1931-1940

Et årti med sorg og glæde, men sorgen vejer mest.

Real Madrid higede efter at blive Spaniens største og bedste klub allerede i det tidlige 20. århundrede. Derfor supplerede Real Madrid defensiven op med Deportivo Alavés’ stærke forsvarsspiller Quincoces, der blev betragtet som den bedste i sit fag inden den spanske borgerkrig brød ud. Her udover blev Ciriaco Errasti hentet til Kongeklubben fra selvsamme Deportivo Alavés et lille år senere, og sammen med Zamora dannede denne trio den bedste defensiv i verden på daværende tidspunkt.

Zamora var en sikker sidste skanse og Real Madrids første Galáctico.

Titlerne indfandt sig hurtigt i hovedstadsklubben. Allerede i 1931-1932 sæsonen vandt Real Madrid det spanske mesterskab med tre point ned til Athletic Bilbao, og gik endvidere ubesejret gennem turneringen. Sæsonen efter gentog Lippo Hertza’s tropper bedriften. Igen foran Athletic Bilbao. Men denne gang med kun to point. Det var en start på en lille Real Madrid-dominans. Det var første gang et spansk hold genvandt liga-titlen.

Mestre igen. 17 år efter den seneste mester-titel.

De tre efterfølgende sæsoner måtte man tage til takke med andenpladser ligaen, og kun en måned efter Real Madrids seneste spanske pokalturneringstriumf i 1936, brød den spanske borgerkrig ud, hvilket spredte de daværende spillere i øst og vest – nogle valgte at stoppe, andre forlod landet i eksil. Real Madrid blev først samlet igen efter krigen.

Zamora udødeliggjorde sig selv i pokalturneringstriumfen mod Barcelona (Real Madrid vandt 2-1), da han leverede en umulig redning fra Escolás støvler – en redning der er gået over i historiebøgerne, som en af de fineste.

Ricardo Zamoras udødeliggjorte redning.

D. 19. april 1939 samlede Pedro Parages – tidligere Real Madrid-præsident – en gruppe, der skulle behandle/vurdere, hvilken forfatning Real Madrid var i efter afslutningen på borgerkrigens rædsler. Charmatín var ødelagt og truppen klart formindsket. Det var med andre ord en stor opgave Adolfo Meléndez – Real Madrids præsident fra 1936-1940 – stod over for. Real Madrid skulle genfinde sig selv og bygges op fra bunden. På ny.

Real Madrid nåede at vinde to spanske mesterskaber og to pokalturneringer i en periode, hvor spansk fodbold stod stille i tre år.

Præsidenter i perioden:

Luis Usera (1930-1935)

Rafael Sánchez Guerra (1935-1936)

Adolfo Mélendez (1936-1940)

Trænere i perioden:

Lippo Hetzka (1930-1932)

Robert Firth (1932-1934)

Francisco Bru (1934-1941)

De største spillere i perioden:

Ricardo Zamora, Jacinto Quincoces, Chus Alonso, Luis Rigueiro, Eugenio Hilario, Juan Antoni Ipiña

Vundne titler i perioden:

2 La Liga (1931-32), (1932-33)

2 Copa del Rey (1933-34), (1935-36)

6 Regionale mesterskaber (1930-31), (1931-32), (1932-33), (1933-34), (1934-35), (1935-36)