Fran García langt fra spilletid i Real Madrid

Fran García har i sæsonens første 16 kampe sammenlagt spillet 208 minutters fodbold.

Efter at landsmanden Álvaro Carreras er kommet til Madrid inden denne sæson, har venstrebackens rolle været yderst begrænset, på trods af et ellers rigtig fornuftigt klub-VM.

Indtil videre står García i denne sæson noteret for beskedne 208 minutter fordelt på fire kampe, hvoraf to har været som starter.

For nylig vendte en tredje venstreback i form af Ferland Mendy tilbage efter en lang skade, hvilket betyder, at Xabi Alonso nu står med tre yderst kvalificerede muligheder til pladsen.

Og efter en aldeles fremragende sæson af Álvaro Carreras kan det ikke udelukkes, at Real Madrid har tænkt sig at skille sig af med en af de to andre i løbet af vinterens transfervindue.

García har en fornuftig transferværdi, så spørgsmålet er, om det er ham, der i øjeblikket sidder på det yderste mandat af de tre venstrebacker. Han kom til klubben i sommeren 2023 og har kontrakt til 2027.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...