Casillas tilbage på træningsbanen

Iker Casillas var i går tilbage på træningsbanen i Ciudad Deportivo de Valdebebas, hvor han for første gang deltog i nogle trænings-øvelser, hvor han stod i målet og fik decideret målmands-træning.

Dermed tyder meget på, at Iker Casillas snart kan være tilbage i Real Madrids mål og længe før de første antagelser, som først anslog ham klar i midten af april.

Såfremt genoptræningen fortsætter positivt, vil han i princippet være klar til at blive udtaget til Spaniens landskamp mod Frankrig den 26. marts.

Iker Casillas blev skadet den 25. januar, hvor han brækkede en knogle i hånden og efterfølgende blev opereret. Her knap to måneder senere, er han atter ved at være til disposition.

Seneste artikler...