Real Madrid holder øje med Tourés situation
Ifølge engelske The Sun udtrykte Yaya Toure i går utilfredshed med tilværelsen i Manchester City, hvilket førte til at hans agent krævede en ny kontrakt inden weekenden eller også ville den stærke midtbanespiller væk fra klubben.
Det har fået klubber som Real Madrid og Chelsea til at holde øje med hans situation i det engelske og angiveligt skal begge klubber stå klar med en kontrakt til Touré, som fylder 30 år i maj måned og som hæver en årsløn på 13 mill. €, men The Sun skal have talt med en person tæt på Real Madrid, som slår fast, at Mourinho gennem flere år har ønsket at få tilknyttet spilleren til sit hold.
