Ung ivorianer på Real Madrids radar
Real Madrid har i denne sæson haft et problem med forsvaret. En masse skader og et par karantæner har gjort, at man har været begrænset. Derfor har Real Madrid rettet kikkerten mod transfermarkedet, for at finde en ny midterforsvarer.
22-årige ivorianer, Ousmane Diomande, spiller til daglig i Sporting. Hans kontrakt udløber i 2027. Den tidligere FC Midtjylland-spiller vil ikke forlænge, hvorfor spilleren søger nye veje. Derfor kan den portugisiske klub være nødt til at sælge ham til sommer, for at få penge i kassen for ham. Ifølge transfermarkt ligger spillerens værdi på ca. €45 millioner. Dog kan Sporting være nødt til at slippe ham for markant mindre.
Denne situation kunne Real Madrid være interesseret i at udnytte. Det ser nemlig ikke ud til, at Real Madrid vil forlænge med Antonio Rüdiger og David Alaba som begge har kontraktudløb til sommer. Derfor vil man komme til at mangle forstærkninger i midterforsvaret.
Portugisiske klubber er dog kendte for at være hårde forhandlere. Det oplevede Real Madrid senest, da de hentede Álvaro Carreras. Dog havde Álvaro Carreras ikke kontraktudløb så tæt på handlen, som Ousmane Diomande har. Dette kan være afgørende for, om klubben lader ham slippe eller ej.
Ousmane Diomande har i denne sæson fået 12 kampe for klub og landshold. Et ungt talent, som har vakt interesse fra storklubberne.

