Toril efter El Clásico-sejr: En byrde er løftet fra spillernes skuldre

Den 23. marts 2025 vil for altid være en historisk dag for Real Madrid Femenino. Det blev nemlig dagen, hvor man for første gang nogensinde formåede at vinde mod det ellers næsten uovervindelige Barcelona-hold, og her følger Alberto Torils ord efter kampen.

 

Overordnet om opgøret:
- Jeg er meget begejstret, fordi dette er resultatet af en masse arbejde, og vi ved, hvor vigtig denne sejr er. Jeg er glad på vegne af spillerne og klubben. De har gjort et godt stykke arbejde med at håndtere situationerne. For eksempel, når vi var nødt til at lide, og når vi skulle angribe. Det er en sejr, der bekræfter vores arbejde.

- Vi ved, at dette er en modstander, der presser, når de scorer, men vi var i stand til at bevare roen. Udskiftningerne gav os mange farlige situationer. Linda (Caicedo, red.) var meget afgørende, det er en overbevisende sejr, og spillerne fik lettet en vægt fra deres skuldre. Det viser, at vi har niveau, og at vi fortsætter med at vokse og bryde barrierer.

Toril fortsatte:
- Det har været en meget intens uge, men spillerne har klaret det virkelig godt. De lægger så meget energi i kampene og står sammen, de fortjener alle de gode ting, der sker for dem. Denne sejr viser, at vi er Real Madrid, og at vi kan slå enhver modstander.

Seneste artikler...