Real Madrid med rædselsfuld udebane-statistik om eftermiddagen

Søndag aften nåede Real Madrid sæsonens hidtige højdepunkt, da man slog FC Barcelona med 2-1 på Camp Nou i sæsonens første Clásico. Og det kunne tyde på, at det har en enorm betydning, at det netop var om aftenen, at man spillede den svære udekamp.

 

Siden starten på 24/25-sæsonen har man nemlig spillet 24 kampe i LaLiga med kampstart inden kl. 18, og i dem har man haft det særdeles vanskeligt på udebane. På hjemmebane har man næsten ryddet bordet med 15 sejre i 16 kampe, men på udebane har man blot vundet to ud af otte, mens fire er tabt og to endt uden vinder. Sejrene kom imod Alavés i 24/25, og seneste udesejr om eftermiddagen kom imod Real Sociedad i 4. spillerunde af sæsonen 25/26.

Siden da har man tabt til Atlético (5-2 og 2-1), Mallorca (2-1) og Barcelona (4-3) samt spillet uafgjort med Rayo (0-0) og Osasuna (1-1). Så hvis du sidder med en fornemmelse af, at Real Madrid ikke er meget mere værd end vampyrer i dagslys, så er der måske noget om snakken. I hvert fald på udebane.

Næste Real Madrid-kamp er desuden på udebane med kampstart kl. 16:15. Denne gang imod nyoprykkede Racing Santander.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...