Optakt: Pamplona et svært sted at hente point
Ancelotti er efterhånden ved at være kendt for ikke at være bleg for at røbe lidt hist og her op til de respektive kampe og dagens pressemøde viste sig ikke at være meget anderledes. Her fortalte Ancelotti, at han ikke har planer om at ændre synderligt på holdet, som leverede en fin indsats i Parken. Med Ramos’ tilbagevenden in mente bliver eneste ændring formentlig, at Pepe kommer til at danne makkerpar med Real Madrid-anføreren, hvorfor Nacho igen må indfinde sig med at varme bænken – Arbeloa, Pepe og Marcelo får alle genvalg, ligesom førsteholdsmålmanden igen er tilbage mellem stængerne.
Real Madrid plejer sædvanen tro at have det vanskeligt på Reyno de Navarra i Pamplona; Riazor-vanskeligt. Således har Kongeklubben kun vundet ét af de seneste fem opgør på Osasunas hjemmebane i La Liga, tabt to og spillet to uafgjort. Der venter med andre ord Ancelottis tropper en overordentlig svær opgave i morgeneftermiddag, men dette kan netop være grunden til, at Real Madrids snu italienske træner har insinueret, at der er genvalg til majoriteten af de startende i Parken.
En tremandsmidtbane bestående af tre teknisk velfunderede midtbanespillere, kan meget vel vise sig at være et taktisk godt træk i morgendagens kamp, da dette kan være med til at sætte en dæmper på gemytterne, og Osasunas taktik vil givetvis være at komme ud over stepperne og stresse Real Madrid mest muligt. Tålmodighed kommer nødvendigvis til at spille en stor faktor mod Osasuna, hvilket Ancelotti ligeledes forklarede på sit pressemøde tidligere i dag og her er midtbanekonstellationen Isco, Alonso og Modric essentiel.
Bale, Benzema og Ronaldo skal stå for kampens offensive ravage og disse virker til at have fundet sammen i en stærk treenighed, som kommer til at volde mange hold problemer, Osasuna ditto. Benzemas dybe ageren skaber en masse frirum til Real Madrids to farligste våben, Bale og Ronaldo. Førstenævnte er kommet sig godt over sin skade, men virker til stadighed lidt stivbenet, men han er uden tvivl på vej. Sidstnævnte skal bare fortsætte sin fornemme 2013-sæson og så står der og venter en Guldbold på den anden side af nytår.
Det eneste der kan forhindre Ancelottis foretrukne fronttrio at starte inde, er Di Marías åbenlyse frustration over sin nuværende situation i Real Madrid, som er stærk tiltagende. Ancelotti virker dog ikke umiddelbar, som en træner, der giver efter for disse barnligheder, hvorfor El Fideo må nøjes med at kigge med fra sidelinjen fra kampens start.
Tre point er naturligvis et must, men ikke givet. Osasuna er notorisk kendt for at fighte en vis legemsdel ud af bukserne og dette skal Real Madrid i sandhed være beredt på, såfremt håbet om fuldt hus i Pamplona skal indfries. Med andre ord: Fiskesnøren er endnu at finde i mundvigen på Barcelona og Atletico Madrid – der skal til at hales i land.
Kampen dikteres af Clos Gómez og kan ses i morgen kl. 16 på Canal 9 med en god friskbrygget kaffe ved sin side.
Real Madrids forventede hold: Diego López; Arbeloa, Ramos, Pepe, Marcelo; Isco, Alonso, Modric; Bale, Ronaldo, Benzema.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
BBB skrev: Er det med vilje, at der er lagt lidt stikpiller ud til nogle grupperinger? ;-)
Hvad mener du dog ;-) ?
Ej, jeg har forsøgt at være rimelig nøgtern denne gang vedr. optakten, men jo, der er nok sneget sig en lille subjektiv stikpille ind, men ikke adresseret til nogen på madridista.dk, absolut ikke!
Jeg mener López er Real Madrids ubestridte førstemålmand, men den debat må vi tage et andet sted, en anden gang, ligesom jeg også mener, at Guldbolden tilhører Cristiano Ronaldo :-)
Folk må jo gerne være uenig i min optakt eller rettere, det lille stykke, hvor jeg klapper López lidt på skuldrene ;-)
Edit: Sid Lowes ord op til kampen:
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Real Madrid
-
- Offline
- Platin bruger
-
No solo soy perfecto, también soy Madridista
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Real Madrid skrev: Må indrømme, at jeg har et brændende ønske for, Illarramendi virkelig skal slå igennem, så vi i fremtiden vil se både ham og Isco på det spanske landshold, men jeg kan samtidig ikke benægte, at trioen, Alonso-Modric-Isco, er den mest fantastiske/spændende trio, jeg har set i min Madrid tid. Så Alonso sidder nok tungt på den plads lidt endnu, men hvor er det skønt, vi/Ancelotti endelig har fundet sin opstilling. Og selvom idéen lød godt, føler jeg holdet præsterer langt bedre i 4-2-3-1 fremfor 4-3-3.
Delvist. Nu er det sådan, at holdet veksler mellem 4-2-1-3 og 4-3-3. Det ene er hverken værre eller bedre end det andet. Det væsentlige er, at Ancelotti har fundet en stil og et koncept, der passer til det materiale han har til rådighed. Muligheden for at veksle er blot en fordel.
Det hænger sammen med flere ting, primært Xabi Alonsos tilbagekomst, som på mange måder har styrket holdet, hvilket Ancelotti ligeledes har pointeret. Derudover, så hænger det selvfølgelig sammen med Khediras skade, som i øvrigt er synd, især for holdet, eftersom det kom på et tidspunkt, hvor Xabi endelig var kommet tilbage og det rent faktisk begyndte at fungere. Derfor kan jeg heller ikke rigtig se, hvordan du kan sammenligne direkte mellem talformationerne, som heller ikke er det væsentlige her. Og så hænger det ligeledes sammen med, at man - modsat starten af sæsonen - har fundet den rette position til Isco. Det hænger i høj grad også sammen med Xabis tilbagekomst.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Real Madrid
-
- Offline
- Platin bruger
-
No solo soy perfecto, también soy Madridista
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
12 mod 10.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Siempre fiel
- Offline
- Platin bruger
-
Og så Ramos udvist - det betyder så at vi er uden midterforsvar mod Valencia!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Real Madrid
-
- Offline
- Platin bruger
-
(Undskyld, skal nok skrive i chat fremover)
No solo soy perfecto, también soy Madridista
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Så er det mig en kæmpe gåde, hvordan holdet kan fejle i en sådan grad, især når de egentlig har kampen under kontrol i begyndelsen. Endvidere en kæmpe gåde, hvorfor Ramos på ny skal dumme sig og svigte holdet. Nogle gange forstår man, hvorfor Mourinho var efter ham og sågar eftersigende ville af med ham, akkurat som man forstår, hvorfor Ancelotti angiveligt foretrækker Varane og Pepe.
Så har det ikke gavnet Diego López, at sidde på bænken i to kampe i træk. Han har haft lige så lidt fornemmelse for tingene i første halvleg, som dommeren.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Og hvordan er det muligt at Clos Gomez har fået lov til at dømme mere end en enkelt halvleg i La Liga? Han har ikke styr på noget som helst og stanger gule og røde kort ud til højre og venstre. Og overser tilmed det største straffespark der er begået i ligaen i år.
Og selvfølgelig skal Ramos ikke sælges, men han gør det godt nok svært at holde af ham synes jeg.
DC19
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
