Største øjeblik som Real Madrid fan

-#7- skrev:

Administrationen skrev:

-#7- skrev: Hele 06/07 sæsonen under Capello er nok det største øjeblik for mig. Ikke så meget på grund af spillet på banen, for det var ofte ganske forfærdeligt. Men holdet har vel ret beset aldrig vist mere hjerte og mandsmod end i den sæson. Guti som kommer ind fra bænken mod Sevilla på Bernabeu hvor man er presset helt i bund, og vender ene mand hele kampen med et par guddommelige afleveringer. Nistelrooy som udligner med det mest boksangriber-agtige mål nogensinde mod Zaragoza på La Romareda i det 89. minut, mens Raúl Tamudo og Ivan de la Pena sekundet efter gør det onde ved Barcelona på Camp Nou. Recreativo Huelva som udligner til 2-2 på deres hjemmebane i det 85. minut, bare for at se Roberto Carlos løbe med op og score til 2-3 i overtiden. Higuaín som kommer ind mod Espanyol på Bernabeu og tackler sig til bolden, går med i en 1-2 kombination og scorer til 4-3 i det 88. minut.

Hele den sæson var en rutschebanetur af de helt store, og havde det været en film var den blevet kaldt urealistisk. Beckham som kæmper sig tilbage på holdet og vinder alles respekt. Guti som laver den ene mageløse aflevering efter den anden. Nistelrooy som bare blev ved og ved og ved med at score. Casillas som diskede op med lækkerbisken efter lækkerbisken af nogle redninger inde i målet.

Og så ender man med at vinde ligatitlen på Bernabeu, mod Mallorca, i en kamp hvor man tro mod resten af sæsonen var kommet bagud og måtte kæmpe sig tilbage, uden Nistelrooy som måtte gå skadet fra banen. Mahamadou Diarra med det udlignende hovedstød og Reyes som kommer ind og scorer to mål kort efter hinanden. Jeg kan ikke huske nogensinde at have jublet så meget over et mål som da Reyes sikrede os titlen den dag, det var kulminationen på en sæson hvor man vist også satte rekord i remontadas.

Tror, at du mener det her:

Her 12 år senere kan den sæson stadig give gåsehud. Og så var det selvfølgelig Mahamadou Diarra som scorede til 2-1 og ikke 1-1 mod Mallorca på sidste spilledag.

Og når jeg som en gammel mand sidder på et plejehjem og knap nok kan huske mit eget navn, så vil jeg stadigvæk kunne huske dengang i 2007 da Guti sendte bolden imellem benene på Escudé og afleverede Robinho i himlen mod Sevilla. Hvilket overblik den mand havde.

Sjovt som hukommelsen kan romantisere en så hæslig epoke og sæson som den nævnte. Ja det endte godt og ja der var mere end én kamp der blev reddet i sidste sekund, men inden det endte godt, følte det altså lidt som at få kværnet sine ædlere dele, langsomt i en slowjuicer. Spillet var miserabelt, spillerne var miserable (Gago var det store håb (!!), Capello var dybt uinspirerende og behandlede både Guti, Ronaldo, Raul, Beckham med mindre respekt end de fortjente..

Hvis vi taler remontada, så må vi også tale 11/12. Er det ikke den sæson, hvor vi lavede flest comebacks igennem en enkelt sæson? 100 point var vanvittigt. To angribere, der delte spilletid, og alligevel scorede over 40 mål tilsammen. Ronaldo's calma-øjeblik på Camp Nou, hvor han reelt afgjorde mesterskabet. Özil og Dí María med tilsammen 32 assists i ligaen. 9 hattricks i ligaen fordelt på to af vores spillere.

Det er svært at pinpointe ét øjeblik, men Ramos scoring mod Atletico er selvfølgelig helt deroppe. Der er ikke noget værre end at tabe finaler. Jeg vil langt hellere ryge ud i semi'en end at tabe en finale. Og så mod Atletico. Den tiende virkede så langt væk, og så dukkede Sergio op i overtiden. Sikke en jubel. Florentino med armene i vejret på tribunen, Xabi der løb ned i hjørnet og krammede de andre. Gode tider.

Nogle af mine første store minder er Redondo's hæl-finte på Berg, og senere 3-1 og 3-4 kampene mod United i 2003. I første kamp stod fire mand fremme og fiskede og ventede bare på at vi vandt bolden. Men vi spillede elegant. United blev kørt rundt på Bernabéu. Werge og Frimann var i den syvende himmel. I returen scorede Ronaldo hattrick og blev klappet fra banen. Gode tider. Altid gode kampe mod United.

Ronaldo var mit store idol som barn og hans debut mod Alaves, hvor han scorer to gange i en 5-2 sejr på Bernabéu var stort. Elskede de helt hvide trøjer vi havde den sæson, kun med Siemens Mobile på og så ellers helt urørte.

Capello's anden periode, hvor vi lavede et utal af remontadas var også fantastisk. Spillet var ikke prangende, men efter mange sløje sæsoner troede man endelig på tingene igen. En sindssyg spændende afslutning på ligaen, som er en Hollywood film værdig.

Kommer man sig nogensinde over tabet?

Man skal i hvert fald finde en ny måde at vinde på - det bliver formentlig aldrig rigtig det samme, og holdets mentalitet halter stadig.

Men det ser da lyst ud for fremtiden med alle de talenter - på den lange bane kan den seneste periode med dårlige resultater i retrospektiv blot være en kedelig parentes i historien :)

nono skrev: Kommer man sig nogensinde over tabet?

Når man ser den video der, så kilder det sgu lidt i maven! nøj hvor var han god for os. Naturligvis kommer man sig over Ronaldo, men forhåbentlig vil han altid blive husket som DEN ABSOLUTTE BEDSTE SPILLER i Real Madrids historie - det vil han i hvert fald for mig. Andre kan med meget god argumentation nøjes med at placere ham som én af de bedste.

Petroleum skrev:

nono skrev: Kommer man sig nogensinde over tabet?

Når man ser den video der, så kilder det sgu lidt i maven! nøj hvor var han god for os. Naturligvis kommer man sig over Ronaldo, men forhåbentlig vil han altid blive husket som DEN ABSOLUTTE BEDSTE SPILLER i Real Madrids historie - det vil han i hvert fald for mig. Andre kan med meget god argumentation nøjes med at placere ham som én af de bedste.

Jeg vil gerne ændre det forhåbentlig til formentlig. For jeg tror at han vil blive husket som den bedste i Real Madrids historie, men jeg håber da der kommer en der viser sig at være endnu bedre :D Selvom jeg har svært ved at tro på det :)

Man savner Ronaldo ekstra meget når man ser videoer som den. Den gang kunne man godt spille en jammerlig kamp, og stadig tro på sejren, da Ronaldo kunne dukke op ud af ingenting. I dag sidder jeg ofte med en fornemmelse af, at man ikke ved hvor det forløsende mål skal komme fra, og det er forfærdeligt.

nono skrev: Kommer man sig nogensinde over tabet?

Det mest vanvittige mål, som jeg har set fra ham, er stadig situationen, hvor han med hælen får hældt bolden over både ham selv og Pique. Så kan vi hylde Bale for situationen mod Bartra, eller Ronaldo for saksesparket mod Juventus. Den med hælen er så unik, at den stadig står som klart det største og mest overraskende for mig. Det skyldes selvfølgelig også, at Pique i sin karriere har været et bæst for Barca. Overraskelsen, modstanderen (hold og direkte modspiller) og teknikken i fart.

nono skrev: Kommer man sig nogensinde over tabet?

Nej!... er det korte svar.

Jeg tænker meget over det for tiden. Jeg var selv fortaler for i mange år at skippe ham afsted, selvom jeg anerkendte hans evne til at score de vigtige mål....

Men alligevel har jeg i den grad undervurderet den evne.

Man savner så meget hans tilstedeværelse og vindermentalitet i kampene, og når man ser sådan en video som denne, så er det jo helt absurd imponerende, hvordan han i CL-playoffkamp efter CL-playoffkamp reddede os med flere mål. Nærmest uvirkeligt.

Han er helt utvivlsomt den bedste afslutter i fodboldhistorien, og han kommer også til at være den spiller med flest mål i sin karriere i maaaange årtier, er jeg overbevist om.

Fantastisk fodboldspiller, der er savnet, men som heldigvis også er blevet mere elsket generelt de seneste par år.

10 minutters forkælelse fra en sæson, som er den af de største.

Kratmus skrev:

10 minutters forkælelse fra en sæson, som er den af de største.

Af spillerne fra den video savner jeg mest Ronaldo, Isco og Asensio. Det er ærgerligt, at de ikke er her længere.

Kratmus skrev:

10 minutters forkælelse fra en sæson, som er den af de største.

Åh ja. Tiderne hvor Asensio høvlede dem op i hjørnet efter behag, Benzema afdriblede 4 Atletico Madrid spillere i en halv telefonboks, og fucking Nacho af alle mennesker kunne score det mest latterlige mål, jeg kan huske nogensinde at have set fra en centerforsvarer.

Idag har vi et par brasilianere og en angriber til 450 mio. kroner, som ikke kunne score om de så fik kanoneret bolden direkte ind i ansigtet 2 cm fra mållinjen.