Del Piero: Jeg forstår ikke Buffon

Gianluigi Buffon var i vælten i går med sin udvisning og efterfølgende voldsomme kritik af kampens dommer, Michael Oliver.

Den legendariske målmand får dog ikke megen sympati fra sin tidligere holdkammerat, Alessandro Del Piero, som ikke kan forstå Buffon:
- Helt ærligt, så har jeg svært ved at forstå det. Jeg forstår ikke, hvorfor Gigi snakkede om den første kamp. Sådan er fodbold, når man analyserer, bør man forholde sig til nuet. Jeg er sikker på, at om nogle dage, når det hele har lagt sig, så vil han sige noget andet om dommeren.

Om selve kampen og straffesparket, sagde Del Piero:
- Det er svært at snakke om. Juventus var 30 sekunder fra målet, de har skrevet en ny side i historien. Ingen havde før opnået sådan en Remontada, men i sidste ende sad vi tilbage med åben mund. Straffesparket var på grænsen, i nogle tilfælde bliver det fløjtet, i andre gør det ikke. Det er klart, at nerverne kommer på højkant, når der kommer sådan en kendelse.

Seneste artikler...