Optakt: Real Madrid - Real Valladolid, LaLiga, 4. spillerunde
Real Madrid er startet sæsonen med en godkendt pointhøst, en uafgjort og en sejr ude mod hhv. Real Sociedad og Real Betis, men spillet har haltet noget. Mod Real Sociedad havde man problemer med at skabe chancer, mens man mod Betis fandt det vanskeligt at håndtere et velskolet presspil.
I aften er det så Valladolids tur til (forhåbentlig) at få ørerne i maskinen, når de skal en tur til et gabende tomt Estadio Alfredo Di Stéfano, hvor de forsvarende mestre fra Real Madrid venter dem.
Udeholdets sæsonstart er egentlig rimelig nem at sætte op imod Real Madrids, for de har mødt to af de samme modstandere som hjemmeholdet, samt Celta Vigo. Sæsonens første kamp var, ligesom Real Madrid, mod Real Sociedad, og her klarede man 1-1 mod et afbudsramt mandskab fra San Sebastián. Den næste kamp var mod Betis, og her led man et nederlag på 2-0. Senest var det så Celta Vigo, hvor Sergi Guardiola scorede Valladolids mål i endnu en kamp, der endte 1-1.
Real Valladolid mangler Kiko Olivas, Javi Moyano, Joaquín Fernández, Jordi Masip og Rubén Alcaraz.
Hos Real Madrid er det ekstra glædeligt at se Marco Asensio i truppen til aftenens kamp, mens de som havde været så dumme at glæde sig til at se Eden Hazard på banen, må være skuffede. Belgieren har nemlig pådraget sig endnu en skade, og er derfor udgået fra truppen. Også Éder Militão, Toni Kroos og Mariano Díaz er ude.
Otte af de seneste ti indbyrdes kampe er endt med Real Madrid-sejre, mens to er endt uafgjort. Vi skal faktisk helt tilbage til 2008 for at finde seneste Valladolid-sejr. Her scorede Fabian Canobbio kampens eneste mål mod et Madrid-mandskab, som, udover ikoner som Raúl, Casillas, Guti, Royston Drenthe og Gabriel Heinze, havde Sergio Ramos og Marcelo på hver deres back.
Forventningerne til denne kamp kan aldrig være anderledes, end at den skal vindes.
I weekenden valgte Zinedine Zidane at chokere hele verden ved at vælge Luka Jovic til startopstillingen for første gang siden januar i liga-regi. Det gav dog ikke i pote i form af mål fra serberen, men det skabte mere uro i modstanderens felt, når nu Karim Benzema valgte at gå ned i banen, som han oftest gør.
Også Martin Ødegaard fik endnu en start, men det blev til endnu en præstation på det jævne for nordmanden, ligesom for resten af holdet.
Zidane har i dag valgt at lave en en-til-en udskiftning af Martin Ødegaard for Isco, mens også Álvaro Odriozola får chancen i stedet for Carvajal. Marcelo erstatter Ferland Mendy.
Kampen sættes i gang kl. 21:30 og kan følges på TV2 Sport X og TV2 PLAY. Du kan ligeledes følge den via opdateringer på vores Instagram-profil.
Kort efter slutfløjt, vil Nicklas og Jesper tilsidesætte egne (søvn)behov og hoppe på knallerten ud til studiet, hvor der skal optages nedtakt. Den kan høres lige der, hvor du normalt hører Genstart og Fodboldministeriet.
Aftenens startopstilling (bekræftet): Courtois, Odriozola, Varane, Ramos, Marcelo, Modric, Casemiro, Valverde, Isco, Benzema, Jovic.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Donde está la biblioteca?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
DeLaRed skrev: Synes det er godt at have Odriozola retur saa Dani kan faa en pausen en gang imellem, men det er godt nok offensivt at starte med baade ham og en Marcelo der lige er kommet retur fra skade, saa det tyder paa at ZZ ikke har den store fidus til Valladolids offensiv, hvilken maaske er rigtigt set....Men Jovic, hold nu kaeft!!!
Tror bare Zidane har læst med på dette forum og tænkt:" hvordan kan jeg pisse DeLaRed med muligt af, nu når James ikke er i klubben længere".
:D
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
elle44 skrev:

Hahaha :D Det skulle maaske lige vaere en tilbagekaldelse af Ceballos inden vinduet lukker ;-)
Donde está la biblioteca?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Al-Andaluzz
-
- Offline
- Senior bruger
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Donde está la biblioteca?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
elle44 skrev: Arh Jovic, den skal altså bare lægges ind!
Men han spiller godt i dag. Mon ikke et mål vil komme til at fylde ham med selvtillid.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Fondo_Sur skrev:
elle44 skrev: Arh Jovic, den skal altså bare lægges ind!
Men han spiller godt i dag. Mon ikke et mål kommer vil komme til at fylde ham med selvtillid.
Ja det må man bare sige, det er et helt andet udtryk han kommer med idag.