Optakt: Valencia - Real Madrid, LaLiga, 9. spillerunde

5 år 8 måneder siden #1 af Administrationen
Opgørene mellem...

Opgørene mellem Valencia og Real Madrid er historisk forbundet med masser af dramatik, både på og uden for banen og aftenens opgør mellem de to klubber er bestemt ingen undtagelse.

Uden for banen er Valencia i opløsning, idet klubbens kinesiske ejer synes på vej ud og fokuserer voldsomt på at få afhændet spillere. I denne uge har man således solgt Paul Pogbas store helt, Geoffrey Kondongbia, til Atlético Madrid og han er således ikke med i aftenens opgør, hvor Valencia også må undvære skadede Jasper Cillessen i målet. Herudover er også Diakhabhy og Correira ude.

For at blive ved de fraværende, så må Real Madrid undvære de skadede højrebacks Carvajal, Odriozola og Nacho, mens Coronaen har ramt Militao, Casemiro og Hazard, så det er to hold, der er langt fra stærkeste opstilling, men der er altså masser af grund til at følge kampen alligevel.

Det bliver nemlig et opgør for ungdommen i hele 16 af de udtagede spillere i de to trupper er yngre end 23 år og hele fire spillere var end ikke født, da de to klubber spillede CL-finale i 2000. Og så er det et opgør mellem to af de klubber, som ikke brugte en eneste euro på køb af spillere i sommer og det er Real Madrid resultatmæssigt kommet bedst ud af foreløbigt.

Men et besøg på Mestalla er altid en giftig affære og Real Madrid har da også blot vundet en enkelt af de seneste 6 opgør. Sidste år nåede man i sidste øjeblik at få udlignet efter en kamp, hvor man ellers havde styr på tingene i store dele af kampen og det er faktisk de samme problemer, som Real Madrid kæmper med netop nu, at man i store dele af kampen har styr på tingene, men alligevel på forunderligvis lukker modstanderen ind i opgøret.

Det kan blive farligt i aftenens opgør, for Valencia råder fortsat over dygtige spillere som Carlos Soler, Guedes, Maxi Gómez og stortalentet Kangin Lee.

Real Madrid har på den anden side endnu ikke tabt på udebane og den statistik må gerne holde længe endnu, for fem af de kommende seks kampe kommer nemlig til at foregå væk fra Estadio Alfredo di Stéfano, heriblandt LaLiga-opgørene mod Villarreal og Sevilla.

Aftenens opgør er det sidste inden landskampspausen og her vil begge klubber nok krydse fingre for, at tiden bliver brugt til at tynde ud i mængden af spillere på skadeslisten, fremfor at få nye folk tilføjet.

Begge klubber har en masse på spil. Real Madrid skal helst have en sejr for at holde fast i topstriden, hvor man er rigtig godt med i øjeblikket. I den anden ende af tabellen roder Valencia rundt med kun to points ned til den forkerte side af nedrykningsstregen. Real Madrid har vundet 5 af de seneste 6 kampe i LaLiga, mens Valencia blot har en enkelt sejr og tre nederlag i samme antal kampe.

Der er således masser af grund til at sætte sig til rette og nyde opgøret fra Mestalla, som vises på TV2 Sport X og efter kampen er det Oscar og Jesper, som sætter sig i podcast-studiet og laver lyd til jer.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Lucas Vázquez, Ramos, Varane, Mendy, Fede Valverde, Kroos, Modric, Asensio, Vinícius, Benzema.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 8 måneder siden #2 af Estadio Santiago Bernabéu
Hvis man lige lægger den detalje fra sig at Valencia er Valencia..

Så er det noget så trist at høre at Peter Lim er i processen at skille sig af med klubben. De fleste spanske klubber ser ud til at gå nogle mørke år i møde. Måske for evigt, hvem ved?

Dystre tanker lagt på hylden. Dette er en kamp mod ligaens nuværende nummer 15 der har tabt tre af deres seneste fire kampe og den fjerde blev uafgjort. Der skal tre point på kontoen her op til landsholdspausen.

God kamp kl. 21 i aften

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 8 måneder siden #3 af -#7-

Estadio Santiago Bernabéu skrev: Hvis man lige lægger den detalje fra sig at Valencia er Valencia..

Så er det noget så trist at høre at Peter Lim er i processen at skille sig af med klubben. De fleste spanske klubber ser ud til at gå nogle mørke år i møde. Måske for evigt, hvem ved?


Jeg kunne godt tænke mig at hore hvorfor du mener det er en trist ting? Jeg tror at hvis du spurgte samtlige Valencia-fans, så ville de sælge klubben til den lokale appelsinsælger på hjørnet, hvis det betød at Peter Lim tog sit tøj og gik. Han, og ham sheiken i Malaga, er skrækeksemplet på hvad en rigmand kan gøre ved en klub.

Men hvis det alene er på grund af måden ham gør det på, og jeg bare har misforstået dit skriv, så beklager jeg.

DC19

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 8 måneder siden #4 af Estadio Santiago Bernabéu
Tak for dit spørgsmål. Jeg vil forsøge at svare efter bedste emne men mine ord er bestemt ikke lov.

Der er vel altid to eller flere sider af en sag. For Valencia fans er det måske en gave at rigmanden trækker sig. For ligaen som helhed tror jeg ikke det er en fordel, men jeg har før taget fejl. Jeg tror der er utrolig mange spanske klubber, der har store problemer. Måske også større problemer end man lige umiddelbart skulle tro. På den korte bane kan det betyde konkurs for de dårligst drevne klubber. På den lange bane kan det betyde mange år med middel eller lav succes på banen grundet en dårlig økonomi. Modpolen til disse står Premier League klubberne, der har masser af penge at købe spillere for til trods for Corona krise. Alt imens de ikke er tvunget til salg.

Det er gætværk fra min side og jeg har ingen insider information. Jeg frygter det værste for de spanske hold på den lange bane. Hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg Real Madrids to eneste redningsveste hedder Estadio Santiago Bernabéu og en europæisk superliga. Ellers så tror jeg vi kommer til at tabe terræn lige så stille og roligt for hvert år der går.
Følgende bruger(e) sagde tak: -#7-

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 8 måneder siden #5 af -#7-
Jeg er generelt enig i at de engelske klubber er milevidt foran alle andre, dels på grund af nogle rigmænd, men måske mere fordi produktet Premier League er så velproduceret og så godt markedsført. Det er et brand som er opbygget over en årrække, og noget som jeg desværre ikke tror La Liga nogensinde kommer i nærheden af. Betis-Sevilla ville jeg foreksempel til enhver tid hellere se, end lad os sige Tottenham-Arsenal, men kigger man på tallene, så vil jeg tro at den engelske kamp har enormt mange flere seere.

Men hvad angår Peter Lim og Valencia, og om ligaen drager fordel af hans afsked, så vil jeg tro at ligaen i overordentlig grad vil drage fordel. Valencia er, om man vil det eller ej, en stor klub i Spanien, og var i starten af 00’erne også en stor klub i Europa, og det Peter Lim har gang i, er jo en nedbrydning af klubben indefra. Parejo, anføreren, ryger gratis til rivalen Villarreal. Javi Gracia bliver ansat på falske vilkår, og klubben generelt ser ud til at være i forfald. La Liga har brug for et stærkt og kompetitivt Valencia, med den fanskare og historie de har, og det får de ikke med Peter Lim. Altså bare se stillingen lige nu, hvor de ligger og roder rundt omkring nedrykningsstregen, det er sgu ikke Valencia værdigt, selvom jeg som Real Madrid fan generelt ikke har meget tilovers for klubben, men som fodboldfan i al almindelighed, så gør det ondt.

DC19
Følgende bruger(e) sagde tak: Estadio Santiago Bernabéu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 8 måneder siden #6 af Ramos4
Premier League har mange fordele.

Udover at det er velproduceret, så er der altid fulde huse på stadion, det hele foregår på universalsproget engelsk, det var den første udenlandske liga der blev transmitteret i f.eks. Skandinavien - og så er starttidspunkterne meget seer-venlige. Vi har f.eks. en kamp i dag søndag kl. 21. Det er et forfærdeligt tidspunkt. Man får ingen neutrale til at tune ind på sådan et tidspunkt. Det er kun os fans der gider sidde og se en kamp på det tidspunkt.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 8 måneder siden #7 af Kiwes
Zidane synes simpelthen at det giver mening at starte med Marcelo og Isco. Hvorfor bliver han ved! For mig virker det igen som om at manden er helt på glat is og igen ingen taktisk forståelse har. Vi kommer til at spille uden nogen form for balance og med verdens langsomste venstre side.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 8 måneder siden #8 af DeLaRed

Kiwes skrev: Zidane synes simpelthen at det giver mening at starte med Marcelo og Isco. Hvorfor bliver han ved! For mig virker det igen som om at manden er helt på glat is og igen ingen taktisk forståelse har. Vi kommer til at spille uden nogen form for balance og med verdens langsomste venstre side.


Vini bliver noed til at spille venstre back idag, laengere er den ikke!

Det er satme en usikker opstilling, naar man ovenikoebet har Casemiro ude, og Vasquez der ligger paa Hoejre backen, men omvendt er Valencia i store problemer defensivt, saa maaske ZZ har laest den rigtigt.

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 8 måneder siden #9 af Kiwes

DeLaRed skrev:

Kiwes skrev: Zidane synes simpelthen at det giver mening at starte med Marcelo og Isco. Hvorfor bliver han ved! For mig virker det igen som om at manden er helt på glat is og igen ingen taktisk forståelse har. Vi kommer til at spille uden nogen form for balance og med verdens langsomste venstre side.


Vini bliver noed til at spille venstre back idag, laengere er den ikke!

Det er satme en usikker opstilling, naar man ovenikoebet har Casemiro ude, og Vasquez der ligger paa Hoejre backen, men omvendt er Valencia i store problemer defensivt, saa maaske ZZ har laest den rigtigt.


Den eneste modstander som Zidane kan finde ud af at læse er Barca :). Jeg er så træt af Zidane og hans evig tro på Marcelo og Isco.
Sidste redigering: 5 år 8 måneder siden ved Kiwes.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 8 måneder siden #10 af Ramos4
Jeg kan ikke se hvordan venstresiden bliver langsom. Vini ligger vel derude?

Og så er jeg i øvrigt overbevist om, at Zidane sparer folk. Jeg tror ikke han har nogen tiltro til Marcelo og Isco som sådan. Isco bliver jo end ikke skiftet ind i kampene normalt. Så det er jo ren sparning af Mendy og Kroos.

I øvrigt vildt at Asensio får start over Rodrygo igen.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Sidste redigering: 5 år 8 måneder siden ved Ramos4.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 8 måneder siden #11 af DeLaRed

Ramos4 skrev: Jeg kan ikke se hvordan venstresiden bliver langsom. Vini ligger vel derude?

Og så er jeg i øvrigt overbevist om, at Zidane sparer folk. Jeg tror ikke han har nogen tiltro til Marcelo og Isco som sådan. Isco bliver jo end ikke skiftet ind i kampene normalt. Så det er jo ren sparning af Mendy og Kroos.


Hvilket han helt sikkert bliver noed til igennem en lang season, men hvis det koster point i after er det bare ikke den rigtige disposition.

Faktum er man spiller allerede uden Carvajal og Casemiro som begge uden tvivl er foerste valget til deres respektive pladser(og for den sags skyld ogsaa Hazard), derfor burde man fylde resten af pladserne op med de bedste kort man har paa haanden, ellers bliver det uballanceret, og her mener jeg isaer vi kommer til at mangle Mendy paa Back'en men en Kroos burde ogsaa starte kampen for at stabilisere en midtbane der sjaeldent fungere optimalt uden Casemiro (om man kan lide Casemiro eller ej, de andre spillere er bare daarligere naar han ikke er paa banen).

Saa jeg er helt enig i at Zidane ikke vil kunne baenke spillere som Marcelo og Isco resten af seasonen, men det er nu engang bare en satsning at saette dem begge to paa banen samtidig med at man allerede mangler 2 noegle spillere, og naar nu man har bedre skyts (Mendy & Kroos) paa baenken.

Men som sagt, maaske er det netop mod et krise-ramt Valencia mandskab at en satsning kan betale sig, det haaber jeg ihvertfald.

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 8 måneder siden #12 af Ramos4
Det var nu heller ikke for at forsvare Zidane. Mere bare for at sige, at jeg ikke tror at han har mere tiltro til Marcelo og Isco end vi andre har, dvs. ingenting :)

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum