Real Madrids sorte februar

Det så godt ud for Real Madrid inden spillerunde 22, hvor man skulle gæste Espanyol.

Man havde dengang fået skabt et hul på 7 points ned til Barcelona og 6 points til Atlético Madrid og alt kørte planmæssigt, men så kom sorte februar med fem kampe, som kun gave fem points og nu ser alt pludselig mere håbløst ud.

Barcelona har nemlig vundet samtlige fem kampe og har altså hentet 10 points på Real Madrid i de seneste fem runder, således at man nu har et forspring på tre points. Som reelt er fire points, idet man tabte hjemmekampen mod Barcelona med 0-4 og selv de største optimister tror vel ikke på, at man efter returkampen står bedst indbyrdes.

Der resterer 12 kampe og bortset fra udekampen mod Barcelona er det et fornuftigt slutprogram med følgende opgør:
Rayo Vallecano (hjemme), Villarreal (ude), Leganés (hjemme), Valencia (hjemme), Alavés (ude), Ath. Bilbao (hjemme), Getafe (ude), Celta (hjemme), Barcelona (ude), Mallorca (hjemme), Sevilla (ude), Real Sociedad (hjemme).

Seneste artikler...