Madridista

 
 

1961-1970

Et årti med Beatles-inspiration. En mesterlig epoke.
1961 1970 3Don Santiago Bernabéu sammen med Miguel Muñoz og Paco Gento, som er den eneste spiller, der har vundet 6 mesterholds-titler.
Real Madrid havde nydt stor succes i 50’erne og denne succes fortsatte ufortrødent i 60’erne, hvor specielt dominansen i den spanske liga var iøjnefaldende. Kongeklubben startede årtiet ud med at vinde det spanske mesterskab fulgt op med en forrygende sæson i 1961-1962, hvor Miguel Muñoz’ tropper vandt El Doblete og endte som taberne i Mesterholdenes finale.

Hovedstadsklubben vandt yderligere seks mesterskaber i 60’erne, hvor fem af disse var i streg fra 1961-1965.

Real Madrids største legende og verdens bedste fodboldspiller nogensinde sagde farvel d. 27. maj 1964, efter hele elleve sæsoner i klubben. Alfredo Di Stéfano efterlod Real Madrid i Gentos erfarne hænder.

Med Gento som kaptajn og nye tilføjelser som Pedro De Filipe, Pirri, Sanchís og Grosso i 1964 og mere etablerede spillere som Araguistáin, Pachín, Amancio og Velázquez var vejen igen banet til, at Real Madrid kunne erobre den europæiske fodboldtrone på ny. Dette lykkedes i 1966 i en tæt finale mod Partizan Beograd, som Real Madrid vandt 2-1.

1961 1970 1Real Madrid vinder sin 6. mesterholdstitel.

Denne gruppe unge spillere blev i 60’erne navngivet Yé Yé – navnet er inspiration fra Beatles-omkvædet i sangen ’She Loves You”- dels fordi fire af spillerne efterlignede The Beatles på forsiden af MARCA og dels fordi hippie-relationerne var tydelige i spillernes fremtoning.

Det var også et årti, hvor Santiago Bernabéu opfyldte en livslang drøm om at opføre et ungdomsakademi i Real Madrid. Dette skete imidlertid i 1963 med opførelsen af Ciudad Deportiva, der husede flere sportslige aktiviteter. Dette nye tiltag har senere dannet rammen og udviklingen af nogle af Real Madrids allerstørste legender.

1961 1970 6Real Madrids træningsanlæg

Real Madrid vand otte spanske mesterskaber, to pokalturneringer og én Mesterholdenes Turnering (Champions League) i denne periode.

Præsidenter i perioden:

Santiago Bernabéu Yeste (1943-1978)

Trænere i perioden:

Miguel Muñoz (1960-1974)

De største spillere i perioden:

Francisco Gento, Alfredo di Stéfano, José Santamaría, Ferenc Puskás, Amancio, Ignacio Zoco, Ramón Moreno Grosso, Pirri.

1961 1970 5Pirri blev en af referencerne for Real Madrid i dette årti.

Vundne titler i perioden:

8 La Liga (1960, 61), (1961-62), (1962-63), (1963-64), (1964-65), (1966-67), (1967-68), (1968-69),

2 Copa del Rey (1961-62), (1969-70)

1 Mesterholdenes Turnering (1966)

Seneste artikler...