Castilla

  • DonSelf
  • Gæst
  • Gæst
12 år 8 måneder siden #553 af DonSelf
Besvaret af DonSelf på emne Castilla
El_Juan - du kan måske svare på om det er den samme Llorente som bliver holdt på bænken af Derik på u-landsholdene ?

Hvordan kalre Derik sig, hvorfor starter han på bænken ?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #554 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Castilla

DonSelf skrev: El_Juan - du kan måske svare på om det er den samme Llorente som bliver holdt på bænken af Derik på u-landsholdene ?

Hvordan kalre Derik sig, hvorfor starter han på bænken ?


Jeg har løbende kommenteret på Derik. Senest i forgårs:

Ovenpå sin skade, er Derik kommet ind i løbet af de seneste kampe siden han vendte tilbage og har fået lidt spilletid hist og her.


Derik har været ude med en knæskade. Han vendte først tilbage til holdet igen for tre uger siden. Han har som nævnt fået nogle indhop i de seneste par kampe og er formentlig først nu klar til, at spille 90 minutter igen. Men det er svært, for Diego Llorente har gjort det godt, ikke mindst i de seneste par kampe sammen med Leandro Cabrera i midterforsvaret. Derik skal slå en af de to af holdet. Eller også skal han slå Quini af, så Llorente kommer ud på back-pladsen igen i stedet for Quini.

Det er grunden til, at Derik sidder på bænken lige nu. Han skal nok snart komme tilbage på sit rette niveau og vende tilbage til startopstillingen igen. Det er jeg ikke i tvivl om. Nu skal han dog lige have lov til, at falde ind på holdet igen ovenpå sin skade. Vel at mærke et vindende hold, modsat for et par måneder siden, hvor han spillede og det gik skidt for holdet. Det gør det heller ikke lettere for ham, at holdet lige nu, er inde i en god stime.
Sidste redigering: 12 år 8 måneder siden ved El_Juan.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #555 af MMM
Besvaret af MMM på emne Castilla

El_Juan skrev:

MMM skrev: Hvordan har Llorente set ud på det seneste? Hvis han kommer i spil mod Valencia, er det så tid til at bide (yderligere) negle?


Jeg synes han har set solid ud, siden han blev rykket fra back-pladsen ind i midterforsvaret. Han og Cabrera har gjort det fint i de sidste par kampe. Med den nuværende situation vil det overraske mig meget, hvis han ikke i det mindste bliver udtaget til Valencia-kampen. At jeg så ikke tror, at han - eller en anden Castilla-spiller - kommer til at spille fra start, er en anden side af sagen. Jeg tænker, at man løser det ved enten, at lade Arbeloa eller Xabi starte inde ved siden af Nacho. Men lad os nu se hvad der sker. Umiddelbart mener jeg ikke, at der er grund til, at bide negle. Det skal løse sig! ;-)

Han kan i øvrigt kun overraske :-)


Merci beaucoup! Nej, jeg regner heller ikke med at se ham starte, men man kan jo selvfølgelig aldrig vide hvordan kampen udvikler sig. Baseret på igår håber jeg at se Arbeloa ved siden af Nacho - jeg synes det så ud som om, at Xabis tur som kombineret midterforvarer/defensiv midtbane trak store veksler på hans fysik og som vi alle ved, så er lommefysioterapi vejen til indsigt ;-)
Følgende bruger(e) sagde tak: El_Juan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #556 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Castilla
Barça B, Mirandés og Tenerife tabte alle her til aften. Til gengæld var der fuld genvist til Jaén og Córdoba, som kravler op 12. og 9. pladsen med henholdsvis 24 og 26 points.

Den aktuelle bundstilling efter spillerunde 18:

13. Ponferradina (23 points), 14. Alcorcón (23 points), 15. Tenerife (23 points), 16. Mirandés (22 points), 17. Barcelona B (22 points), 18. Hércules (21 points). Under stregen: 19. Girona (21 points), 20. Sabadell (21 points), 21. Álaves (19 points), 22. Real Madrid Castilla (17 points).

Det er stadig vanvittig tæt. Fra de tre hold på 18., 19. og 20. pladsen, med 21 points, er der blot sølle fem og seks points op til henholdsvis Lugo og Numancia, der lige akkurat er placeret på de to sidste af playoff-pladserne til oprykningsspillet. Lugo på 6. pladsen er i øvrigt blot ét af fire hold med 26 points (Lugo, Las Palmas, Murcia og Córdoba).

Der resterer én spillerunde inden pausen. Spillerunde 19, som afvikles næste weekend, den 21. og 22. december. Castilla spiller om lørdagen, den 21. december, hjemme mod Córdoba. En kamp der afvikles fra kl. 18:15. Efter pausen gælder det bundbraget ude mod Sabadell, lørdag den 4. januar.

Opdateret
Sidste redigering: 12 år 8 måneder siden ved El_Juan.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #557 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Castilla
Manolo Díaz har udtaget disse 18 spillere til sæsonens sidste kamp mod Córdoba:

Målmænd: Pacheco, Rubén Yáñez
Forsvar: Quini, Noblejas, Derik, Pulido, Cabrera
Midtbane: José Rodríguez, Jaime Romero, Cristian Gómez, Lucas Torró, Omar Mascarell, Burgui, Lucas, Aguza, Borja
Angreb: Raúl de Tomás, Rozzi

Diego Llorente er ikke med, hvorfor det godt kunne tyde på, at han rejser med førsteholdet til Valencia. I stedet er Pulido tilbage i truppen. På midtbanen er Cristian Benavente helt ude af truppen, mens Omar vender tilbage efter overstået karantæne. Rozzi er udtaget for anden kamp i træk.

Forventet startopstilling: Pacheco; Quini, Derik, Cabrera, Noblejas; Omar Mascarell, José Rodríguez; Borja, Lucas, Jaime Romero; Raúl de Tomás

Kampen spilles i aften kl. 18:15. Lad os håbe, at de kan fortsætte den gode stime og slutte året ordentligt af!
Sidste redigering: 12 år 8 måneder siden ved El_Juan.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, JimmyBroe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #558 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Castilla
Castilla slutter året af med manér. 3-1 hjemme over Córdoba i årets sidste kamp. Raúl de Tomás, Lucas og indskiftede Burgui scorede målene. Med sejren kommer holdet op på 20 points. De passerer sågar Álaves (19 points) i tabellen, eftersom Álaves tabte her til aften.

Barcelona B måtte nøjes med uafgjort, hvorfor Castilla-drengene nu kun er tre points efter dem. Desværre hentede Hércules ligeledes en sejr, hvilket tog dem til en foreløb 12. plads - fra 21 til 24 points. To af de andre hold i bundstriden, Tenerife (23 points) og Sabadell (21 points), mødes lige nu på ferieøen.

Årets sidste spillerunde, runde 19, afsluttes i morgen aften. Jeg opdaterer igen når alle kampe er spillet.

Alt i alt er det glædeligt for Castilla. De lever i den grad igen, efter fire sejre i træk og en uafgjort. Det er lidt ærgerligt, at der er pause nu, hvor holdet endelig har fået momentum, men forhåbentlig kan de fortsætte den gode stime efter årsskiftet, hvor de som bekendt åbner med en vigtig hjemmekamp mod Sabadell.

Om det er trænerskiftet eller ej, som har gjort en forskel, er ikke til at sige, men noget er der i hvert fald sket.
Sidste redigering: 12 år 8 måneder siden ved El_Juan.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real Madrid, Macon

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #559 af Real Madrid
Besvaret af Real Madrid på emne Castilla

El_Juan skrev: Castilla slutter året af med manér. 3-1 hjemme over Córdoba i årets sidste kamp. Raúl de Tomás, Lucas og indskiftede Burgui scorede målene. Med sejren kommer holdet op på 20 points. De passerer sågar Álaves (19 points) i tabellen, eftersom Álaves tabte her til aften.

Barcelona B måtte nøjes med uafgjort, hvorfor Castilla-drengene nu kun er tre points efter dem. Desværre hentede Hércules ligeledes en sejr, hvilket tog dem til en foreløb 12. plads - fra 21 til 24 points. To af de andre hold i bundstriden, Tenerife (23 points) og Sabadell (21 points), mødes lige nu på ferieøen.

Årets sidste spillerunde, runde 19, afsluttes i morgen aften. Jeg opdaterer igen når alle kampe er spillet.

Alt i alt er det glædeligt for Castilla. De lever i den grad igen, efter tre sejre i træk og en uafgjort. Det er lidt ærgerligt, at der er pause nu, hvor holdet endelig har fået momentum, men forhåbentlig kan de fortsætte den gode stime efter årsskiftet, hvor de som bekendt åbner med en vigtig hjemmekamp mod Sabadell.

Om det er trænerskiftet eller ej, som har gjort en forskel, er ikke til at sige, men noget er der i hvert fald sket.


Ja, og det er endda fire sejre i træk og en uafgjort - så set over de sidste fem kampe, så er de ligaens tophold!

Så er der kun seks point op til Playoff til La Liga ;-)

No solo soy perfecto, también soy Madridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #560 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Castilla
Sabadell gjorde Hércules kunststykket efter og vandt deres kamp her til aften. 3-0 ude over Tenerife. Dermed gik de, ligesom Hércules, fra 21 til 24 points. Rundens fem sidste kampe afvikles i morgen. Særligt er det værd, at holde øje med opgøret på Mallorca, hvor øboerne tager imod bundholdet Girona (lige over Castilla med 21 points). Derudover de to direkte "bunddueller", Ponferradina mod Jaen og Mirandes (placeret som det sidste hold under stregen med 22 points) mod Alcorcon.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #561 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Castilla
Spillerunde 19 i Liga Adelante - årets sidste runde - er færdigspillet. Dagens kampe bød bl.a. på nederlag til Girona og Jaén, mens Mirandés og Alcorcón delte.

Det er absurd så tæt rækken er. Alene bundstriden. Fra nummer ni til 12 er Lugo, Zaragoza, Córdoba og Ponferradina placeret med 26 points. Fra nummer 13 til 16 er Hércules, Jaén, Sabadell og Alcorcón placeret med 24 points. Fra nummer 17 til 19 er Mirandés, Barcelona B og Tenerife placeret med 23 points. Mirandés og Barcelona B er lige nøjagtig over stregen, mens Tenerife er placeret under sammen med Girona (21 points), Real Madrid Castilla (20 points) og Álaves (19 points).

Castilla har nu blot otte points op til playoff-pladserne til oprykning, hvor de tidligere på sæsonen havde omkring samme antal points op til redning.

Der spilles bold igen i Liga Adelante weekenden den 4. og 5. januar. Castilla spiller lørdag den 4. januar, kl. 18:00. Her gæster de Sabadell i et utrolig vigtigt bundopgør.

Andre vigtige kampe i næste runde for Castilla tæller Hércules-Mirandés (lørdag), Girona-Ponferradina og Alcorcón-Barcelona B (begge søndag). For nogle af de andre bundhold venter der nogle yderst svære kampe, i den ellers så tætte liga. Tenerife og Álaves har begge en svær udebanekamp mod henholdsvis Murcia og Numancia (begge om lørdagen). Jaén får søndag besøg af topholdet Deportivo, mens Zaragoza - tidligere samme dag - gæster rækkens nummer to, Sporting. Lugo og spiller begge hjemme lørdag mod henholdsvis Eibar og Recreativo, der begge er placeret i den sjove halvdel af tabellen.
Sidste redigering: 12 år 8 måneder siden ved El_Juan.
Følgende bruger(e) sagde tak: Lars1991, JimmyBroe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #562 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Castilla
I morgen aften, klokken 18:00, tager Castilla hul på det nye år med den vigtige udekamp mod Sabadell.

Manolo Díaz har årets første trup klar. Følgende 18 spillere er udtaget til kampen:

Målmænd: Pacheco, Rubén Yañéz
Forsvar: Quini, Noblejas, Derik, Llorente, Cabrera
Midtbane: José Rodríguez, Jaime Romero, Lucas Torró, Omar Mascarell, Lucas, Burgui, Aguza, Borja
Angreb: Raúl de Tomás, Sobrino, Rozzi

Mejías er fortsat ude af truppen. I forsvaret må de undvære Casado, der ellers fornylig var udtaget til kampen mod PSG, mens Pulido ligedes er ude til kampen. På midtbanen er Cristian Benavente ude af truppen, Kiko Femenía er skadet og Cristian Gómez er ramt af sygdom. I angrebet er Sobrino lidt overraskende tilbage i truppen.

Forventet startopstilling: Pacheco; Quini, Llorente, Cabrera, Noblejas; José Rodríguez, Omar Mascarell; Borja, Lucas, Jaime Romero; Raúl de Tomás

Holdet er som bekendt ubesejret i deres seneste fem kampe i træk (fire sejre og en uafgjort). En stime der meget gerne skal udbygges i morgen aften!
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, MMM

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #563 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Castilla
Øv. Sabadell vandt aftenens opgør med cifrene 3-2. Allerede efter otte minutters spil var Castilla bagud med 2-0. Diego Llorente reducerede i det 18. minut, mens hjemmeholdet udbyggede føringen efter 55 minutters spil. 3-2-målet var et selvmål som faldt 10 minutter før tid.

Manolo Díaz startede nøjagtig med de spillere, som jeg nævnte under den forventede startopstilling i gårsdagens indlæg.

Desværre vandt Álaves (22 points) her til aften og passerede samtidig Castilla, hvorfor Castilla er tilbage på sidstepladsen med 20 points. Lidt glædeligt var det så til gengæld, at Hércules (27 points) besejrede Mirándes (23 points). Tenerife (26 points) fik lidt hul i bunden med deres 1-2-sejr over Murcia.

Barcelona B, Girona, Jaen og Alcorcon spiller alle i morgen. Girona tager imod Ponferradina, Barca B gæster Alcorcon og Jaen tager imod topholdet Deportivo.
Sidste redigering: 12 år 8 måneder siden ved El_Juan.
Følgende bruger(e) sagde tak: JimmyBroe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #564 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Castilla
Manolo Díaz og co. kunne i dag se Alcorcón og Barcelona B spille uafgjort, mens Girona ligeledes måtte nøjes med et enkelt point i deres kamp. Jaén fik ligeledes et point på kontoen, da de spillede 0-0 hjemme mod topholdet Deportivo. Zaragoza slog lidt overraskende rækkens nummer to, Sporting, endda på udebane.

Bundstriden efter spillerunde 20: 15. Tenerife (26 points) - 16. Jaén (25 points) - 17. Alcorcón (25 points) - 18. Barcelona B (24 points). Og under stregen: 19. Mirandés (23 points) - 20. Girona (22 points) - 21. Álaves (22 points) - 22. Real Madrid Castilla (20 points).

Fra nummer 10 til 14 er fem hold placeret med 27 points.

Næste weekend får Real Madrid Castilla besøg af Murcia (udebane: 2-6-2 - 10-9), som er et af de fem hold på 27 points. Den kamp afvikles lørdag den 11. januar, med kampstart fra klokken 18:15.

Samme lørdag mødes Álaves og Jaén i en direkte duel, mens Girona gæster topholdet, Deportivo. Om søndagen tager Barcelona B imod Hércules, Tenerife får besøg af Sporting, Alcorcón gæster Zaragoza og Mirandés er værter, når Lugo kommer på besøg.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum