa viser fra første dag sin gennemgående foreståelse af truppen og spillernes individuelle kvaliteter, ved at bænke Ceballos mod et hold som Albecete, og istedet starte en Castilla spiller! Det ville være komplet idiotisk at ligge sin egen fremtid i fødderne på ham.

Ceballos er nu blevet vejet og fundet ALT for let af 4 trænere i Real Madrid, NU må det da snart være på tide at han ryger til Betis hvor han kan varme bænken resten af karrieren!!!

Donde está la biblioteca?
Sidste redigering: 6 måneder 2 uger siden ved DeLaRed.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 måneder 2 uger siden #12 af longwind
Jeg gentager mig selv, men hvad i alverden er taktikken i dag? Hvilken instruktion har spillerne fået? Jeg tror aldrig jeg har set et Real Madrid-hold se så planløse ud. Planen er spil til Vini og håb at han snyder 2 mand. Det kan han ikke, så nu slår vi bare tidlige indlæg. Altså hvilket niveau er det her?
Følgende bruger(e) sagde tak: Siempre fiel

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum