Triumf i ensidig affære

Der var på nær tyve minutters slumretid fra Real Madrids side tale om decideret klasseforskel, da kalenderårets sidste El Clásico blev afviklet. Uden større hovedpiner vandt Real Madrid – overlegent – over et Barcelona-hold, der på papiret ser en del farligere ud, end de er i den virkelige verden.
Men den synlige mangel på jævnbyrdig til trods, så blev det alligevel et yderst seværdigt opgør, hvor også den neutral seer må have følt sig mere end underholdt. Højdepunkterne var i hvert fald mange:

Neymars tidlige mål til 1-0 blev både det symbolske og rent faktiske startskud til en hæsblæsende affære, der varede stort set fra dommer Gil Manzanos første til sidste fløjt.
Således var der undervejs i opgøret alt fra voldsomme nærkampe, over et dygtigt omsat straffespark til masser af 'nuuuuj-momenter', når bolden enten strøg forbi eller havnede i næverne på enten Claudio Bravo eller Iker Casillas.

Men mål blev det heldigvis også til. Og de fleste bag Claudio Bravo. Ikoniske Penaldo nettede fra straffesparkspletten, Pepe satte sig igennem i feltet, mens Benzema udnyttede en mere end fremragende aflevering fra James Rodríguez.

For uhyggeligt godt arbejdende Real Madrid stod Dani Carvajal i den grad ud, og det synes efterhånden evident, at den unge spanier i den grad har overhalet Arbeloa i duellen om højre back; omvendt banker Isco efter endnu en storslået præstation endnu mere til en fast plads, ligesom James også var blandt banens bedste. Det samme var Iker Casillas, der ved flere lejligheder viste, at han stadig er Real Madrids bedste målmand.

Omvendt har Ancelotti stadig arbejde at gøre med den centrale del af banen, hvor det trods flere gode indgreb stadig er synligt, at duoen Kroos/Modric stadig har en del mangler, når modstanderne spiller bolden ned i området mellem førnævnte og forsvarskæden. I flere omgange gav det optræk til farlige situationer, men forudseenheden fra særligt Ramos og Pepe afværgede de fleste af mulighederne.

Barcelonas store udfordring var omvendt, at den mildest talt uhyggelige offensive med Suárez, Messi og Neymar oftest glemmer at arbejde defensivt, og da Luis Enrique i måske små-naiv angrebsiver havde bænket arbejdssomme Rakitic og erstattet ham med yderst boldsikre, men til gengæld knap så bevægelige Xavi, så skulle det give vanskeligheder. Særligt når modstanderne er et hold som Real Madrid, der er så dygtige i omstillingerne.

Og af samme grund kunne Ancelottis udvalgte stille sig længere tilbage, lade Barcelona gøre det de er bedst til – aflevere på midten af banen – og så blot vente på de hyppige fejlpasninger. Det passede Real Madrids spillere og mindst dejligt, larmende fans ganske godt. Chancerne var mange, men malurten ligger i en enorm spildprocent. Men for selvforståelsen hos gæsterne var det måske meget godt, at det ikke gik værre...

Med resultatet og den fuldt fortjente sejr, så er forskellen mellem de to klubber nu blot nede på et point, og hvis aftenens kamp er rettesnor for resten af sæsonen, så bytter de to klubber snart plads i tabellen.

Kampfakta

Real Madrid – FC Barcelona 3-1 (1-1)
0-1 Neymar (3'), 1-1 Cristiano Ronaldo (35', str.), 2-1 Pepe (50'), 3-1 Benzema (61')

Real Madrid
Casillas – Marcelo, Pepe, Ramos, Carvajal – Isco (83', Illarramendi), Modric (89', Arbeloa), Kroos, James – Cristiano Ronaldo, Benzema (86', Khedira)

FC Barcelona
Bravo – Mathieu, Piqué, Mascherano, Alves – Xavi (60', Rakitic), Iniesta (72', Sergio Roberto), Busquets – Neymar, Messi, Suárez (69', Pedro)

Gule kort:
Carvajal, Cristiano Ronaldo (Real Madrid)
Messi, Iniesta, Neymar, Piqué (Barcelona)

Dommer
Gil Manzano

Kampens spiller: Isco, hvilket talent. Hvilken nydelse. Tilnærmelses ufejlbarlig.
Kampens detalje: Casillas' redning ved 0-1 – den kunne have ødelagt opgøret.
Kampens badebold: Vi giver op...