Optakt: Getafe - Real Madrid, LaLiga , 19. spillerunde

4 måneder 3 uger siden #1 af Administrationen
Præcis som vi...

RealMadrid Logo

Præcis som vi forudsagde i vores podcast om sæson-optakten har Real Madrid lagt al modstand bag sig og er trygt og sikkert på vej mod det 35. mesterskab.

Alt det sagt og skrevet, så er intet naturligvis vundet endnu og Real Madrid skal derfor på banen i eftermiddag og forsøge at tage endnu et skridt mod nok et trofæ til det bugnende pokalskab. Vejen går omkring formstærke Getafe, som efter en elendig start på sæsonen er kommet bedre med og nu er over nedrykningsstregen.

Getafe har ikke tabt sine seneste fem opgør og det giver naturligvis selvtillid forud for en kamp, som historisk er mere end svær for Madrid-forstadsklubben. Man har således blot vundet en af de seneste 11 opgør mod Real Madrid på hjemmebane og det er 305 minutter siden, at man sidst scorede et mål mod Kongeklubben.

Men det har været en julepause i Coronaens tegn – også i Spanien – og der har til det sidste været tvivl om flere Real Madrid-spillere, men man er endt med kun at have en håndfuld ude og her er Vinícius Junior det mest markante navn. Herudover er Dani Carvajal også ude med en skade.

Det bliver lidt overraskende Marco Asensio, som starter inden på Vinícius´ plads i stedet for Hazard, som ellers havde set frem til sin tredje kamp fra start i Real Madrid-trøjen, men han tager plads på bænken, i øvrigt sammen med Dani Ceballos, som er tilbage efter 5 måneders skadespause og som efter sigende har gjort det meget overbevisende til træning.

For første gang i mange år er Getafe uden spillere, der på den ene eller den anden måde har Real Madrid-fortid. På bænken sidder dog to folk, nemlig målmand Yáñez og træner Quique Sánchez Flores og sidstnævnte var for nylig ude og rose Florentino Pérez og kalde ham historiens bedste præsident. Han skal selv roses for at have fået styr på Getafe-mandskabet og holdet fremstår igen som en solid enhed, der på en god dag godt kan volde Real Madrid problemer.

Kampen starter kl. 14.00 og kan følges på TV2 Sport X.

Real Madrids startopstilling: Courtois, Lucas Vázquez, Alaba, Militao, Mendy, Casemiro, Kroos, Modric, Asensio, Rodrygo, Benzema.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 3 uger siden #2 af Kiwes
Flot Militao...
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 3 uger siden #3 af DeLaRed
Ej det er skidt!!!

@Madridista02, det er disse fejl jeg altid påtaler, en starter i Real kan ikke tillade sig at lave mange af dem her i løbet af en season!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 3 uger siden #4 af -#7-
Militão må have drukket et par caipirinhas for meget nytårsaften, for tømmermændene ser intakte ud her dagen efter dagen derpå.

LJ16

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 3 uger siden #5 af henrikcomn

DeLaRed post=144418 skrev: Ej det er skidt!!!

@Madridista02, det er disse fejl jeg altid påtaler, en starter i Real kan ikke tillade sig at lave mange af dem her i løbet af en season!

​så det jo godt at det er hans første fejl i sæsonen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 3 uger siden #6 af JesperThomsen
​Allerede nu frygter man at bolden ikke vil over stregen og at Getafe kæmper rumpen ud af shorts’ne og sørger for spænding i toppen af ligaen 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 3 uger siden #7 af DeLaRed

henrikcomn post=144420 skrev:

DeLaRed post=144418 skrev: Ej det er skidt!!!

@Madridista02, det er disse fejl jeg altid påtaler, en starter i Real kan ikke tillade sig at lave mange af dem her i løbet af en season!

​så det jo godt at det er hans første fejl i sæsonen.

​Korttids hukommelsen er vist intakt ;-) Du burde gå tilbage i arkiverne og gense seasonens første kamp mod Alaves, og nu du er igang kan du passende også tage Espanyol kampen med :-)

Donde está la biblioteca?
Følgende bruger(e) sagde tak: JesperThomsen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 3 uger siden #8 af Kiwes
​Mendy ud Hazard ind.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 3 uger siden #9 af Kratmus
Rolig nu, det er hans første fejl i år.
Hvis vi går ud og smider hele sæsonen nu, så må det være en Ancelotti classic. Det tror jeg dog ikke, men det er lidt sløjt i dag.

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 3 uger siden #10 af Kiwes
​Lad os nu bare få smidt Hazard ind allerede nu - vi har ikke brug for en bagkæde på 4.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 3 uger siden #11 af DeLaRed
Hold kæft hvor har Vazquez smidt mange angreb væk på 37 minutter!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 3 uger siden #12 af Kiwes
​Rodrygo er en skændsel...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.