Mere end et skridt videre

9 år 3 måneder siden #1 af Administrationen

Ren glæde - sådan har vi det også!

 

Nøj for en mærkelig fodboldkamp.

 

Sådan en kamp, der var umulig at blive klog på, og hvor man aldrig rigtigt kunne udpege en entydig favorit – for mens Madrid var nedspillet i hovedparten af første halvleg, fortjent kom bagud, og var på hælene, da Bayern fik tilkendt et fejlagtigt dømt straffespark, så var det alligevel spanierne, der havde de største chancer.

Anden halvleg var anderledes – her pressede Madrid, vandt i modsætning til i første halvlegen alle væsentlige dueller, fik mere greb om midtbanen og turde spille sig ud af presset. Samtidig var Bayern München underligt rådvilde og det lignede, at alle de taktiske krumspring, som Ancelotti op til kampen var blevet fremhævet for at bestride, blev i værktøjskassen.

Naturligvis hjalp det ikke for sydtyskerne, at Cristiano Ronaldo indledte anden halvleg med at straffe dårlige opdækning med en fornem udligning, ligesom Javi Martínez kvajede sig maksimalt med at begå to tåbelige frispark til gult kort på banens midte, og så var hjemmeholdet endda i undertal.

De mavepustere overkom de rødblusede aldrig, og det var ovenpå kampens forløb decideret ærgerligt, at Madrid kun vandt med 1-2. Et resultat vi havde solgt vores hustruer for forud for opgøret, men med hele 12 skud inden for rammen, så sidder man med en ærgerlig følelse af, at det her dobbeltopgør sagtens kunne være blevet lukket allerede i aften.

 

Nu endte det så med de 1-2, og det gør Madrid til favoritter til at gå videre - meget modsat eksperternes bud (og vilje) - men der venter 90 minutter på Bernabéu, hvor alt et eller andet sted stadig er helt åbent. Første opgør viste i hvert fald, at de her kampe har deres eget liv, og det er i hvert fald sådan, at man roligt kan konkludere, at der er mange måder at rejse hjem fra en udekamp i Champions League på – vi synes, Madrids virker langt mere fornuftigt, end meget af det andet vi har læst om i denne uge.

Bayern München – Real Madrid 1-2 (1-0)
1-0 Vidal (25’), 1-1 Cristiano Ronaldo (47’), 1-2 Cristiano Ronaldo (77’)

Bayern
Neuer – Alaba, Martínez, Boateng, Lahm – Vidal, Xabi Alonso (Bernat, 63’) – Ribery (Douglas Costa, 66’), Thiago, Robben – Müller (Coman, 81’)

Madrid
Navas – Marcelo, Ramos, Nacho, Carvajal – Modric (Kovacic, 90’), Casemiro, Kroos – Cristiano Ronaldo, Benzema (James, 83’), Bale (Asensio, 58’)

Dommer: Nicola Rizzoli

Gule kort: Xabi Alonso, Javi Martínez x2, Vidal (Bayern München) Kroos, Casemiro (Real Madrid)
Røde kort: Javi Martínez (Bayern München)

Boldbesiddelse: 49,5% – 50,5%
Afleveringsprocent: 87 %- 89%
Skud på mål: 3-12
Skud forbi mål: 5-7
Vundne tacklinger: 19-24
Vundne hovedstødsdueller: 8-9
Hjørnespark: 8-4

Kampens spiller: Cristiano Ronaldo! Og så klipper I ellers i et øjeblik, gider I?
Kampens detalje: Nacho – undertippet og udpeget som det svage punkt. Han viste det dimentralt modsatte.
Kampens badebold: Bale. Igen ikke involveret, og igen ude af stand til at true modstanderen. Ligner en fortidens mand.

Kampens samtaleemne: Zidane satsede på det sikre med 4-3-3 og de vante spillere fra start. Bedømt ud fra de første 45 minutter lignede det en virkelig dårlig idé, men om det var tysk sløvsind eller spansk stædighed, der gjorde, at kampbilledet ændredes radikalt efter de første 45 minutter, vil vi lade det være op til jer at vurdere.

For sandheden er i hvert fald, at det var et forvandlet Madrid, der hamrede ud til anden halvleg og nu pludselig fik Bayern München til at ligne et europæisk middelklassehold uden nogen form for modtræk. Tyskerne holdt simpelthen op med at prøve, og overlod det hele til Robbens snurreture, der oftere endte i det klassisk forvrængede ansigtsudtryk og de udslåede arme end med noget farligt.

Spørgsmålet til jer er simpelthen i sin ordlyd, men svært at konkludere på:

Var det Zidane, der så rigtigt med sin vante, ret kedelige, 4-3-3-formation, eller var det tyskernes manglende koncentration og det røde kort, der egenhændigt gjorde udslaget?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #2 af Salix7
Besvaret af Salix7 på emne Mere end et skridt videre
Det er vildt at sidde med følelsen af, at vi skulle have lukket kampen med 1, 2 eller 3 scoringer mere. Det bliver virkelig spændende i den omvendte kamp.
Normalt er jeg på ingen måde fan af Bale, men jeg synes faktisk, at han gjorde et rimeligt okay stykke defensivt arbejde, hvilket naturligvis skulle have været kronet med en scoring på et godt hovedstød

"Noventa minuti en el Bernabéu son molto longo."

“Oh, extraordinary! They prayed for miracles and miracles arrived! … For the 17th time, this club of glitz and legend will go to the final of the European Cup.”
Sidste redigering: 9 år 3 måneder siden ved Salix7.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #3 af -#7-
Besvaret af -#7- på emne Mere end et skridt videre
Ja, når man ikke kan rose vores uduelige waliser for sine offensive egenskaber, så må man jo til at lede i kassen efter noget andet.. Det er som om holdet spiller en mand i undertal når Bale er på banen, han er fuldstændigt isoleret på den kant.

Nok om Bale, det var fandme en lækker sejr. Jeg tror Bayerns største problem er at de ikke for alvor har en rival der kan presse dem i ligaen på samme måde som Real Madrid har det, senest illustreret ved deres destruktion af Dortmund. Bayern bliver først sat under tryk når de spiller Champions League, og så mangler de måske lige de sidste 10% intensitet eller vilje eller hvad man nu skal kalde det.

Jeg forventer Real Madrid går sikkert videre til semifinalen nu.

DC19
Sidste redigering: 9 år 3 måneder siden ved -#7-.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #4 af Chamartin
Besvaret af Chamartin på emne Mere end et skridt videre
Det var også en fremragende kamp af anføreren. Ingen hasarderede aktioner, så han holdt sig fri for det skæbnesvangre gule kort, der hang over hovedet inden kampen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #5 af Vinícius
Besvaret af Vinícius på emne Mere end et skridt videre

Chamartin skrev: Det var også en fremragende kamp af anføreren. Ingen hasarderede aktioner, så han holdt sig fri for det skæbnesvangre gule kort, der hang over hovedet inden kampen.


Ja, det er jo faktisk Bayern der nu står med kun 1 normal CB og ikke os i returen - det var ikke forventet ;)

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #6 af Hugol
Besvaret af Hugol på emne Mere end et skridt videre
En kamp af gangen, men det her er et vildt udgangspunkt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet vi ville gå herfra med sejr i dag. Flot præstation !

Har valgt at takke af på forum!
Sidste redigering: 9 år 3 måneder siden ved Hugol.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #7 af Dios
Besvaret af Dios på emne Mere end et skridt videre

Hugol skrev: En kamp af gangen, men det her er et vildt udgangspunkt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet vi ville gå herfra med sejr i dag. Flot præstation !


Mon ikke du skal opgradere dit grej derhjemme? Bale og Benzema til 3? Tja, sådan kan man selvfølgelig også se på det.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #8 af Chamartin
Besvaret af Chamartin på emne Mere end et skridt videre
Lidt statistik:
Det var enden på en 16 kamps sejrstime i CL på hjemmebane for Bayern. Sidst de satte point til var mod .... ja, Madrid (0-4)!!

Ydermere var det Ancelottis første nederlag på hjemmebane i spidsen for Bayern.
Følgende bruger(e) sagde tak: Kassow-Rossing

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #9 af Sahinovic
Besvaret af Sahinovic på emne Mere end et skridt videre
Der er en bruger der har fået sig selv til at give Benzema et 1-tal, det er da alligevel noget af en præstation.

Florentino Pérez
Følgende bruger(e) sagde tak: ElMadrid

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #10 af Sebberg
Besvaret af Sebberg på emne Mere end et skridt videre

Dios skrev:

Hugol skrev: En kamp af gangen, men det her er et vildt udgangspunkt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet vi ville gå herfra med sejr i dag. Flot præstation !


Mon ikke du skal opgradere dit grej derhjemme? Bale og Benzema til 3? Tja, sådan kan man selvfølgelig også se på det.


Det er sgu da bedre end at give Benzema 5, når han som angriber brænder så gigantiske chancer - uanfægtet at han spiller et flot kamp i selve spillet. Det må altså maksimalt give et 4-tal.
Følgende bruger(e) sagde tak: Pelle

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #11 af Hugol
Besvaret af Hugol på emne Mere end et skridt videre
Jeg tager ikke en debat omkring karaktere her og vil man stille spørgsmål til mine karaktere, så gør det i den rigtige tråd og med konstruktive spørgsmål.

Denne her gang har jeg vurderet kampen og har ikke lavet nogle trykfejl.

Har valgt at takke af på forum!
Følgende bruger(e) sagde tak: Kassow-Rossing

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #12 af Vinícius
Besvaret af Vinícius på emne Mere end et skridt videre
Eksperter som Martin Jørgensen osv. er da til at lukke op og skide i.

Hvis den kommentar ikke følger husreglerne tager jeg gerne en uge på sidelinjen her på forum.

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.
Følgende bruger(e) sagde tak: Pelle, Fondo_Sur

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum