Arda Güler: Jeg tror fortsat på Real Madrids plan med mig
Spanske Marca var i Budapest efter Tyrkiets sikre sejr over Ungarn og her fik man lejlighed til at tale med en af tyrkernes målscorere, nemlig Real Madrids Arda Güler.
Han er genstand for en masse rygter om et snarligt Real Madrid-exit på grund af manglende spilletid, men det vil Arda Güler slet ikke høre tale om. På spørgsmålet om hans fremtid i Real Madrid, svarede han:
- Real Madrid gav mig en plan og den tror jeg stadig på. Jeg er sikker på, at jeg vil triumfere i Real Madrid og jeg har endda køb hus i Madrid. Jeg arbejder hårdt og jeg er altid klar til at spille, som I så i denne kamp mod Ungarn.
Marcas journalist fortæller derefter om Real Madrid-tilhængernes kærlighed for tyrkeren og spørger atter ind til hans fremtid i klubben:
- Jeg elsker Real Madrids fans og deres støtte har en stor værdi for mig, jeg er dem meget taknemmelige. Jeg kom til Real Madrid for at spille og for at være en vigtig brik på dette hold. Og jeg stopper ikke med at fighte indtil jeg har opnået det.

