Toletti rundede kamp nummer 100 for Real Madrid Femenino

Real Madrid Femeninos franske midtbanespiller med det italiensk-klingende navn, Sandie Toletti, rundede i weekenden sin kamp nummer 100 for klubben, da hun startede inde i 3-0-sejren over Real Sociedad.

 

Det blev dermed samtidig til sejr nummer 72, og det er altså undervejs i hendes tredje sæson i klubben. 29-årige Toletti kom som så mange andre af holdets nuværende spillere fra Levante i 2022, hvor hun havde spillet to år efter at have tilbragt hele første del af seniorkarrieren hos Montpellier i hjemlandet. Hun er desuden noteret for 64 landsholdskampe for Frankrig.

Af de 100 kampe er 65 blevet spillet i Liga F, 23 i Champions League, ni i Copa de la Reina og tre i Den Spanske Super Cup.

Seneste artikler...