Paris SG klar med 125 millioner € for Cristiano Ronaldo

11 år 2 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Med et bud på næsten en milliard har PSG tilbudt at købe Cristiano Ronaldo i Real Madrid.

Ronaldo ønsker selv at fortsætte i klubben men vil først have afklaret nogle spørgsmål vedrørende næste sæsons hold. Paris og Al Khelaifi's mange millioner banker på døren, men for portugiseren er det ikke længere penge, der frister, men de kommende projekter. Ronaldos troskab til Real Madrid har dog nogen forbehold. Den kommende snak med præsidenten er ment som et skridt fremad i dannelsen af holdet til næste sæson og har altså ikke til formål at forhandle løn. Den portugisiske verdensstjerne har altid haft nok ammunition til at kunne presse lønnen i vejret med utallige af tilbud fra europas topklubber.

For PSG har det længe været en drøm at få en spiller til klubben i Ronaldos kaliber, men franskmændene kæmper en kamp mod UEFA grundet FFP. En pris på 125 millioner Euro vil igen sætte PSG i problemer, men ejer Al Khelaifi har lovet sine fans at han ikke er bange for at punge op med det beløb.

I mellemtiden ønsker Florentino Pérez ikke at lade Ronaldo gå, da man på Bernabéu mener, at det portugisiske es stadig har to spektakulære sæsoner tilbage i ham. På den anden side vil man ikke tvinge ham til at blive imod sin vilje. Ronaldo ved at Real Madrids historie og legende-status venter ham i den kommende fremtid. Han vil formentlig elske at kunne bryde fantastiske Raúls rekord som den mest scorende spiller i klubbens historie.

PSG er ikke den eneste interesserede klub. Også Manchester United har meldt sig på banen, men Ronaldo forbliver uimponeret overfor englændernes nostalgiske tilbud.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #2 af Siempre Madrid
Sødt, Paris SG, men få nu ikke noget til byen, som er større end Eiffeltårnet!

Der må fortsat være så mange ambitioner hos såvel Real Madrid som Cristiano Ronaldo, at et salg aldrig kommer på tale.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn, ElMadrid, MadridistaPorVida

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #3 af Pelle
Er det virkelig værd at beholde Ronaldo, hvis vi kan få en milliard for ham? Jeg mener - overvej lige hvilke to klassespillere, vi kunne få til den pris! Vi er vel tæt på at kunne få finansieret både Hazard og Pogba?

"Maybe they hate me because I'm too good."
Følgende bruger(e) sagde tak: Roesen7

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #4 af Siempre Madrid

Pelle skrev: Er det virkelig værd at beholde Ronaldo, hvis vi kan få en milliard for ham? Jeg mener - overvej lige hvilke to klassespillere, vi kunne få til den pris! Vi er vel tæt på at kunne få finansieret både Hazard og Pogba?


Jeg må indrømme, at jeg aldrig har forstået den holdning.

Hvorfor nu ikke ændre holdet, hvor det ikke fungerer? Der er jo et hav af steder på holdet, hvor man med fordel vil kunne forstærke sig og så bringer man holdets største aktiv i spil.

Hvis vi vil have Hazard og Pogba, så er det bare at grave dybt i lommerne og hente dem (hvis de selv vil). Hazard og Pogba ville i øvrigt ikke kunne stå for de 50 mål, som Cristiano Ronaldo er garant for. På en god sæson måske det halve.

Der er 10 andre pladser, hvor man kan hente nye spillere, men den 11. plads er Cristiano Ronaldos.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, Real HWL, andreashn, ElMadrid, MadridistaPorVida

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #5 af Pelle
Jeg forstår godt, at det kan virke som utopi, når jeg siger det. Og jeg anerkender også, at det ikke er en populær holdning.
Lad mig først slå fast, at jeg er vild med fodboldspilleren Cristiano Ronaldo. Sådan virkelig.

Men manden er 30 år. Han har en vanvittig placeringsevne, men mange af hans andre forcer er i den grad blevet svækket de sidste to år. Hurtighed, frispark, driblinger, ja faktisk selv hans spilforståelse synes jeg er gået ned ad bakke. Nogen vil så argumentere for, at den aldrig har været der - det er jeg ikke enig i. Men der kan ikke herske tvivl om, at Ronaldo får sværere og sværere ved at deltage i det opbyggende spil. Han bremser SÅ forfærdelig mange af vores angreb.

Vi ser ham efterhånden ikke i de store kampe længere. Hvert fald kun momentvis. Han er uden tvivl stadig vores vigtigste spiller, men jeg har bare behov for mere end 50 mål pr. Sæson, hvis de kommer i stimer mod mange af de mindre hold. Jeg ville langt hellere nøjes med færre mål fra andre spilleres fødder, hvis de så kom mod Atletico, Barca, m.v.

EDIT: Nåh ja. Den sidste ting. Som skrevet er jeg vild med fodboldspilleren Ronaldo, jeg har det straks sværere med mennesket Ronaldo. Det virker - for mig - som om, at efterhånden alt i Real Madrid handler om, om Ronaldo er glad og tilfreds. Han sætter sig selv over holdet, og det skal man egentlig være godt og grundig blind for ikke at kunne se. Jeg ser aldrig Ronaldo skrive et "Halá Madrid" på de sociale medier, ligesom jeg ser det med stort set alle andre af vores stjerner, som jeg følger. Jeg er overbevist om, at vi vil få en mere harmonisk trup uden Ronaldo. Både spillemæssigt og på det personlige plan for holdet.

"Maybe they hate me because I'm too good."
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved Pelle.
Følgende bruger(e) sagde tak: asp3200, Vildfaren

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #6 af Sahinovic
Hvis man til næste sæson kunne omdefinere Ronaldo's rolle på holdet er jeg mere end villig til at beholde ham, istedet for at sende ham til det franske for 125€ mio.

Han er/kan blive verdens bedste boksspiller IMO, han har alt hvad der skal til for blive knivskarp på den position,- og hvem ved, måske kan han score flere mål end han gør nu, hvis det overhovedet er muligt. Jeg tror simpelthen at holdet ville få et bedre flow i spillet uden hans indvirkning, da han tit bliver en hæmsko i den opbyggende fase, med det sagt så skal han selvfølgelig ikke ekskluderes totalt fra spillet, men så meget som overhovedet muligt.

Som folk selv siger, man ser ham ikke meget igennem de 90 minutter, men han er der når det gælder og det er vel en boksspillers rolle.

Jeg kan ikke tro at man i Real Madrid ikke har tænkt bare en nogenlunde samme tankegang, nu hvor han er ved at komme op i alderen, men hvem er manden som fortæller en Ronaldo hvad han skal gøre på en fodboldbane?

Florentino Pérez
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved Sahinovic.
Følgende bruger(e) sagde tak: Kassow-Rossing

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Real madrid emil
  • Gæst
  • Gæst
11 år 2 måneder siden #7 af Real madrid emil
Besvaret af Real madrid emil på emne Paris SG klar med 125 millioner € for Cristiano Ronaldo
Jeg håber virkelig at vi har ham fremover, han er en legende og han har snart slået Raul's mål rekord.
Den dag han flytter bliver nok ikke verdens undergang, da der stadig vil være et stjernespækket real madrid mandskab med masser af talenter.
Jeg har lige set noget om hans personlighed, og der kan man ikke sige andet, end at han er en meget sympatisk person.

Prøv at se videoen "Cristiano Ronaldo - A GREAT PERSON" på youtube.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Johnson
  • Gæst
  • Gæst
11 år 2 måneder siden #8 af Johnson
Ronaldo har de sidste to sæsoner været den spiller der har solgt flest trøjer med Messi som nummer to på listen. Det er utænkeligt at forestille sig at Florentino vil lade et andet hold få fat i sådan en pengemaskine. Ronaldo bliver ligesom Bale gør

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #9 af Kassow-Rossing

Johnson skrev: Ronaldo har de sidste to sæsoner været den spiller der har solgt flest trøjer med Messi som nummer to på listen. Det er utænkeligt at forestille sig at Florentino vil lade et andet hold få fat i sådan en pengemaskine. Ronaldo bliver ligesom Bale gør


Dét og så dét at han er verdens bedste fodboldspiller de sidste to år. Jeg er helt enig med Sahinovic: Jeg håber vi kan få succes med Ronaldo på toppen, så vi kan 'slippe' for hans indvirken, der efterhånden minder mig om di Marias uendelige boldtab men samtidig beholde hans målinstinkt. Vi har forsøgt os med det nogle få kampe sidste sæson uden succes. Kan det virke i den kommende? Plz plz plz!!

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #10 af Dios
Jeg har aldrig været fan af Perez store forretningseventyr, men her mener jeg simpelthen man bør sælge! Det vil være et stort tab, men omvendt vil det ikke være et tab som ikke kunne erstattes. Andre hold vinder masser af titler uden ham på holdet, og som jeg tidligere har nævnt, så er det ikke fordi man med hans tilstedeværelse har været garant for titler.

Vi har fået hans bedste år, og ender med at få plus på kontoen, hvis man ikke medregner hans løn. Venstrekanten bliver ledig, og den ville klæde Hazard utrolig godt.

Jeg er helt klart for et salg her.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: asp3200, Vildfaren

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Johnson
  • Gæst
  • Gæst
11 år 2 måneder siden #11 af Johnson
Ronaldo er verdens bedste målscorer, men han er ikke engang den bedste fodboldspiller på Real Madrids hold. Real Madrid ville vinde alt hvis man kunne få Ronaldo til at forstå hvilke processer i spillet der i virkeligheden er kampafgørende.

Her er et tankeeksperiment.

Ronaldo ved godt at han skal være i form i foråret, så derfor tilsidesætter han jagten på de personlige rekorder og accepterer at han ikke skal spille alle kampe.

Ronaldo ved godt at han ikke længere er den bedste spiller på fløjen, så derfor accepterer han at Bale får venstrekanten for sig selv og Ronaldo ryger ind i feltet. Det giver selvfølgelig færre boldberøringer og dermed færre muligheder for at drible og vise sine evner, men Ronaldo accepterer det.

Ronaldo ved godt at langt de fleste af de mål han har scoret hænger snævert sammen med omstillinger. Ronaldo er derfor parat til at tage del i boldjagten på modstandernes banehalvdel

Ronaldo ved godt at det er til holdets bedste at han ikke konstant viser negative attituder over for Bale der i forvejen er under et kæmpe pres i medierne. Derfor viser han en opmuntrende attitude over for Bale selvom Bale brænder en chance

Ronaldo ved godt at han ikke længere formår at få sine frisparksskud til at brække i luften eller i det hele taget ramme målet, så derfor har han overladt det til Bale som tydeligvis er mere farlig på frispark for tiden.

Ronaldo ved godt at det ikke kun handler om at score et mål i de største kampe, men det handler om at vinde de største kampe, så derfor laver han også en masse defensive løb selvom han har scoret sit mål.
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved Johnson.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #12 af madrid2000
Ronaldo vinder aldrig en Balon d'or igen, hvis han skifter til PSG. Ergo skifter han ikke.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum