Officielt: Real Madrid sagsøger Tebas og CVC-fonden

Real Madrid har kl. 11 i dag holdt ekstraordinært bestyrelsesmøde om LFPs kontrakt med CVC-fonden på vegne af hele LaLiga.

Konklusionen efter mødet er, at Real Madrid fortsat er dybt utilfredse med aftalen, som man ikke har været en del af og som binder LaLiga-klubberne i de kommende 50 (!) år til en aftale som til den tid sandsynligvis vil være fuldstændig utidssvarende.

Derfor har Real Madrid besluttet at sagsøge såvel LFP-præsident, Javier Tebas, som CVC-fonden for at komme ud af aftalen, som man på intet tidspunkt har tilsluttet sig.

Barcelona ventes at gøre det samme, idet de også har meldt klart ud, at aftalen på ingen måde opfylder forventningerne, selv om de to klubber stod til at modtage i omegnen af 260-270 millioner € med det samme.

Heraf var en del af pengene dog øremærket til at fremme klubbernes markedsføringsmæssige værdi.


Seneste artikler...