Optakt: Athletic Club – Real Madrid, spansk Super Cup, finale

4 måneder 6 dage siden #85 af Fondo_Sur
Der er som regel en god grund til, at tingene er som de er her i livet. Og det gælder også Ancelottis taktiske dispositioner.

Hvilken opbygninsgsfase?


Det er fasen, hvor de tidligere succesfulde og efterhånden aldrende spillere skal udskiftes. Ikke af lyst, men af nød. Det er spillere som Cristiano, Benzema, Bale, Kroos, Modric, Marcelo, Ramos, Varane og vel også Carvajal, der bliver ved med at få skader.  

Benzema, Modric og Kroos spiller stadigvæk, som du ved, men de kan ikke levere så mange højintese løb i løbet af en fodboldkamp. Det skyldes til dels deres alder, men også at de ganske enkelt er for dårlige til at erobre. Det har man nærmest kun Casemiro til. Vinicius kan sætte et ukueligt pres med sin fart og udholdenhed, men det er ikke tilstrækkeligt. 

Og det betyder, at Real Madrid ikke kan dominere boldbesiddelsen i alle kampe i genopbygningsfasen af holdet. De mulige afløsere: Camavinga smider for mange bolde væk, og Valverde har haft en dårlig sæson med flere skader indtil videre. Derfor hænger vi stadig på de to midtbanekreatører, der ikke er gode nok uden bold til at være med til at dominere alle fodboldkampe. 

Vi har stadig en træner som spiller på spillernes individuelle kvaliteter, som gør at man for det første er dybt afhængige af at de levere i hver kamp. For det andet, så gør det, at de spillere som så skal ind efterfølgende skal levere på et niveau de ikke er på

Barca er kendt for at have et meget klart system, som du foretrækker at man har, men hvor gode har de lige været efter Messi, Suarez og co.? Alle hold udnytter spillernes individuelle kvaliteter. Der er ikke så meget tanke bag det. Det sker bare, at de bedste spillere på holdet tager lederskabet. Og tak til Benzema, Vinicius og Modric, at vi har dem. Det er derudover en kæmpe skrøne, at Ancelotti ikke har en taktik. Den hedder bare ikke totalfodbold. Hellere spille med spillere, der kan noget andet end at spille med teenagere fra akademiet og ligge på 6. pladsen i La Liga. 

Benzema, Kroos og Modric skal nok erstattes på en eller anden måde som Cristiano, Marcelo, Ramos og Varane er blevet det. Forhåbenligt endnu bedre. 

Helt fair imo, men Modric bryder sig ikke om, at spille i mellemrummet ifølge ham selv og vil hellere have spillet foran sig. Ergo ville jeg jeg med det samme erstatte ham med en mellemrumsspiller/gennembrudsspiller. Dynamisk fodbold kræver blot løb uden bold. Asensio, Rodrygo og Hazard er alle rigtig gode til netop det.

Så du vil erstatte Modric med Hazard, Asensio eller Rodrygo. Fair nok, men det er besynderligt. Der er ikke noget tempo i Hazard og Rodrygo. Det har Asensio til gengæld, og derfor bliver han ofte foretrukket på højrekanten. Når han altså ikke spiller forfærdeligt eller er skadet. 

Jeg synes ikke Ancelotti spiller på spillernes styrke når man vælger at bede Modric og Kroos om at overlade bolden til modstanderen. 

Ancelotti valgte bevidst at stille sig ned i anden halvleg mod Barca. Hvorfor? Det relaterer sig til holdets manglende evne til at presse højt. Det er prøvet i starten af sæsonen, og det er nok vurderet, at holdet ikke er rustet til det lige nu. Real Madrid spiller boldbesiddende fodbold i noget nær 95% af alle kampe, senest mod Athletic. Hvorfor skal alt handle om kampene mod Barca? Det var en pligtsejr som så mange andre i løbet af sæsonen. Jeg er med på, at vi alle engagerer os ekstra meget til El Clasico, men igen - vi har ikke spillerne til at smaske dem på plads som Bayern, der har hurtige og fysisk stærke spillere overalt på banen. Især i offensiven. Og som betyder, at Bayern kan dominere kampene mod Barca. Når man ikke engang er stærke nok i nærkampene mod Gavi og Nico, så er det da klart, at Barca havde det meste af boldbesiddelsen. Jeg håber personligt, ligesom alle andre madridistas, at Real Madrid kommer til at være langt mere agressive til den næste el clasico på Bernabeu. Men jeg tror ikke, at det bliver så meget anderledes. Det nuværende hold har til gengæld en enorm kløgt der har gjort, at man har vundet fem i træk. Så nu orker jeg ikke mere for i aften. 

Sidste redigering: 4 måneder 6 dage siden ved Fondo_Sur.
Følgende bruger(e) sagde tak: Brylle, DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 5 dage siden #86 af Dios
​@ Jeg elsker angrebsfodbold, og nej du danser for meget rundt om Isco som jeg i 3-4 år vel har skrevet overhovedet ikke er god nok længere til holdet. Om vi spiller total fodbold som Bayern. Pep's form for fodbold, Klopp's eller Tuchel's form for fodbold er jeg faktisk ret ligeglad med. Gerne en kombination af det hele, og det mener jeg hverken er urealistisk eller for meget at ønske/kræve. Så længe spillet bliver spillet med bolden og vi ikke stiller os ned for at forsvare en 1-0 føring, eller bliver hamrende passive og kedelige med bolden når vi er kommet foran 1-0 som vi har praktiseret de sidste 7-8 år. Det vigtigste for mig er faktisk der er en rød tråd, så det ikke er individualisterne som altid skal redde os. Et koncept at lænse sig op af, så vi ikke er så hamrende afhængige af de enkelte spillere rammer dagen eller ej. Jeg har aldrig været fan af Mourinho, men hans stil har nok været den jeg har været mindst kritisk overfor, da hans stil var klar. Når vi med Ancelotti mister point imod alle bundholdene, fordi de stiller sig ned, og vi så samtidig stiller os ned imod de mandskaber som også selv vil have bolden, så ryger den røde tråd for mig, og det bryder jeg mig ikke om. 
Nu kan det godt være vi fik 2 sejre imod Barca, men et hold i deres største krise nogensinde spiller vi lige op med, og "heldigt" vinder med 1 mål over i begge opgør. Det er bare ikke godt nok, og total kritisabelt i mine øjne. 

Det er klart, at 3 point betyder mest, men ideen med at bygge videre på giver kun mening, hvis der er en ide, og det tror jeg Ancelotti er for pragmatisk en træner, som bare falder tilbage til det gamle og omlægger sine egne ideer til hvordan han kan blive i sædet længst muligt, for vi kan hurtigt blive enige om, at det her mandskab ikke er i top 5-7 stykker. Ancelotti holder sig i live ved at vinde mesterskabet, og det gør vi kun fordi Vinicius har steppet op. For hvor ville vi lægge, hvis han ligesom de resterende 3 sæsoner stadig kun have scorer 1-3 mål? Ancelotti skal have ros for at få det til at se godt ud med Benzema og Vinicius, men bare læs førstnævnte interview forleden, hvor han perfekt forklare hvordan fodbold har ændret sig.
Jeg mener vores nuværende 11'er er den bedste der kan stilles, men jeg mener også Ancelotti fejler noget så grusomt når han gentagende gange stiller i en 4-3-3 uanset om modstanderen hedder Levante, Getafe og Barcelona. De 2 første hold vil slet ikke have bolden, og står yderst kompakt med et 5-mands forsvar. Hvorfor så ikke stille op med en stærkere offensiv fra start? En offensiv som kun true på bredden, centralt og i dybden. Spillermaterialet har vi. Det kræver bare han giver slip på den kedelige kontrol ham og Zidane elsker med vores trio på midtbanen. En trio som aldrig gør ondt på modstandere der står dybt, fordi de bliver presset ud på kanterne langtvæk fra målet, og de 3 offensiven er mandsopdækket med 2. 
Ancelotti udtalte det jo selv, men alligevel vælger han de samme spillere og den samme formation, men forventer et andet billede. Vi taler altså om Osasuna, Cadiz, Espanyol og Getafe hvor ingen af dem vil have bolden og vi stiller op i samme formation. 

@ Som jeg ser det kommer de kun i overlap på omstillinger, eller hvor modstanderen er åbne og ikke i etableret angreb, eller hvor vi prøver at lukke et forsvar op. Mendy er blevet markant bedre synes jeg, men jeg forstår ikke hvad han altid skal inde i banen. Prøv og se de engelske holds backs. Det er backs der kommer i overlap og holder bredden alene. De bliver spillet med løb ind i bolden, hvor de i Real Madrid skal skabe spillet. Giver absolut ingen mening synes jeg.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: Madrid1998

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 5 dage siden #87 af Dios
Er uenig. Dels fordi vores 3 forreste rent faktisk er gode presspillere, og det synes jeg også Kroos ofte prøver at lægge op til. Modric er forfærdelig uden bold. Derfor er det helt sikkert også ham jeg mener skal erstattes. Dels på grund af din pointe, men også fordi vi mangler den mellemrumsspiller. 
Egentlig er det et taktisk problem, da Kroos og Modric ikke kan dække et område på 1000m2, fordi vores bagkæde ikke skubber op og vores backs ikke følger deres mand ned i banen. Læg mærke til det i næste kamp hvor vi starter i samme formation. Benzema presser som første mand. Vinicius og Asensio/Rodrygo presser deres backs. Kroos skubber op, men så bliver de spillet tynde, fordi Casemiro ofte står nede i forsvaret, og vores backs ikke går med frem i presset samtidig med Modric holder hænderne på låret foroverbøjet og kigger pænt på modstanderen runder ham stille og roligt. 

Barca har ikke deres system længere. Er det ikke snart 8  år siden Enrique kom til Barca og ændrede deres spil markant? Han spillede materialet og deres stil blev langt mere direkte. Efterfølgende har de prøvet at får deres stil tilbage med diverse trænere, men når spillerne ikke er købt ind til systemet, så får man en træner som siger ingen af de nuværende unge spillere forstår sig på taktik. Skulle de være i tvivl, så hentyder jeg til Xavi. 
Det er klart, at der skal en vis kvalitet til før holdet kan præstere på topniveau. Siger du det samme, hvis Xavi får hans ungdomshold til at blomstre indenfor de næste 2-3 år, og dermed kommer til at dominere de næste 10 år? Nogle gange skal man rive plastret af, ellers kommer man aldrig videre. 
Og selvom du sender stikpillen den forkerte vej, så holder vi heldigivis ikke med en klub, hvor ledelsen igennem alt for mange år har været så skandaløs. Hvis Xavi selv måtte vælge, så tror jeg ikke du skal regne med, at han ville stille et lignende hold som han gør uge efter uge. Jeg forstår dog godt hvorfor han spiller med ungdomsspillerne nu, og ikke de ellers middelmådige ældre spillere han har til rådighed. Lad os bare sige, at Fati, Gavi og Pedri nok er navne som kommer til at dominere verden de næste 10-12 år. 

Nu nævnte jeg de 3 som gode dynamiske spillere, og ikke decideret erstatninger for Modric. Hvorfor er det besynderligt, at spille med Asensio eller Hazard som 10'er? En position de begge ønsker at spille. Jeg siger jo ikke de skal spille som Modric, men derimod være mellemrumsspillere lige bag ved Benzema. En position, hvor de kan gøre rigtig ondt på modstanderen - modsat på kanten, hvor de overhovedet ikke er farlige. Netop tempo - altså fart er vel den eneste kvalitet man ikke behøver som 10'er. Dog synes jeg klart alle 3 har tempo. Det kan jo betyde mange ting, men Hazard har jo altid været kendt for hans temposkifte. Hans topfart har aldrig været den højeste, men fra 0 til forbi en modstander har altid været en stor kompentence hos ham. Jeg synes helt sikkert man har set spor af det temposkifte ikke er forsvundet. Dog handler det mest om, at spille på få berøringer og tiltrække opmærksomhed og skabe plads til bredden. 
Asensio på kanten er et fejlcast ligesom Bale. Ingen af dem har gennembrudsstyrke, selvom begge besidder en fin fart. Asensio er utrolig svag i en 1v1 duel, men sådan ser vi fodbold forskelligt. Asensio ville jeg intet have imod at have på kanten, hvis taktikken så var til ham derude. Jeg tror han vil være fantastisk under Pep, i en lignende rolle som Mahrez/Silva, men for os er han ofte rigtig elendig, men det er han fordi hans kvaliteter bare ikke hører til derude i vores spil. Stik modsat Vinicius som sjældent er god centralt i banen, men skal have den 1v1 duel, og for at skabe balance og symmetri, så placeres han eller Rodrygo derude, for at få puslespillet til at gå op. Selvom det er tydeligt for alle, at det bare ikke fungere overhovedet på den højrekant.

Du skal ikke nødvendigvis være fysisk stærk for at få et overtag. Du kan få et overtag på mange måder, og det hele kræver ikke fysik. Teknik slår på mange punkter fysik. Nu var det ikke kun i 2. halvleg vi stillede os ned. Det var fra start til slut. I de første 30 min. var vi bare bedre end dem teknisk til at kunne spille os ud af presset, men i og med vi kun ville spille på omstillinger, så bliver det også langt nemmere at få et tryk på vores bagkæde, da vi tabte alt alt alt for mange bolde når vi fik den, fordi guldbolden skulle slåes hvergang. Man kan teknisk lægge et tungt pres på modstanderen, hvis man presser op med bolden. Spil imellemrummene og få modstanderen til at løbe efter den. Det er jo ikke for sjovt skyld, at City f.eks. altid har bolden mest. Nu skal vi ikke tale City's mangler, men var blot for at give et eksempel. 
Jeg mener netop vi har spillerne til at klaske Barca stort. Igen, så behøver man ikke en mand på 2 meter som tonser derud af for at presse. Når man ikke er teknisk stærk nok, så kommer fejlafleveringer ofte, hvis man følger sin mand. Hvad sker der f.eks. når Casemiro bliver presset? Han smider bolden væk, hvis spilmulighederne bare ikke er der. Og det er de ikke, hvis alle bare følger deres nærmeste mand. Ja det kræver løb uden bold, men det kræver ikke en skide god fysik. Jeg blev faktisk meget overrasket over hvor god Gavi var til at presse. En spiller som vel vejer 50kg og er halvanden meter høj.  
Du har selv lige sagt Benzema ikke er god til at erobre bolde, men når selv han kan presse Busquets, så skal der jo tydeligvis ikke særlig meget til. 

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: Madrid1998

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.