Bild: Xabi Alonso bliver i Leverkusen
Ifølge tyske Bild bliver Xabi Alonso som træner i Bayer Leverkusen i den kommende sæson.
Han har kontrakt med den tyske klub frem til 2026 og den har han angiveligt tænkt sig at opfylde og i tysk presse mener man, at han vil offentliggøre den beslutning forud for Leverkusens kamp mod Bochum i weekenden.
Bild mener også at vide, at Xabi Alonso søger hus i området, hvilket blot skal være endnu en bekræftelse på, at han har tænkt sig at blive i Bundesligaen i den kommende sæson. Her får han – også ifølge Bild – selskab af Florian Wirtz, som også har indstillet sig på at tage endnu en sæson for Leverkusen.
