Optakt: Manchester City - Real Madrid, CL-semifinale, 2. kamp

3 år 1 måned siden #1 af Administrationen
Real Madrid spiller i aften sæsonens vigtigste kamp, når man...

Real Madrid spiller i aften sæsonens vigtigste kamp, når man gæster Etihad Stadium til returopgøret i CL-semifinalen mod Manchester City.

Første opgør endte 1-1 og dermed er alt åbent i aftenens opgør, hvor der ikke på forhånd kan udpeges en klar favorit. Nuvel, Manchester City har en lille fordel af at være på hjemmebane, men de er trods alt oppe mod Real Madrid, Kongerne af Europa, som ved præcis hvordan disse kampe skal spilles og som kan lave mål ud af ingenting.

Det første opgør i Madrid viste et hjemmehold, som forstod at lukke ned for forsyningslinjerne mellem Gündogan/De Bruyne og Haaland og det bliver givetvis en afgørende faktor igen i aften, hvor der til det sidste er spænding om, hvorvidt Carlo Ancelotti kører med samme makkerpar i det centrale forsvar, Rüdiger og Alaba, eller om Eder Militao kan spille sig tilbage i startopstillingen, hvor han har været gennem stort set hele sæsonen.

Manchester City er vant til at kunne tromle over det meste i den engelske Premier League, men i aften skal man givetvis finde nye veje for at komme i finalen, som man har været så tæt på mange gange, men har manglet det sidste kølige overblik. Første kamp i Madrid viste, at Manchester City er ved at få den europæiske erfaring, som gør at holdet kan gå hele vejen og får Manchester City muligheden for at sprudle, er det da også et ganske modbydeligt hold at stå over for.

Der ventes ikke de store ændringer i de to startopstillinger fra første kamp, for de viste egentlig at de to holds trænere, Ancelotti og Guardiola, havde sat deres hold rigtigt op og det kan sagtens blive et opgør akkurat som i den spanske hovedstad, hvor det bliver marginalerne, som afgør hvilket af holdene, der skal booke billetter til Istanbul og til finale-mødet mod italienske Inter.

Derfor venter der givetvis også et af de mest spændende opgør overhovedet i årevis på Etihad Stadium, når Europas to stærkeste hold står over for hinanden. Der er masser af kampe i kampen, såvel på som uden for banen.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Alaba, Rüdiger, Camavinga, Kroos, Modric, Fede Valverde, Rodrygo, Vinícius, Benzema.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 1 måned siden #2 af Matamoro
Jeg håber at Carletto ændrer lidt på holdet mod City. Kunne være fedt at få Camavinga ind på midtbanen sammen med Valverde og Kroos. Citys midtbane skal løbes over ende af Camavinga og Fede. Kroos er central for opspillet. Modric har ikke været god længe. Spørgsmålet er bare om Nacho kan matche Bernardo Silva på venstrekanten?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 1 måned siden #3 af NadaMás
​Så hellere - Og er også meget overbevist om - at Camavinga bliver på backen.
Men jeg er enig i din tese, og håber derfor Tchouameni starter i stedet for Kroos eller Modric.

Men mon ikke det bliver samme startopstilling som i tirsdags, med Rüdiger/Militao som spørgsmålstegn.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 1 måned siden #4 af JesperThomsen
​militao starter, desværre. 
jeg forstår ikke hvorfor start 11’eren altid kommer i så god tid, giver det ikke en fordel for modstanderen?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 1 måned siden #5 af Ramos4
Jeg vil næsten kalde det utilgiveligt at Carlo vælger Militao for Rüdiger.

Militao har været dårlig i en måned nu. Rüdiger var perfekt i første opgør. Rüdiger har endda mere erfaring.

Jeg er med på at visse spillere har noget kredit i banken, men forstår det ikke i den her sammenhæng. Det må være så demotiverende at være alt andet end 11. mand i vores trup. Man er tilbage på bænken så snart alle er klar.

Det er super svært at have en bred trup på den her måde, for der er 0 motivation for reserverne. De ved at lige meget hvor godt de spiller, så bliver de aldrig startere. Aldrig.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: JesperThomsen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 1 måned siden #6 af Fondo_Sur
Come on, Ramos4. Vi har taget fejl før :D

Det ér vores once de galla. Ikke mindst fordi Militao - Alaba relationen er så god. Er mere tryg ved at forsvare dybt med de to.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 1 måned siden #7 af Ramos4

Fondo_Sur post=162203 skrev: Come on, Ramos4. Vi har taget fejl før :D

Det ér vores once de galla. Ikke mindst fordi Militao - Alaba relationen er så god. Er mere tryg ved at forsvare dybt med de to.

​Nu siger du "vi" ;-)

Militao laver en Varane og giver to mål væk. Kalder den nu.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 1 måned siden #8 af Fondo_Sur

Ramos4 post=162204 skrev:

Fondo_Sur post=162203 skrev: Come on, Ramos4. Vi har taget fejl før :D

Det ér vores once de galla. Ikke mindst fordi Militao - Alaba relationen er så god. Er mere tryg ved at forsvare dybt med de to.

​Nu siger du "vi" ;-)

Militao laver en Varane og giver to mål væk. Kalder den nu.

Jeg kan godt se for mig, at Rüdiger ville dække rigtig godt op igen. Han er bare mere ukendt for hans medspillere, og frygter at der vil opstå en fejl eller to omkring ham. Og det er meget vigtigt at undgå fejl på den position mod City. 

Militao har ikke set god i 2-3 uger, men som Ancelotti selv sagde, så er han nærmest perfekt pånær hans udseende, og når han ikke er fokuseret :D Ancelotti satser på, at vi ser Militao fra hans bedste side i dag, og det er jo vores bedste midterforsvarer. 

Nu er det jo bare tanker, men det er vigtigt ikke at ændre konceptet i panik over at spille mod City. Det er samme opstilling, der vandt 4-0 over Barca, og vi har ikke noget bedre end det her lige nu.
Sidste redigering: 3 år 1 måned siden ved Fondo_Sur.
Følgende bruger(e) sagde tak: Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 1 måned siden #9 af Ramos4
Militao ligger nogle gode lange pasninger og er en måltrussel.
Det trækker selvfølgelig op.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 1 måned siden #10 af Fondo_Sur

Ramos4 post=162206 skrev: Militao ligger nogle gode lange pasninger og er en måltrussel.
Det trækker selvfølgelig op.

​Lad os håbe på nogle meget lange pasninger, for Citys høje pres er godt nok angstprovokerende her en time før kampstart. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 1 måned siden #11 af mohbar
​Synd at Rudiger ikke får lov at pakke Haaland ind 2 kampe i træk. Det har han fortjent. Men så må Militao vise at han fortjener den plads..

Puha - nerverne sidder udenpå idag. Ekstremt vigtig kamp for os og for fodbolden!!! 
Følgende bruger(e) sagde tak: Fondo_Sur, JesperThomsen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 1 måned siden #12 af Real HWL
​Jeg fatter intet af Ancelottis valg med at starte Militao for Rüdiger. Rüdiger var et bæst, aldrig har jeg set en spiller pakke Haaland så langt ned i lommen. Håber Ancelotti ved hvad han laver. Men dejligt at se Camavinga er blevet klar igen. 
Følgende bruger(e) sagde tak: mohbar

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum