Endrick: Jeg kan ikke klage over Real Madrid

Endrick skiftede sidste sommer til Real Madrid og foreløbig er det blevet til lidt mere end 500 minutters fodbold, men alligevel er det blevet til seks mål.

Der har dog været rygter om, at brasilianeren ikke er helt tilfreds med den manglende spilletid og det blev han spurgt ind til af legendariske Romario i et interview på dennes Youtube-kanal, men her var svaret klart:

- Jeg har ingen grund til at klage over Real Madrid. De har ændret min mentalitet og selv om jeg ikke har spillet meget, så kommer jeg – takket være Gud – ind og scorer for at hjælpe mit hold. For mig er det et privilegium at være i en så stor klub som Real Madrid, med de bedste spillere i verden. De tre bedste i verden er Rodrygo, Mbappé og Viní….Og de er vores trio i front!

Og Endrick fortsætter:

- Det er en uforklarlig fornemmelse at være sammen med de bedste, man kan altid lære noget, man kan altid udvikle sig og det er det vigtigste for mig. Jeg er i Real Madrid som kun 18-årig, jeg skal nyde livet meget og jeg skal nyde fodbolden fuldt ud. Og det er det, som jeg gør.

Seneste artikler...