Bale venter med at afsløre sin fremtid: Det vil skabe kaos
Gareth Bale har spillet sin sæson færdig i Tottenham, og efterfølgende har waliseren talt med Sky Sports omkring sin fremtid.
Bale har kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2022, og han sagde:
- Det (snakken om sin fremtid, red.) bliver nødt til at ske efter EM. Jeg ved, hvad jeg kommer til at gøre, men det vil bare skabe kaos, hvis jeg siger noget nu. Jeg tænker ikke på andet end Wales.
Bale scorede for Tottenham 16 gange i sæsonen på 34 kampe og lagde derudover op til tre scoringer.
