Madrid tabte giganternes duel

7 år 4 måneder siden #1 af Administrationen

Benzema Barcelona 22032015

Benzema var en nydelse; men den fine præstation til trods, så lykkedes det ikke franskmanden at komme på tavlen.

Dette El Clásico blev præcis som man kunne have ønsket sig. Masser af nerve. Godt spil. Og episoder nok til at fylde en hel mandagsavis.

Og resultatet? Tja … Barcelona vandt. 2-1. Mestendels fordi de scorede flere mål, end gæsterne. For opgøret i sig selv var ekstraordinært jævnbyrdigt.


Der var trods en befrielse:

Real Madrid leverede det arbejdsraseri, der har været savnet de seneste par måneder, men om det var opsparet fightervilje, der blev brændt af denne søndag i Barcelona skal være usagt, men det var i hvert fald forfriskende at se på.

Men når man ikke kan vinde trods et stort udbud af åbne chancer, så er det også for alvor svært at argumentere for, at man fortjener at ende øverst i tabellen. Og med en afstand på fire point til aftenens sejrherrer, så ligger alt da også til Barcelonas forgodtbefindende, hvis katalanerne skal kåres til årets spanske hold i maj.

Men inden vi kom til den erkendelse, måtte vi igennem 90 nervepirrende minutter, hvor Mathieu udnyttede et fornemt indlæg, Cristiano omsatte Benzemas elegante hælaflevering og Suárez scorede på en fremlægning, som snød Madrids sovende bagkæde.

At Real Madrid så brændte kæmpechancer, betyder ikke alverden; for når pointene bliver uddelt, så tæller hverken skud på tværribben eller serie4-teknik i målfeltet. Lige lidt betyder det, at Mateu Lahoz uddelte flere kort end en fredag aften på Casino Munkebjerg, og i flere situationer havde vundet en del på at tælle til et par stykker, før hånden fandt vej til brystlommen. Men det vanvid var ens for begge hold, og er næppe et argument, der kan forklare et nederlag.

I hovedparten af opgøret var Real Madrid dog dominerende. I hvert fald lige indtil, at Suárez smuttede bag om snorksovende Pepe og Ramos, før sparkede den fladt forbi Casillas. Men den scoring lod til at punktere det hele for Real Madrid; der pludselig lignede et mandskab uden tro på egne evner. Det udnyttede Barcelona og skabte chancer, hvor man rettelig var tættere på 5-1, end Real Madrid var på udligningen.

Med resultatet skal der nu gang i den helt store kugleramme for at finde Real Madrids åbenlyse muligheder for at hente det spanske mesterskab i indeværende sæson. Eneste lyspunkt er, at man i tilfælde af pointlighed er bedre indbyrdes end Barcelona; men den ligning bliver næppe aktuel.

 

Kampfakta



FC Barcelona – Real Madrid 2-1 (1-1)

1-0 Mathieu (19’), 1-1 Cristiano Ronaldo (31’), 2-1 Suárez (56’)

FC Barcelona:Bravo – Alba, Mathieu, Pique, Alves – Rakitic (76’, Busquets), Iniesta (80’, Xavi), Mascherano – Neymar (84’, Rafinha), Suárez, Messi

Real Madrid:Casillas – Marcelo, Ramos, Pepe (73’, Varane), Carvajal – Modric (88’, Lucas Silva), Kroos, Isco (80’, Jesé) – Cristiano Ronaldo, Benzema, Bale
                                                                                                                                              
Dommer:Mateu Lahoz

Gule kort:
Suaréz, Alba, Iniesta, Mascherano, Alves (Barcelona)
Pepe, Ramos, Cristiano Ronaldo, Carvajal, Modric (Real Madrid)
Røde kort:Utroligt nok. Ingen.


Kampens spiller:Karim Benzema. Med i mangt og meget. Madrid faldt med ham.

Kampens detalje:Benzemas hælpasning til Cristianos scoring.

Kampens badebold: Bale. Fejlede. Igen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #2 af DarioGomez
Det er ikke fair at give dommeren skylden for, at vi tabte.

Vi havde fortjent et point, men når man ikke scorer på sine chancer, så er det svært at forlange ret meget.

Som udgangspunkt gider jeg ikke beskæftige mig med klubber, der har færre end 35 nationale mesterskaber ...
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, JimmyBroe, Salix7

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #3 af Lykke
Besvaret af Lykke på emne Madrid tabte giganternes duel

DarioGomez skrev: Det er ikke fair at give dommeren skylden for, at vi tabte.

Vi havde fortjent et point, men når man ikke scorer på sine chancer, så er det svært at forlange ret meget.


Dommeren skal bestemt ikke have hele skylden, men nogen skyld skal han bestemt have. Han var da helt ude og skide til tider og mistede totalt overblikket. Slet ikke overbevisende fra hans side.

og meget enig, vi fortjente det ene point. Pokkers at Bravo han stod så godt, han lavede nogle rigtig vigtige redninger for Barca.

Det er i øvrigt pisse trist at det slet ikke fungerer for Bale, gid man lige kunne finde det der er gået galt for ham, så vi kan få Bale fra sidste sæson tilbage.
Sidste redigering: 7 år 4 måneder siden ved Lykke.
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #4 af Sahinovic
Det er mig en gåde hvordan vi kan falde så meget i niveau i anden halvleg.

At give dommeren en del af skylden for nederlaget er jo håbløst.

Florentino Pérez
Sidste redigering: 7 år 4 måneder siden ved Sahinovic.
Følgende bruger(e) sagde tak: JimmyBroe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #5 af DarioGomez
Men dejligt at se os spille fremragende igen. Og nu kan vi måske bruge det til at holde momentum.

Dette er vores slutprogram:
Granada (H), Rayo (U), Eibar (H), Malga (H) Celta (U), Almeria (H), Sevilla (U), Valencia (H), Espanyol (U), Getafe (H)

Jeg ser altså fine muligheder i, at vi kan hente 28 point i dem. Måske et kryds i Sevilla, men ellers sejre. Det er ikke umuligt. Det betyder, at FCB skal smide seks point i deres kampe, hvilket heller ikke er umuligt.

Celta (U), Almeria (H), Sevilla (U), Valencia (H), Espanyol (U), Getafe (H), Cordoba (U), Sociedad (H), Atl. MAdrid (U), Deportivo (H)

For helt ærligt. Begge hold kan risikere at smide point imod Sevilla og Valencia, men så har Barcelona altså også lige Calderón i næstsidste runde oveni. Det er givetvist ikke det fedeste sted at besøge.Jeg er udmærket klar over, at det langt fra er verdens mest skudsikre profeti, men INGEN skal komme og fortælle mig, at det er en umulighed at vende ligaen på hovedet!

Som udgangspunkt gider jeg ikke beskæftige mig med klubber, der har færre end 35 nationale mesterskaber ...
Følgende bruger(e) sagde tak: ElMadrid, Kroos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #6 af Sebberg
Besvaret af Sebberg på emne Madrid tabte giganternes duel
Puha. Ej, hvor sidder jeg tilbage med en pisse frustrerende følelse. Vi har fortjent så meget bedre! Vi spiller klart bedst i anden halvleg, og de får et heldigt mål efter et dumt frispark. Vi spiller os op, og vi bør være foran ved pausen. Vi starter faktisk også anden halvleg godt, men målet knækker os. Jeg er stiktosset på Casillas ved målet. Det er mig en gåde, at han placerer sin vægt på det modsatte ben. Den må IKKE gå ind.

Derefter løber kræfterne op, men jeg er slet ikke enig med jer, der siger, at taktikken ændrede sig. Det er naturligt, at vi spiller mindre sammenhængende, som kampen den går. Bale er dog fuldstændigt fejlcastet, og jeg kan simpelthen ikke FORSTÅ, hvordan Ancelotti kan pille Isco ud til fordel for Jesé. Det er så fjernt fra min fodbold forståelse, at jeg ikke kan fatte det. Kan heller ikke forstå, hvorfor Lucas Silva skal ind i stedet for Modric.

Alt i alt. Det er en ambivalent følelse, man sidder med. Jeg synes, at vi spiller suværent. Barcelona er pisse heldige. De har kæmpe mange chancer i anden halvleg, men det er et resultat af kampens gang. I første halvleg og starten af anden halvleg, er vi fuldstændigt overlegne, og der er jeg PISSE stolt af drengene. De får så to latterligt heldige mål ud af ingenting, og sådan er det engang imellem.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • areal001
  • Gæst
  • Gæst
7 år 4 måneder siden #7 af areal001
Besvaret af areal001 på emne Madrid tabte giganternes duel
Gareth bale må have slået rekorden for fleste FLOP OF THE match præstationer pr.sæson i en Real Madrid trøre, endnu mere skræmmende er at han har kostet 100 millioner €.

Det er mig en gåde, at professionelle fodboldspiller som real madrids ikke kan kombinere 2-3
afleveringer sammen i en halv time efter at vi er kommet bagud 2-1.RYSTENDE

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #8 af Dios
Besvaret af Dios på emne Madrid tabte giganternes duel
Godt nok har Bale modtaget meget kritik, men nok må være nok! Det er jo helt håbløst det han har gang i! Han får mig til at savne Di María ude på den højrekant, og det var altså ikke kønt!

Jeg er virkelig målløs. Hvis ikke James overtager hans plads ligeså snart han er klar, så er det jo forfærdeligt. Ja faktisk skandaløst!

Selvom vi tabte, og det ser sort ud, så er jeg dog stadig fortrøstningsfuld. Det er nemlig dét godt spil gør ved mig. Endelig spillede vi noget der mindede om fodbold. Desværre var der for få der ramte dagen. Chancer var der nok af, men i disse El Clasico opgør her, så skal der bare brændes plus-5 100% chancer til hvert hold.

Benzema var endnu engang out standing! Ronaldo viste god gejst, men som sædvanlig kun da det gik holdet godt. Marcelo...bare wow!

Dommeren var på ingen måder skyld i nederlaget, men han var skyld i, at vi ikke kunne lægge det hårde pres, da endnu et frispark til stort set hele holdet ville koste en udvisning. Skandaløst, at han tillader forholdsvis hårdt spil, men alligevel giver ostemader på selv samme frispark, som han til tider ikke dømte frispark for. Han mistede fuldstændig kampen, og mere kunne man vel heller ikke forlange af en spansk dommer?

Ramos og Pepé er som sædvanlig rystende dårlige imod Barca. Der sker bare noget oppe i hovedet på dem, når modstanderen bliver Barcelona. De skal dog begge roses for ikke at blive udvist.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: Kassow-Rossing, mohbar, Kroos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #9 af mohbar
Besvaret af mohbar på emne Madrid tabte giganternes duel
Hold kæft en kamp! Den havde fortjent et uafgjort resultat, bare ærgerligt at vi gang på gang lukker så dumme mål ind!

Men virkelig en stor gåde hvordan Bale kan "spille" kamp efter kamp, når han har været så elendig! og til tider NEGATIVT afgørende. Detbliver virkelig spændende at se hvad der kommer til at ske når James snart er klar igen.. om Bale i virkeligheden er i et politisk spil..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #10 af Macon
Besvaret af Macon på emne Madrid tabte giganternes duel

Sahinovic skrev: Det er mig en gåde hvordan vi kan falde så meget i niveau i anden halvleg.

At give dommeren en del af skylden for nederlaget er jo håbløst.


Vi falder jo klart i niveau i anden halvleg grundet at flere af vores spillere er trætte, også kan vi sige vi har spillere der er kommet tilbage fra skade, eller er skadet, men vores bænk er bare ikke god nok.

duer ikke med Bale og Ronaldo fra start.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #11 af Fondo_Sur
Rolig men frustreret.

Indstillingen. Vi råder endeligt over det bedste og mest talentfulde startopstilling som kan dominere, skabe historiske øjeblikke og vinde titler - men lysten til netop at skabe dette følger hverken med fra visse af spillerne eller fra Ancelotti. Det er flot at i kan vise, at man kan spille den flot rundt på Camp Nou, men det er målene som tæller. Real Madrid's præstation og vores indstilling til kampen i aften var på mange måder ikke et El Clasico eller Real Madrid værdigt. Rolighed er kun et delvis middel til succes - ikke et grundlag, hvis man altså stadig har en lyst til at vinde en titel. Med dette hold kan vi stadig vinde Champions League og La Liga, men ingen skal forsvare denne form for præstation som i aften. Nu er det tid til at slå på bordet og kræve tendenser som er et Real Madrid værdigt.
Følgende bruger(e) sagde tak: areal001

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #12 af Raul-Madrid
Hmmm - er jeg den eneste der syntes at Bale gjorde det OK idag ?? ihvertfald i første halveg - han prøvede altså og var godt med defensivt også selvom barca konstant angreb Carvaral og Bales side.

Fint kamp af Real og er faktisk ikke engang skuffet havde sku frygtet et stort nederlag idag og vi spillede "næsten" fantastisk. :)

RAUL!!!!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.