Totti var tæt på Real Madrid

En af de bedste spiller gennem tiderne i italiensk fodbold, AS Romas Francesco Totti, erkender nu, at han var meget tæt på at havne i Real Madrid for nogle år siden.

Det sker i et interview med La Gazetta dello Sport, hvor han også nævner, at han gerne ville have haft Mourinho som træner. Om sin "nærved og næsten"-kontrakt med Real Madrid, siger han:

- Før min næstsidste forlængelse, traf jeg beslutning om at skifte til Real Madrid. Efterfølgende var der problemer med kontrakten og personlige punkter, som gjorde, at jeg fortsatte i AS Roma. Og jeg har aldrig fortrudt, at jeg fortsatte.

Det var angiveligt hans families ønske, at man skulle blive i Italien, som umuliggjorde skiftet til Real Madrid.

Seneste artikler...