Antonio Pintus fortsætter som Performance Manager
Spansk presse kunne i går fortælle, at Niko Mihic vender tilbage til Real Madrid som supervisor for lægestaben og i samme forbindelse gik rygterne på, at Antonio Pintus atter bliver tilknyttet førsteholdet som fysisk træner. Men det er ikke rigtigt.
Den italienske specialist fortsætter foreløbig som Performance Manager for alle hold i klubben og det er derfor stadig Ismael Camenfort, som står for den daglige træning og han er da også en af Xabi Alonsos betroede folk.
Antonio Pintus havde en nøglerolle under Zidane i perioden fra 2016 til 2018 og efter et ophold i Inter, vendte han retur til Real Madrid under ledelse af Carlo Ancelotti.

