Mourinho - The semispecial One

José Mourinho ventes at forlade Real Madrid til sommer og han får – som ventet – ikke de bedste ord med på vejen fra spansk presse.

Marca titulerer ham således i dag som "The Semispecial One" med klar henvisning til, at det i løbet af tre sæsoner ikke lykkedes for Mourinho at bringe Real Madrid i CL-finalen, som var det klare mål og en af bevæggrundene for hans ansættelse.

José Mourinho gør selv et større nummer ud af, at Real Madrid er gået fra at være et hold, som ikke var topseedet og som røg ud af ottendedels-finalerne til at være topseedet og klare sig markant bedre og det er da også et faktum, som man ikke kan betvivle.

Men han har også stået i spidsen for Real Madrid i tre semifinaler, hvor marginalerne nok ikke har været på Real Madrids side, men hvor man på den anden side heller ikke kan indvende noget imod, at man ikke tog det sidste skridt videre til finalen og dermed kommer José Mourinho til at rangere på linie med Leo Beenhakker, som også måtte lide den tort at nå tre semifinaler med La Quinta del Buitre-holdet i slutningen af 1980erne, hvor man røg ud til Bayern München, PSV Eindhoven og AC Milan.

Seneste artikler...