Med hiv, sving og Jesé
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
Benzema blev første målscorer, og understregede i den grad, at formen er opadgående.
Hvad der på papiret lignede en let aften i Madrid viste sig at være så meget andet.
For nok hentede Real Madrid den forventede sejr, men det var via en kamp, hvor Celta stod godt i mod og med lidt held havde taget minimum et point med fra hovedstaden.
At det alligevel sluttede med en sejr på 2-0 kan vist bedst af alt tilskrives elementer som topholdets held og individuelle aktioner af høj kvalitet.
Et af målene blev scoret af en livlig Benzema, og to styks af en knap så sprudlende Cristiano Ronaldo. Sidstnævnte kan dog glæde sig over at stryge forbi Diego Costa i kapløbet om at blive Spaniens mest scorende spiller.
Undervejs i kampen oplevede tilskuerne dog masser af grunden til hovedrysten.
Om det er nytårsaftens tømmermænd eller andre dårlige undskyldninger, der skal findes frem vides ikke, men faktum er i hvert fald, at Real Madrid leverede en jammerlig indsats, hvor man særligt før pausen vaklede rundt.
Forsvaret har stadig store problemer og ved mere end en aktion var Celta de Vigo tæt på at sætte kuglen ind bag en Diego Lopéz, der isoleret set leverede en fin indsats, flere gange blev han dog solgt af Ramos og Pepe, der kommunikerende som to serie 5-spillere, der aldrig havde spillet sammen før.
Alt for ofte blev de to ellers så rutinerede forsvarsprofiler overløbet, og det er til stadighed tydeligere, at Real Madrid i den grad savner Varanes ro og forudseenhed.
Undervejs i kampen måtte Xabi Alonso udgå med, hvad der må forventes at være en mindre skade, og han blev afløst af Asier Illarramendi, der heller ikke i dag overbeviste om, at han er sit høje prisskilt værdigt.
Men hvad baskeren manglende af afgørende slagkraft på den midterste del af banen havde til gengæld Madrids nye kæledægge, den undervejs indskiftede Jesé Rodriguez.
Fra start var han pågående og fuld af udfordringer, og det var da også ham, der havde sidste fod på bolden, inden Benzema kunne styre den over stregen til forløsningens glæde på et tomt Bernabéu.
Og generelt blev alt, hvad Jesé rørte ved til farlige situationer og publikumsønsket om snarest at se ham i startopstillingen – måske allerede torsdag, når Osasuna kommer på besøg i Copa del Rey.
Til den kamp må man også forvente at se Gareth Bale fra start. Waliseren fik comeback efter et par uger på skadeslisten, og selvom der var langt mellem højdepunkterne for stjernen, så stod alligevel for en yderst eminent assist til Cristiano Ronaldos mål til 2-0.
Kampens store spiller var dog at finde på banens midte; Luka Modric bliver bare bedre og bedre og udover et fremragende langskud, der sneg sig snert over tværribben var kroaten på en gang bølgebryder, igangsætter, rolig og absolut stærk i alt hvad han foretog sig.
Med sejren er Madrid fortsat svært isoleret på tredjepladsen med fem point op til to-kløveret Atlético Madrid og Barcelona. Athletic Club ligger nummer fire, 11 point efter.
Real Madrid – Celta de Vigo 3-0 (0-0)
1-0 Benzema (67. min.), 2-0 Cristiano Ronaldo (82. min.), 3-0 Cristiano Ronaldo (90. min.)
Real Madrid
Gule kort:
Røde kort:
Celta de Vigo
Gule kort: Álex López, Augusto Fernández
Røde kort:
Real Madrid
Lopéz – Marcelo, Ramos, Pepe, Carvajal – Xabi Alonso (45. min, Illarramendi), Modric - Cristiano Ronaldo, Isco (62. min., Jesé), Dí María (64. min., Bale) – Benzema
Celta de Vigo
Yoel – Jony, Costas, Cabral, Mallo – Álex López (60. min, Krohn-Dehli), Oubiña, Augusto Fernández (70. min., Nolito) – Orellana, Rafinha – Charles (77. min.Santi Mina)
Dommer:
Álvarez Izquierdo
Bedømmelser
Lopéz - 4
Marcelo - 3
Ramos - 2
Pepe - 2
Carvajal - 3
Xabi Alonso - 3
Modric - 5
Isco – 2
Dí María – 2
Cristiano Ronaldo - 3
Benzema - 4
Illarramendi - 3
Jesé - 4
Bale - 3
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Brylle
- Gæst
-
Carvajal var for mig banens bedste med mange gode aktioner på højresiden, men samtidig viste han også højt niveau defensivt. Lukkede af, havde gode tacklinger og fik clearet flere indlæg. Havde Illarra spillet 90 minutter, så havde han vel også fået en højere bedømmelse. Han kommer ind og skaber noget ro og samtidig har to rigtig gode afleveringer frem i banen, som med lidt held havde givet mål.
Di Maria spillede direkte elendigt i 2. halvleg. I første halvleg havde han ikke travlt med at skulle afgøre alt med sine afleveringer, men flød udmærket ind i spillet. 2. halvleg fik han sit anfald og smed den ene bold væk efter den anden.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- The Legend
- Gæst
-
Helt enig med Brylle Carvajal spillet fremragende, om jeg synes, han var den bedste, det ved jeg ikke helt. Synes også godt, at man kan give Jese 5 sammen med Carvajal og Modric. Jese spiller godt nok kun ca. 30 min, men han laver ingen fejl i de her 30 min, og han er helt afgørende for, at de får et brugbart resultat. Her til sidst så kunne Ramos også godt få 3 i stedet for 2. Han var slet ikke lige så ringe som de andre, der har fået 2.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- madrid2000
-
- Offline
- Platin bruger
-
Subjektivt og mavefornemmelser.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- FigoJensen
- Gæst
-
Lopéz får et 4-tal, hvilket jeg ikke helt kan forholde mig til. Han leverer en middelmådig kamp uden meget at lave og en enkelt gang kommer han fuldstændig på mellemhånd ved en friløber til Celta, hvor Charles relativt nemt burde have scoret. Synes bestemt ikke han kan trækkes op på mere end et 3-tal i dag for den jævne præstation.
Modric på et 5-tal forstår jeg så sandelig heller ikke. Real Madrid spiller en jammerlig kamp. Ingen spiller kan få et 5-tal for deres præstation i dag. Så god var Modric ikke og han skabte heller ikke sønderligt meget. Jeg havde nok givet et 3-tal. Synes ikke jeg kunne se, hvad han gjorde så fantastisk i dag i forhold til resten af holdet?
Jeg synes Marcelo var skuffende i dag. Han lykkes ikke med meget offensivt i forhold til, hvad der kan forventes, så et 2-tal til ham havde været rimeligt i min bog.
Ellers er jeg umiddelbart enig i vurderingerne. Ronaldo lå nok til et 2-tal efter en skuffende indsats, men formår trods alt at lave to kasser sidst i kampen, hvorfor et 3-tal nok er fair nok i sidste ende.
Men man må bare konstaterere, at holdet stadig har svært ved at sætte sig op til kampene og har for meget slinger i valsen. Det er svært at se, hvordan dette Real Madrid hold skal kunne vinde nogle titler i år. Hvis man kan spille sådan mod Celta (og mange andre mindre spanske klubber), så har jeg svært ved at se, hvordan man skal komme i nærheden af en CHL finale.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Luis Enrique advice for his players “When you get close to the big square thing with a net, hit the ball hard and make sure it goes in.”
Selvindsigt ;-)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Superman
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Jeg håber virkelig ikke at Xabi Alonso forlænger... Han dikterer spillet godt, ingen tvivl om det, men så foretager han sig ikke meget andet. Når modstanderne er på bolden er det 11 mod 9. Han fylder absolut intet når modstanderne løber med bolden, han kan simpelthen ikke følge med. Han læser spillet rigtig godt, men desværre kan han ikke bruge det til ret meget når han aldrig står placeret det rette sted pga. hans manglende fart. Når så hans medspillere blandt andet hedder Ronaldo og Isco, der næsten slet ikke arbejder defensivt, så bliver det straks endnu værre.. Jeg har sagt det før og jeg siger det igen, jeg håber virkeligt at Gündogan hentes ind. Men det er ikke en snak der skal tages her.
Di Maria spillede helt igennem forfærdeligt, og gad vide om dette var til tilskuerne? Det så sådan ud.
Diego Lopez 3
Carvajal 3
Ramos 3
Pepe 3
Marcelo 3
Modric 4
Xabi Alonso 2
Isco 2
Ronaldo 2
Benzema 2/3
Di Maria 1
Jese 4
Bale 4
Illarra 3/4
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
madrid2000 skrev: De der Karakter Stop dem!
Subjektivt og mavefornemmelser.
Helt enig.
Medmindre man kunne gøre noget med dem når sæsonen er slut, eventuelt gange alle karakterene for hver enkelt spiller med antal kampe de har spillet, så man på den måde kunne få en gennemsnitskarakter for sæsonen. Det synes jeg kunne være meget sjovt. Også lidt for at se om en spiller der ofte bliver kritiseret (Arbeloa foreksempel) i virkeligheden også gør det så dårligt som folk sommetider mener han gør.
I forhold til kampen er der vel ikke så meget at sige. Første officielle kamp efter julepausen, folk skulle lige op i gear. Der blev gjort det nødvendige og Ronaldo kom igang.
DC19
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
et forslag til karektere, hvad med at lave et afstemnings system, så hver bruger ku give deres karekter (1-5) ud fra hver spiller, og så kunne man se gennemsnittet, måske ville det for mange give et mere "korrekt" billede af præstationerne (husk nu karektere er subjektivt)
Modric var rigtig god i dag. Isco var desværre skuffende :(
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Men ellers er jeg enig i at han så halvskidt ud på Charles' anden friløber.
DC19
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
