Tiltag til Madridista.dk
- Peter 1904
- Gæst
-
"Så kan du kende dem med ansvar ved...".
Kunne man ikke også lave en form for markering ved de brugere, der har været med på forummet i f.eks. mindst et halvt år ?
Så kunne man med det samme se, hvilke indlæg der kunne være interessante at læse og ikke afstedkommet af, at Kaká og Cr. Ronaldo er kommet til klubben.
Okay, det var blot en smart bemærkning, som egentlig blot dækker over, at et forum - som indtil for kort tid siden var spændende, interessant og med mange dybtgående debatter, på blot en uge er blevet skrækkeligt og totalt intetsigende.
Fair nok - jeg kan godt forstå, hvis f.eks. Siempre Madrid synes, at det er evigt fedt, at der lige pludselig er så mange brugere, men for min del trækker jeg mig i hvert fald meget langt tilbage, da det "nye" forum ikke er for en som mig. Det er hverken surhed eller bitterhed - og jeg under virkelig Siempre Madrid og andre "succeseen", men mængden af Cr. Ronaldo-"wannabees" skubber naturligt nok nogle ud i den anden ende.
Det skal endelig ikke misforstås. Jeg påstår ikke, at det ene er bedre end det andet. Og tingene skal jo også udvikle sig i forhold til, hvad der sker i Real Madrid. Omvendt skal man også have forståelse for, at det nye ARTO-niveau skubber de ældre brugere væk.
I kender mig jo - jeg kunne skrive adskillige årsager til, hvorfor f.eks. Cr. Ronaldo og Kaká kan blive en forfærdelig cocktail i klubben. Nu gider jeg ikke. For jeg ville få 8 - 10 teenagere efter mig, der kun kan argumentere, at; "jamen, han er verdens bedste spiller".
Jeg har været bortrejst et par dage og har efter hjemkomsten lige skimmet de forskellige tråde. Det tog sin tid. Man blev dog ikke meget klogere eller mere interesseret eller provokeret. Der stod jo det samme i ca. 874 af indlæggene.
Nå, det er jo ikke noget nyt, at medløbere kommer frem, når tingene flasker sig, og navne som Cr. Ronaldo og Kaká tiltrækker fans, som fluer tiltrækkes af en ....
DarioGomez tænkte da vist lidt af det samme som mig.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- jabac
- Gæst
-
Hvad dælen er det for noget vås du kommer med der !!!
Der er da ikke andet for end at velkomme nye brugere uanset om de er medløbere eller ej.. Det kan umuligt forhindre dig i at skrive kongelige indlæg som du plejer.
Du har før sprunget mine indlæg over så kan ikke se hvorfor du ikke kan springe andres over hvis du ikke mener de er relevante...
Desuden har dette forum allerede gjort meget for at holde de intetsigende kommentarer væk ved at have en chat forum hvor man kan skrive privat til hinanden. Der er ingen grænser for hvad man kan snakke privat med hinanden om og i den offentlige chat skal man lige stikke en finger i jorden. Folk skal lige lære at bruge det.
Retningslinierne kan sagtens komme på forsiden jo og derfor bør folk også ha en bedre forståelse at et indlæg hvor der står Cristiano er den bedste i verden ikke har en relevans.
I din seneste kritik ser jeg gerne forslag eller ønsker som kan gøre det bedre, da du er kritisk overfor de nye forhold og udfordringer forummet står over for. Men jeg ser kun at du ønsker at tage afstand fra noget du er utilfreds med, andre skal gøre arbejdet for dig. At man markere nye brugere eller brugere som har været her længere tid giver ingen mening da man ikke kan skære alle over en kam som du jo er hurtig til.
Hvem siger ikke at der kan komme en super debattør som først har hørt om madridista.dk ved en tilfældighed og lige vil checke det ud.....
Man ville jo aldrig kunne undgå at nogle debattere på et anden måde end en selv og vi skal også huske at madridista.dk er for alle der brænder for Real Madrid....
Desuden kan jeg hverken placere dig som madridista eller medløber.. Jeg har stadig ingen tro på at du er madrid fan.
<font color=7A0000>*INDLÆG ER RETTET AF BRUGER</font>
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- ajakob
- Gæst
-
Jeg er ganske enig. Der skal selvfølgelig være plads til alle, men hvis forum fyldes af de samme diskussioner og diverse tråde "drukner" i de samme statements og , så finder jeg mig et andet sted af diskutere Real Madrid - dermed ikke sagt, at det er enten eller.
Den brugerstorm, der har været i forbindelse med de to transfers kombineret med den lettere uoverskuelige opsætning på forum (som dog er blevet bedre), har gjort det alt for svært at starte/følge op på en diskussion. Eller er det bare mig, der synes det?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Nordby
- Gæst
-
Hej Peter 1904..
Jeg er forholdsvis ny bruger herinde og har læst det meste af den information der er tilgengængelig på madridista.dk og næsten alle trådende fra i år.. Jeg mener at det er nogenlunde lige til, at skelne hvilke brugere der har været herinde i lang tid og hvem der ikke har.. Jeg syntes bestemt du skal fortsætte dine skriverier... Hvis man har brugt hele sin aften på at læse "874" knap så interessante indlæg, så er det nu rigtig rart at støde ind i et af dine indlæg.. Og flere andre selvfølgelig... Da de er spækket med realitets-sans, fri tale og dokumenteret fakta..
Jeg håber i hvert fald ikke at du lader dig læne helt tilbage. Ser hellere at du deler din viden med os andre:-) Der skal vel være plads til alle - gamle madridista's, som nye madridista's?
MVH Nordby..
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- jabac
- Gæst
-
Altså indlæggende er delt ind i numre hvilket bør det meget let for dig at fortsætte på en diskussion.
Man kunne inddele indlæggende som bold.dk gør det på deres debat forum med en ny side efter 10 indlæg men uanset hvad vil man altid skulle lede efter svar i et debat forum..
Klart at relevansen på indlæg ikke altid er i top men man bør hvertfald lige tænke kreativt istedet for at tage afstand. Og så giv lige folk en chance.
Med alle de nye brugere skal både Fanklub og madridista reflektere handlemuligheder og det er de bestemt også igang med.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- krueger
- Gæst
-
Nej ajakob det er du ikke! Jeg har netop læst dit, Peters og Jabacs indlæg, og må - som sædvanlig - placere mig selv i midten. Måske fordi jeg er et typisk mellembarn som altid indtager mæglerrollen. Nok om det.
På trods af Jabacs rigtig gode pointer omkring "ligestilling" og at forummet er til for alle, så kan jeg ikke se bort fra Peters argumentation omkring en faldende kvalitet i diverse indlæg som følge af denne brugerstorm. På den ene side kan man selvfølgelig ikke udelukke nye brugere i at benytte forummet - og som Jabac rigtig nok pointerer - kunne der jo også komme nogle rigtige gode skribenter ind som følge af brugerstormen.
Jeg har tænkt nøjagtig det samme som Peter og ajakob; at niveauet er faldet drastisk, hvilket får mig til at miste interessen. Jeg er meget glad for at Peter i kraft af sin arrogante status ;) har modet til at tage et emne op som i den grad kan være med til at skubbe ham yderligere i den retning (i øvrigt lagde jeg mærke til, at Peter skrev 'hvorfor kaka og ronaldo KAN blive en dårlig cocktail for klubben' og ikke at de to 'BLIVER en dårlig cocktail'.. lidt har vi da fået præget dig! :)!
Men altså.. Jeg mener i den grad, at det er noget som madridista.dk skal tage stilling til. Måske er Peters forslag om farver for brugerstatus ikke helt dum. På den anden side, i tilfældet hvor dem som har været her i over 6 måneder opnår en farve, så vil de nytilkomne allerede om et halvt år have opnået samme farve og så er der status quo. Et andet forslag kunne være, at man opnår farve ved X-antal indlæg - der er dog også væsentlige mangler ved dette. Et sidste forslag kunne være, at madridista.dk tog magten og bestemte hvem der vil være kvalificerede til en sådan farve. Udemokratisk, men måske en nødvendighed?
Eller måske lægger stormen sig automatisk når skolen igen begynder transfereuforien har lagt sig. Mit gæt er, at mange af disse spontane uinteressant indlæg forsvinder så snart euforien har lagt sig. Gør de ikke det, så skal emnet tages op til overvejelse for det er virkelig en kamp at gå igennem de mange JUHUU indlæg!!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- jabac
- Gæst
-
Det er jo heller ikke mere end 1 uge siden du opførte dig uhensigtsmæssigt og gjorde grin med Mr. Madridista på hans bekostning med utallige intetsigende indlæg.. Nogen synes det var sjovt men det gavnede vel langt fra forummet.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- ajakob
- Gæst
-
Numrene er da bestemt praktiske. Særligt taget i betragning, at end indlæg skal skrives "i toppen" af en tråd, fremfor "i bunden", hvor indlægget man ønsker at besvare alt andet lige oftest befinder sig.
En sideindeling ville jeg være være varmt fortaler for. Så har man nogenlunde styr på, hvilken side ens eget indlæg blev blev slået op på, og dermed hvor debatten startede eller sidste svar blev skrevet.
Man kunne måske, overveje at dele forum op i forskellige emner, for derved at skabe større overblik. Således kunne man fx holde diskussionen om Real Madrids indkøbspolitik ude af tråden "rygtebørsen", som vel mere er blevet en tråd for alt om vores indkøb.
I øvrigt synes jeg godt, de forskellige moderatorer kunne tilægges den beføjelse at sortere, låse og slette de unødvendige tråde. Derved sender man et signal om, at
folk bør tænke sig om, inden de opretter tråde (når der nu er fri oprettelse).
Det ville selvfølgelig hjælpe, hvis samtlige satte sig ned og læste retningslinierne for brug af forum, men det ville være det samme som at forvente, at samtlige købere af Windows også læste hele licensaftalen dertil.
Det var bare enkelte forslag og muligheder. Jeg vil gerne pointerer at der selvfølgelig skal være plads til alle, men det må være under den forudsætning, at man har noget sagligt at komme med. Ellers kan jeg ikke se meningen med, at kalde det et "DEBATforum".
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Peter 1904
- Gæst
-
Mit forslag omkring at markere de ældre brugere af forummet var ikke seriøst ment, men blot en måde at komme videre i debatten ovenpå DarioGomez´ indlæg. For at det ikke skulle misforstås, skrev jeg, at det blot var en smart bemærkning, men hensigten lykkedes vist ikke helt.
For jeg mener bestemt ikke, at forummet skal klasseopdeles i ”gode” og ”dårlige” brugere ( emnet klasseopdeling bliver der jo alligevel rig lejlighed til at tage fat på i efteråret, når Florentino Pérez forlanger sine reklamesøjler på banen og selv sætter holdet ).
Jeg har altid indtaget en yderst konservativ holdning til dette forum og aldrig været fokuseret på ændringer – i modsætning til mange andre. Det, jeg har lagt vægt på, har jeg altid kunnet finde på forummet. Selve formen på forummet har raget mig en høstblomst. Sådan har jeg det stadig. Jeg synes ikke, at der skal ændres noget. Og der må komme alle de 17 – 18 årige ind på forummet, som der lyster. Jeg vælger selv, hvem jeg gider debattere med. Og jeg kan sagtens skelne mellem, hvad de forskellige brugere står for. Hvis en bruger med brugernavnet Madrid 92 – det er jo åbenbart en tendens blandt de nye, at skrive sit fødselsår, pludseligt indfinder sig med en kommentar om, at klubben burde købe Ronaldinho, ignorerer jeg den blot, idet jeg ikke forventer en indholdsrig efterfølgende debat. Skriver Elkrimi den samme kommentar, skal jeg nok overfalde ham. Og sådan er det jo med de fleste brugere – man søger lidt henimod dem, som man tror minder lidt om en selv.
Og det er hele pointen. Forummet er i fuld gang med at ændre sig til et CR9-forum, og der ser jeg ikke mig selv. Det er ingen kritik, intet surt opstød, ingen bitterhed eller et ønske om ændringer. Men såmænd blot en konstatering, som er lige så relevant at skrive på forummet, som det er relevant at skrive, at man synes, at klubben skal købe Albiol, eller hvem det nu måtte være.
Og naturligvis skal tingene nok ”rette” sig – i større eller mindre omfang – igen, men derfor er konstateringen omkring niveauet jo stadigvæk korrekt ( hvis man er enig ).
Jeg skriver det lige igen, så det ikke er til at misforstå; jeg er ikke utilfreds eller ønsker ændringer. Men som med alt, hvad man interesserer sig for eller deltager i, kan interessen svinde af forskellige årsager. Det tror jeg, at alle kan forstå….
Et eller andet sted har temperaturen på dette forum altid – i hvert fald de 4 år jeg har deltaget – afspejlet situationen i klubben. Sådan er det også nu. Det kan man så lægge i, hvad man vil.
<font color=7A0000>*INDLÆG ER RETTET AF BRUGER</font>
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- jabac
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- sorengandersen
- Offline
- Senior bruger
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
