1921-1930

Dette årti i Real Madrids interessante historie var en særdeles revolutionerende periode – en periode med flere nævneværdige begivenheder.

Den vigtigste af dem alle var beslutningen om at skifte O’Donnell ud med midlertidige Velódromo de Ciudad Lineal og mere permanente Charmatín, som det uofficielt blev navngivet i folkemunde. Opførslen skete i 1923, som følge af en stigende fanbase. Charmatín kunne huse – i sin tid – imponerende 15.000 tilskuere, hvilket allerede i sin samtid markerede Real Madrids store armbevægelser om en mægtig fremtid.
En af de sidste kampe på Ciudad Lineal
Real Madrid indviede dette prægtige stadion mod engelske Newcastle med 3-2 sejr.

I 1920 fik Madrid Football Club lov til at kalde sig Real af Kong Alonso XIII, hvilket blev af stor betydning for klubben og som den dag i dag omtales som noget unikt for klubben. Det er naturligvis ikke helt korrekt, for Real Madrid var ikke engang den første spanske klub, som kunne kalde sig Real, idet både Real Sociedad og Real Unión var før dem. Men udnævnelsen fik større symbolsk betydning for Real Madrid end for andre klubber, fordi det markerede klubbens tilhørsforhold til den spanske magt-elite og det gav dem allerede dengang væsentligt flere medlemmer og dermed flere penge i klubkassen.

Chamartín med plads til 15.000 tilskuere.

I dag er det normalen at udvise sympati og- eller sorg med et sort armbind. Real Madrid var det første fodboldklub til at tage denne metode i brug, hvilket brolagde en stor sammenhørig tradition i fodbolden. Første gang Real Madrid tog armbind i brug, var d. 5. marts 1922 mod Athletic Madrid til ære for den tidligere Real Madrid-spiller, Sotero Arangueren, der døde i en alder af kun 28 år, ligesom klubben ligeledes benyttede lejligheden til at ære Bilbao-spilleren, Rafael Moreno.

Nok er ’Galacticos-æraen’ i Real Madrids historie defineret ved Florentino Perez’ første præsidentperiode i klubben, men allerede i 1930 købte Real Madrid klubbens første verdensstjerne. Legendariske Ricardo Zamora blev halet ind fra Espanyol for svimlende 900 euro, og blev et slags symbol på en ny fremtid i hovedstadsklubben – årene forinden havde Real Madrid tabt to spanske mesterskaber og pokalturneringer i streg.

Af nævneværdige spillere i denne periode kan nævnes Félix Quesada og Jaime Lazcano. Førstnævnte nåede at repræsentere Real Madrid hele 244 gange og scorer 44 mål som forsvarsspiller.

Real Madrid vandt syv regionale mesterskaber i perioden, men aldrig det spanske mesterskab, om end formatet var en smule anderledes i 1920’erne.

Real Madrids regionale mestre i 1924

Præsidenter i perioden:

Pedro Parages (1916-1926)

Luis de Urquijo (1926-1930)

Trænere i perioden:

Juan de Cárcer (1920-1926)

Pedro Llorente (1926-1926)

Santiago Bernabéu Yeste (1926-1927)

Jose Berraondo (1927-1929)

José Quirante (1929-1930)

De største spillere i perioden:

Félix Quesada, Jaime Lazcano, José María Peña

Vundne titler i perioden:

7 Regionale mesterskaber (1921-22), (1922-23), (1923-24), (1925-26), (1926-27), (1928-29), (1929-30)