Ancelotti: Xabi er med fra start

Ancelotti havde en masse spændende ting at fortælle på dagens pressemøde

Det obligatoriske pressemøde formede sig således, at Ancelotti røbede lidt hist og pist omkring holdopstillingen i morgen, ligesom andre mindre vigtige ting blev vendt – Blatter, Barcelona og Özil. Den gode nyhed var, at Ancelotti informerede den fremmødte presse om, at Xabi Alonso er med fra kampens start. Han bekræftede ligeledes, at der vil forekomme en del udskiftninger i den vante holdopstilling.

- Jeg vil rotere lidt med truppen, men ikke pga. tirsdagens kamp (Champions League-kampen mod Juventus red.) in mente. Vi skal spille med stor intensitet og nogen af de spillere, som ikke spillede mod Sevilla, vil spille i morgen, sagde Ancelotti, ifølge Real Madrid.com og afslørede lystigt flere relevante ting omkring morgendagens startopstilling.

- Carvajal er friskere end Arbeloa og har derfor en bedre chance for at spille i morgen. Khedira spiller ikke i morgen, men vil i stedet forberede sig til kampen mod Juventus tirsdag – Casemiro, Modric og Di María kan spille pladsen, sagde italieneren blandt andet og pointerede yderligere, at Bale, Benzema og Ronaldo har restitueret godt og er klar til kamp. Ancelotti fik også muligheden for at kaste et par rosende ord Ronaldos retning.

- Han er meget professionel og seriøs. Han giver sig altid 100 % og det er svært at forlange mere, sagde Ancelotti, ligesom han også benyttede lejligheden til at sige sin mening om Blatters uheldige udtalelse tidligere på ugen, hvor Ancelotti diplomatisk forklarede, at det kunne være fornuftigt at tælle til ti før man snakkede – det gør han selv.

Han sluttede pressemødet af med at ønske Özil held og lykke og understregede, at det hørte fortiden til og at spillerne virkede meget glade i denne henseende, ligesom han også roste Barcelona for deres nuværende form.

Seneste artikler...