Optakt: Real Madrid – Getafe, LaLiga, 26. spillerunde

1 måned 1 uge siden #1 af Benzeron
Real Madrid går...

Logo Realmadrid 010101

Real Madrid går ind til en besynderlig uge. For ikke bare skal man ud i noget så sjældent som en mandagskamp, men det bliver ovenikøbet fulgt op med en kamp på fredag, så man kan blive godt og grundigt udhvilet til Champions League-braget imod Manchester City i ugen efter. Her og nu skal det dog først handle om aftenens kamp imod bysbørnene fra Getafe.

 

Lidt som tilfældet var imod Benfica, ligger der i aften nærmest et kosmisk ansvar på Real Madrids skuldre; nemlig at sende gæsterne hjem uden en succesoplevelse. For Getafe er under cheftræner José Bordalás notorisk kendt som et hårdt spillende, usympatisk og kompakt stående hold, hvilket deres målscorer i LaLiga da også vidner om. 20 mål har de formået at score på 25 kampe, hvilket kun den absolutte bundprop, Oviedo, har gjort dårligere, og omvendt har de kun lukket 29 mål ind, hvilket kun fire hold, der alle ligger oppe i toppen af tabellen, har gjort bedre.

Kort sagt; Real Madrid kommer til at tage imod et hold, der er specialister i målfattige kampe, og idet de ovenikøbet må undvære deres to topscorere, Borja Mayoral og Juanmi, bliver det næppe anderledes i aften. Til gengæld må de også se bort fra anføreren Djéne grundet karantæne, og det gør da Real Madrid-spillernes ankler og knæ lidt mindre udsatte, og dét fravær kommer formentlig til at betyde en startplads til unge Mario Martín, der har en fortid hos Castilla og også nåede at komme en lille smule ind omkring Real Madrids førstehold i 2023/24-sæsonen.

Men selvom Getafe utvivlsomt kommer for at spille pindsvinefodbold med en lavtstående blok og med et minimum af fem spillere i bagkæden, er der ingen vej uden om, at Real Madrid må og skal frem over stepperne. Barcelona slog i weekenden uden problemer Villarreal, og derfor handler det om at holde fast i toppen af LaLiga. Det kommer med stor sandsynlighed til at være uden Mbappé, der ifølge Arbeloa på gårsdagens pressekonkurrence nu får lov at komme sig endegyldigt over sine skavanker, men lige netop i denne fase af sæsonen mærkes franskmandens fravær lidt mindre, fordi Vinícius har oppet sit spil og slutprodukt markant under Arbeloa. Det bliver således med ham og Gonzalo García i front, og muligvis også med Brahim Díaz eller Franco Mastantuono, da Camavinga har døjet med tandproblemer i løbet af ugen.

Derudover meldes Rodrygo så småt klar til at få nogle minutter igen, og så kan aftenens kamp byde på noget så sjældent som en startplads til Alaba, da Asencio er ude med sin nakkeskade, og Huijsen først lige er kommet tilbage. Derudover er Bellingham, Militão og Ceballos fortsat på skadeslisten.

Selvom Getafe er berygtet som et svært mandskab at spille imod for de store hold, og at kampene sjældent er nogen nydelse at se, har Real Madrid faktisk haft rigtig godt styr på dem i de sidste fire år. De seneste otte kampe – fire ude og fire hjemme – er nemlig alle endt med sejre til Los Blancos, men cifrene fortæller dog også netop den historie, der har været pointen i hele optakten her. Med fire 1-0-sejre, tre 2-0-sejre og én 2-1-sejr er der god grund til at forvente en aften uden berusende fodbold, der forhåbentlig ender med tre vigtige point på kontoen. Det er derfor nok meget fint, at Arbeloa i Mbappés fravær kan agere mere cheftræner end souschef i netop denne kamp, hvor Gonzalo bør være god at bringe i spil til at tage slagsmålene i feltet.

Der er kampstart klokken 21, og kampen kan ses på tv2play eller Tv2 Sport X.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Trent, Rüdiger, Alaba, Carreras, Valverde, Tchouaméni, Güler, Brahim, Gonzalo, Vinícius.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 1 uge siden #2 af Matamoro
Jeg så gerne at vi prøvede en midtbane med Brahim, Tchouameni, Thiago, Valverde.
Både Brahim og Thiago er driblestærke og kan vende med bolden klistret til fødderne. Det kunne være spændende at se om de faktisk er bedre løsninger på midtbanen end  Camavinga og Guler 
Sidste redigering: 1 måned 1 uge siden ved Matamoro.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 1 uge siden #3 af Ramos4
Ah, Camavinga er ude med tandproblemer. Så har Pitarch nok en god chance for at starte.

Så kan det være der rent faktisk er en grund til at tænde for lortet.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 1 uge siden #4 af El Siete
Thiago ​Pitarch starter inde. Spændende.

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.
Sidste redigering: 1 måned 1 uge siden ved El Siete.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 1 uge siden #5 af NachoFernández
​Dog i stedet for Camavinga. Jeg frygter at han er sat ude af position men jeg håber at han kommer ind i ved siden af Tchouameni når vi er i boldbesiddelse. Mega fedt at han får chancen 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 1 uge siden #6 af Ramos4
Thiago som venstrekant og Gonzalo som højrekant.

Det er vel fremtiden.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 1 uge siden #7 af Ramos4
Næh Thiago ligger sgu som højrekant nu.

Genialt set af Arbeloa.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 1 uge siden #8 af Ramos4
En lille afbrænder af Vini.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 1 uge siden #9 af Hamid8210
Vini ødelægger alle angreb med hans 300 berøringer

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 1 uge siden #10 af Al-Andaluzz
Kedeligt. Middelmådigt. Synes næsten malplaceret med stor opbakning fra publikum.
Følgende bruger(e) sagde tak: Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 1 uge siden #11 af -#7-
​Sur røv for Getafe når de møder en modstander som giver igen af samme skuffe. 

DC19

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 1 uge siden #12 af Lars1991
​Karma for Rico. Får et frispark for at falde for ingenting, og så får han en ordenlig en på kæben kort efter.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum